SL-powerranking: FCN dykker under stregen

Måske var det i sidste øjeblik, FC Nordsjælland blev solgt til nogen, der rent faktisk lader til at have penge til voksne fodboldspillere?



FC Nordsjælland har Kamaldeen Sulemana, Magnus Kofod, lejede Victor Jensen og et væld af interessante unge spillere.

Men FC Nordsjælland har også Superligaens måske mest gavmilde defensiv, der trods al Johan Djourou og Kian Hansens rutine er lige så solid som en daggammel croissant.

Fem nederlag på stribe i Superligaen er bare ikke godt, og der skal ske noget nu, hvis processen ikke skal trues af alvorlige systemfejl.

Søndag var det OB, der kom i gang mod FCN, og nu er det de purunge sjællændere, der er Lyngby og Horsens’ mål på 10. pladsen.

Det bør slet ikke blive spændende, for FCN forener det gavmilde syn på defensivt arbejde med det mest chanceskabende spil i rækken næst efter FC Midtjylland og FC København. Det skal rettes, og det skal ske meget snart, da især hvis man igen skal liste sig ind i Top 6, som klubben har for vane at gøre.

De nye ejere i Mansour Group kan passende overveje, om der skal opgraderes i defensiven, for selv de udenlandske forbilleder kan altså også forsvare.

Det kan godt være, Macaulay Culkin var sød og charmerende i Alene Hjemme-filmene, men i virkelighedens verden er der grænser for, hvor mange gange granvoksne Superliga-hold med fuldskæg og dødsforagt på dødbolde griber fat i glohede dørhåndtag eller skøjter rundt på iskolde Right To Dream Park på hjemmeholdets præmisser.

Seneste runde
FC Nordsjælland-OB 0-2
SønderjyskE-Vejle Boldklub 0-1
AC Horsens-FC København 0-2
AGF-Lyngby 1-0
Brøndby IF-AaB 1-1
Randers FC-FC Midtjylland 1-2

Vejle tog tre point, der lunede på en Haderslev-eftermiddag, der gik gennem marv og ben. De tre pointer understreger, hvor lille forskellen i Superligaen er, og at der stadig er noget at rafle om i forhold til Top 6.

Nu får Jess Thorup endda Viktor Fischer til at score mål… En sejr over Horsens beviser intet, men seks point og seks mål er dælme opløftende efter den ringe 1. halvleg i Aalborg i sidste uge. Som sagt ved vi stadig ikke, hvor vi har FC København henne, når modstanden for alvor bliver hård – AGF og Brøndby venter i slutningen af februar og en uge inde i marts, så testen kommer snart.

Brøndby var sit vanlige, slid- og arbejdsomme selv mod AaB – og heller ikke ret chanceskabende, som vi skrev om i denne blog mandag. Det er altså usædvanligt at ligge etter næsten midtvejs i en turnering, når modstanderen rammer inden for rammen oftere, end man selv gør.

Holder Brøndby sig helt i toppen i de sidste uger i grundspillet, er alt jo muligt i april og maj mod FC Midtjylland og FC København, der har haft en del flere kampe og mindre ferie siden coronaudbruddet for et år siden, end Brøndby har. Men der er stadig en del hvis’ser på vejen.

AGF holdt sig i toppen i en dårlig kamp mod Lyngby, der har fået livsgnisten tilbage men har meget lang vej op til overvejelse. Der venter nuværende Top 6-hold i de næste fem kampe for Lyngby, begyndende med Brøndby, så gnist og tro på tingene er næppe nok i sig selv.

Pokalkvartfinaler i midtugen
Onsdag 18.00: Fremad Amager-SønderjyskE
Onsdag 20.15: AGF-B93
Torsdag 18.00: OB-FC Midtjylland
Torsdag 20.15: Vejle-Randers FC

Returkampe 10. og 11. marts.

Næste runde
Søndag 14.00: AaB-Randers FC
Søndag 14.00: Vejle-FC Nordsjælland
Søndag 16.00: Lyngby-Brøndby IF
Søndag 18.00: FC Midtjylland-AC Horsens
Søndag 20.00: OB-AGF
Mandag 19.00: FC København-SønderjyskE





TransferLIVE: Tidl. SL-profil tager til ny PL-klub




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Her er Jonas Winds nye klub

Brøndby med transferscoop?

Superliga-klub tæt på FCK’er

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Han er ny assistenttræner i Brøndby



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

FC København-farvel rykker nærmere

Frankrig – Sverige



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Afviste Premier League-klubber

Tyskland – Paraguay

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Elfenbenskysten – Norge

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Hård dom over Kvistgaarden

Storroser 18-årig FCK-spiller



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Holland – Marokko

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Stort drama: Brasilien er videre!

Her er 16.-delsfinalerne til VM