SL-topscorer: Uhre og Mortensen skal bare afsted

Artiklen stammer fra Tipsbladets trykte udgave fredag 7. maj 2021.

Med fire runder igen ligger Mikael Uhre til at blive topscorer i Superligaen.

16 mål har den tidligere Skive- og SønderjyskE-spiller scoret, og i hælene har han AGF’s Patrick Mortensen på 14 mål, Jonas Wind i FC København med 13 mål og så FCM’s Sory Kaba, Anders K. Jacobsen i SønderjyskE og Uhres holdkammerat Jesper Lindstrøm, der hver har scoret 10 gange i sæsonen.

Søndag aften sætter Brøndby IF alt ind i hjemmekampen mod FC Midtjylland, en kamp der nok skal vindes med FCM fire point foran.

Men for Uhre og konkurrenterne på topscorerlisten er overvejelserne også ved at melde sig.

Skal man tage til udlandet, hvis muligheden byder sig, eller skal der forfølges europæisk succes og flere Superliga-mål efter sommerferien?

Uhre forholdt sig for nylig til spørgsmålet i et tv-interview med Canal 9, hvor han holdt sine muligheder åbne, planen med Sory Kaba på lidt længere sigt er tydeligvis et salg til udlandet, og også for Patrick Mortensen melder der sig spørgsmål om udlandet med en 32-års fødselsdag til sommer og 2½ ekstremt målrige sæsoner for AGF at lokke med.

Superliga-topscorere i øst og vest

Tipsbladet har tjekket de seneste 14 års topscorere i Superligaen, og adskillige spillere er skiftet umiddelbart efter, at de toppede listen.

Morten Nordstrand, Dame N’Doye, Andreas Cornelius, Thomas Dalgaard, Lukas Spalvis, Marcus Ingvartsen og Robert Skov skiftede til udlandet i det efterfølgende sommervindue, mens Rade Prica, Martin Pusic og Ronnie Schwartz ventede til januar i den efterfølgende sæson med at tage af sted, så trenden er ret tydelig.

Der bliver smedet, mens topscorerprisen og udlandets bevidsthed er varm.

Til gengæld var det af disse spillere kun Dame N’Doye og Robert Skov, der skiftede til udlandet og fik umiddelbar succes i deres udenlandske klub, mens de øvrige havde det svært og for fleres vedkommende hurtigt skiftede videre.

Af de topscorere, vi har set på siden 2007, var det kun Peter Utaka, Marc Nygaard, Jeppe Curth og Pål Kirkevold, der ventede med et skifte til udlandet – ja faktisk kom Jeppe Curth aldrig afsted igen, selvom han kun var 24 år, da han blev mester med AaB og Superliga-topscorer i 2008, mens norske Kirkevold stadig den dag i dag er at finde i Hobros trup i 1. division.

Der er altså vid spredning på, hvad en topscorertitel i Superligaen har ført til, og om topscorertitlen var en enlig svale eller en af mange sæsoner i en lang karriere med mange scoringer.

En topscorer bliver til
En af de spillere, der har været Superliga-topscorer, er Peter Graulund.

Graulund scorede 21 ligamål i sæsonen 2000/01, hvilket var ét mere end Silkeborgs Henrik ”Tømrer” Pedersen og to flere end Søren Frederiksen i Viborg, og den titel betyder meget den dag i dag for angriberen.

– Jeg talte for nylig med Peter Madsen om det i en podcast. Han havde egentlig overhalet mig i hierarkiet i Brøndby, men så blev han skadet, og jeg greb chancen og blev topscorer, siger Peter Graulund.

– Man skal huske på, at personlig succes betyder vildt meget for en angriber. Jobbeskrivelsen er at score mål. Hvis holdet vinder 1-0 i 10 kampe i streg, er træneren, holdkammeraterne, klubben og fansene glade, men hvis jeg som angriber ikke har scoret ret mange af de mål, er jeg ikke tilfreds. Så kan man som angriber bruge det til mere, hvis man spiller 2-2 og scorer begge mål, siger Peter Graulund.

Peter Graulund i aktion for Brøndby i år 2000.

– Jeg har jo samlet på de her sølvmedaljer i min karriere. Det betød så meget at blive Superliga-topscorer, og det er stadig noget, jeg er vildt stolt over. Det hjalp mig videre til Bochum, for det er ikke sikkert, at de havde valgt mig, hvis jeg i stedet havde scoret 11 mål.

