Rival hylder Roony Bardghji: Har bevist sig

FCM's Kristoffer Olsson ser et stort lys i landsmanden Roony Bardghji i FC København.



– Roony er en knægt med selvtillid. Knægten kan jo ikke forstå, at han ikke spiller en kamp som i dag. Han mener selv, at han er født til at afgøre en kamp som den, vi spiller i dag. Det kan man se, når han kommer ind fra bænken, og han tør sige det til træneren. Jeg er så glad på hans vegne for, at det ender med at være ham.

At FC Københavns cheftræner Jacob Neestrup roste Roony Bardghji efter den dramatiske 4-3-sejr over Manchester United var ikke uventet.

Men også uden for FC København lyser Roony Bardghji op.

Den 18-årige FCK-spiller og svenske U/21-landsholdsspiller fylder af gode grunde i disse dage: Kontrakten med FC København udløber om 23 måneder, og forlænges den ikke, er det indlysende, at FCK vil være interesseret i et salg i år.

Og det tidligere Malmö-talent skaber også bølger i Sverige.

FC Midtjyllands Kristoffer Olsson er fast mand på Sveriges landshold.

228600

Forventningen i Sverige er, at Bardghji snart dukker op på A-landsholdet, og Olsson er spændt på at følge den et årti yngre landsmand.

– Det er Bardghji og Lucas Bergvall (fra Djurgården), man taler om i Sverige som de næste store talenter. Men Roony har virkelig bevist, hvad han kan. Og alt, jeg har set og hørt omkring ham, er, at han er ekstremt god til at bevare jordforbindelsen. Det taler i den grad for, at han får en fantastisk karriere, siger Kristoffer Olsson til Tipsbladet.

– Som Viktor Claesson fortæller, arbejder Bardghji hårdt hver eneste dag. Han har en meget lys fremtid foran sig. Så ser vi, om det er til sommer, der skal ske noget, eller hvordan det udvikler sig. Det bliver spændende at se, hvad næste skridt bliver. Også for det svenske landshold, siger Kristoffer Olsson.

– Han spiller jo på et hold, der gik videre i Champions League, og som ligger i toppen. Det bliver spændende at følge ham.

Sverige får inden for kort tid en ny landstræner, efter Janne Andersson stoppede i november oven på landsholdets mislykkede forsøg på at komme til EM 2024.

Roony Bardghji har spillet 72 kampe for FC København og scoret 16 mål undervejs.

FC Midtjylland og FC Københavns mødes i en højspændt topkamp i Herning 1. marts.

Læs om de faktorer, der er på spil i afgørelsen af Roony Bardghjis fremtid her.





LIVE

TransferLIVE: Jørgensen lejes ud

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Færdig i dansk klub efter 2 dage

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning



LIVE

Superliga-LIVE: Forlænger med profil

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Afsløring: FC København afviser millionbud

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Kap Verde-landstræner fortsætter i Marokko

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 

Anton Gaaei-handel meldes død

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

FC København bekræfter transfer

Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

Afsløring: FCM sælger Han-beom Lee i kæmpehandel

Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou