Husker historisk SL-udlænding: Han var fantastisk

Viborg FF har haft flere succeshistorier med udlændinge, og det drejer sig blandt andet om den udlænding, der har flest kampe i Superligaen.



På listen over udlændinge, der har optrådt i Superligaen for Viborg FF, er der især en, der skiller sig ud.

Arek Onyszko nåede således at vogte buret hele 173 gange for de grønklædte over seks sæsoner i Danmarks bedste række. Det gør ham til den udlændinge, der med længder har flest Superliga-kampe for klubben med den svenske målmand John Alvbåge som nummer to på listen med 87 kampe. Ja, faktisk er Onyszko med 363 kampe i alt den udlænding med flest kampe i Superligaen.

Derfor er Arek Onyszko også selvskrevet til en plads på Tipsbladets drømmehold af udlændinge, der har været i Viborg FF, som du kan se i sin helhed lige her eller i bunden af denne artikel.

Og den i dag pensionerede polak kommer også hurtigt på tale, når Viborgs mangeårige direktør, Morten Jensen, skal sætte ord på nogle af de mest betydningsfulde udlændinge i klubbens historie.

– Det er jo lige med at få gang i hukommelsen og tænke tilbage, men altså jeg vil sige, at en af dem, der springer frem, er Arek Onyszko, som jo kom i 1999. Han satte et stort aftryk og er en, der har en høj status her, siger Morten Jensen til Tipsbladet og fortsætter:

– Der var man rykket tilbage i Superligaen. Jeg var der ikke, da man hentede ham, men jeg arbejdede med ham, indtil han skiftede. Han var med til at sætte en helt anderledes og stærk professionel kultur. Han var jo også en fantastisk dygtig målmand og en rigtig dejlig person her hos os.

– Vi havde da gerne set, at han var blevet her længere, men han steppede op og røg til OB. Det var, hvad det var, men han var en vinder og professionel og dygtig.

Til spørgsmålet om, hvem der har været den bedste udlænding i klubben, lyder svaret også klart.

– Jeg vil sige Arek i en kombination af, at han var der i lang tid og var med til at skabe gode resultater. Det var Rurik Gislason jo eksempelvis desværre ikke. Arek har været med til at manifestere nogle af klubbens bedste perioder med en fjerdeplads og pokalfinale.  

GettyImages-503986877

Rurik Gislason i aktion mod Brøndby IF. Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Flere nordiske succeshistorier
Arek Onyszko er dog ikke den eneste succeshistorie, Viborg FF har haft med udlændinge i årenes løb.

I sommeren 2007 hentede viborgenserne således islandske Rurik Gislason. Han nåede kun en sæson i Superligaen og én i 1. division for Viborg FF, inden han rykkede videre i karrieren og blandt andet optrådte for OB og FC København, men han fremhæves også af Morten Jensen som en god case.

– Med Rurik kan man sige, at han kom ud fra Island som ganske ung og var forbi Heerenveen og Charlton, inden han kom hertil som 19-årig. Han havde faktisk været på prøvetræning nogle forskellige steder, men via nogle kontakter landede han her og leverede en god prøvetræning. Han kom i 2007, og vi solgte ham i 2009 (til OB, red.).

– Han var en rigtig god spiller, og vi fik lavet et godt salg af ham, så det var også en rigtig god case. Han har også efterfølgende haft en god karriere med at være i større klubber, spillet på det islandske landshold og været med til slutrunde, siger Viborg-direktøren.

En anden nordisk spiller, der har efterladt et flot aftryk i Viborg FF, er Hans Eklund. Den svenske angriber kom til domkirkebyen i 1998 fra kinesisk fodbold og scorede 21 ligamål på halvanden sæson for klubben, mens han også blev matchvinder i deres pokaltriumf i 2000.

Ligesom Arek Onyszko betød den svenske angriber en hel del for kulturen i klubben.

– Jeg sad også lige og vurderede en Hans Eklund. Hvis man sammenligner Eklund og Onyszko, så kom Onyszko jo med den her meget temperamentsfulde vindermentalitet, selvom han også var professionel. Eklund kom fra Sverige og kom nok mere med en stille professionel adfærd. Når spillerne fik fri, gik han ofte ud og sparkede på mål med en 10-15 bolde for at blive bedre med højre eller venstre ben.

– Eklund var her kun i halvandet år, men hans professionelle adfærd og vindermentalitet var med til at skærpe mentaliteten i klubben. Han satte også et stærkt aftryk og blev også matchvinder i pokalen, vores største resultat, og vi solgte ham videre i en god transfer, fortæller Morten Jensen.

GettyImages-503986877

Rurik Gislason i aktion for Island i 2018. Foto: Getty Images

“Det lykkedes ikke helt”
I Viborg FF har man imidlertid også haft adskillige spillere, der ikke er kommet fra de nordiske lande.

Alene på drømmeholdet, Tipsbladet har sat, er blandt andre USA, Georgien, Letland, Elfenbenskysten og Brasilien også repræsenteret. Det har også budt på nogle lidt anderledes integrationsopgaver.

Eksempelvis den brasilianske angriber Jose Mota, der blev en stor succes og scorede hele 21 mål på 48 ligakampe for Viborg FF, inden han blev solgt til AaB.

– Der var sådan en som Jose Mota, der var brasilianer og en klassespiller her. Han var fantastisk, men det var på færdighederne. Uden for banen snakkede han portugisisk og vi havde svært ved at snakke med ham. Det var en anderledes integreringsopgave, husker Morten Jensen.

Og så er der også de udlændinge, der aldrig blev en succes i Viborg. Klubbens helt store nedtur med udlændinge er selvsagt Bernio Verhagen, der viste sig at være en fupfodboldspiller og skabte overskrifter verden over af alle de forkerte årsager.

Viborg-direktøren husker også et par andre, der ikke blev den ønskede succes.

– Jeg ved ikke, om det var et forkert match, men vi havde på et tidspunkt et par nigerianske spillere i Christian Muomaife og Paul Obiefule. Det lykkedes vi ikke helt med. Der kan man tænke, hvorfor det skete. Obiefule kom jo til Norge og leverede rigtig flot. Der har også været andre, men Obiefule havde vi store forhåbninger til, men det slog bare ikke helt til, lyder det fra direktøren.

Herunder kan du se hele Tipsbladets drømmehold af udlændinge, der har været i Viborg FF. Læs begrundelsen for holdet her

GettyImages-503986877





Afsløring: FCM køber Nordin Bakker




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Stort drama: Brasilien er videre!

Brøndby med transferscoop?

Superliga-klub tæt på FCK’er

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Kryptisk transfermelding

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

FC København-farvel rykker nærmere

Elfenbenskysten – Norge

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Afviste Premier League-klubber

Tyskland – Paraguay

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Hård dom over Kvistgaarden



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Spændende melding

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Storroser 18-årig FCK-spiller

Holland – Marokko