– Så ville jeg bytte den topscorertitel med at have vundet et dansk mesterskab? Det er et vanvittig svært spørgsmål, fordi min topscorerpris var en personlig succes, der hjalp mig til udlandet. Men at gøre som Peter Madsen, der så tog over fra mig, blev topscorer og så vandt DM med Brøndby, det må være det ypperste. Så ved man, at man ud over den personlige succes også har betydet meget for holdet, siger Peter Graulund.

Knækket skal ikke afskrække
Adskillige Superliga-topscorere er taget til udlandet uden at få succes i den større klub, de skiftede til.

Andreas Cornelius, Marcus Ingvartsen og Rade Prica har i stedet fået fart på karrieren i andre klubber end den, de tog til som Superliga-topscorer, mens andre vendte hjem til Danmark eller ikke for alvor fik den helt store succes i fodboldtilværelsen igen.

Men selvom man altså langt fra er garanteret succes i udlandet som Superliga-topscorer, kan også et mislykket udlandsskifte føre til noget godt, mener Peter Graulund.

– Jeg havde nogle meget svære perioder i Bochum. Jeg troede, at jeg var hård nok og kunne trives i mit eget selskab, og det er nødvendigt, fordi miljøet og kulturen er så meget hårdere og upersonlig i udlandet, end hvad vi kender her fra Danmark,” siger Peter Graulund.

– Men jeg var mere et tryghedsmenneske, end jeg selv troede. Der er enorm stor forskel på den rolle, jeg påtog mig, så snart jeg gik ind på en fodboldbane, og det menneske, jeg er uden for fodbold. Jeg havde langt sværere ved at undvære familie, venner og de sociale bånd, vi har i Danmark. Så jeg endte med at vælge pengene i udlandet fra og tage tilbage til Helsingborg og siden til AGF, siger Peter Graulund.

Angriberen spillede 21 kampe og scorede fem mål i Bundesligaen og 2. Bundesliga, og han har været åben omkring at miste livsglæden undervejs i det hårde ophold i Bochum, hvor danskeren blev sat i en reserverolle ved oprykningen i sommeren 2002.

– Det var i Bochum, jeg lærte allermest om mig selv, siger Peter Graulund.

– Jeg knækkede af det, men jeg blev også efterfølgende så meget stærkere som menneske af den nedtur. Jeg fortryder ikke det skifte ét sekund. Jo, måske var der nogle ting, jeg kunne og skulle have gjort anderledes rent sportsligt, og jeg fik ikke den succes og det skifte videre til en endnu større klub, jeg havde håbet på. Men jeg ville ikke have været det foruden, siger Peter Graulund.

Kom afsted
I de kommende uger og måneder er det så folk som Mikael Uhre og Patrick Mortensen, der står med de samme typer overvejelser, som Graulund og så mange andre Superliga-topscorere har haft gennem årene.

Set fra sidelinjen er Peter Graulund overbevist om, at de nuværende topscorere og deres kolleger skal gribe muligheden, hvis den rette klub og lønseddel dukker op. Og vigtigheden at det sidstnævnte skal man ikke underkende, mener Peter Graulund.

– Mit råd er, at man bare skal komme afsted, når muligheden er der, siger Peter Graulund.

– Man bliver aldrig mere varm, end når man er Superliga-topscorer, og når man har al den selvtillid og tro på tingene. Der er ingen garanti for, at tilbuddene dukker op igen, hvis man siger nej, siger Peter Graulund.

Mikael Uhre i aktion for Brøndby mod AGF.

– Mikael Uhre står tæt på samme sted, som jeg gjorde, da jeg tog til Bochum. Han har en alder, hvor han måske ikke får den helt vilde kontrakt ved et skifte til udlandet, men hvor lønnen selvfølgelig vil være større end i Brøndby og Superligaen. Han har med sine 27 år alderen til at gøre det godt, få scoret nogle mål og så få den store kontrakt på 8-10 millioner kroner om året, man kan få, hvis man først har gjort det godt i en mindre klub i Bundesligaen eller et sted som Belgien, siger Peter Graulund.

– Patrick Mortensen fylder 32 til sommer, og så ved man bare, at der er ét sidste skud i bøssen i form af en kontrakt i udlandet. Han får helt sikkert en fin løn i Århus, men hvis man virkelig skal sætte noget til side til pensionen, er det i udlandet, det sker.

– Der er det jo helt legitimt at gøre, som for eksempel Kamil Wilczek gjorde med sit skifte til Tyrkiet. Der er ingen skam i, at sådan et skifte også vil handle om pengene. Det behøver Patrick, Mikael Uhre og andre fodboldspillere ikke forsvare og forklare. De har så få år og så få muligheder for at tjene de her penge, og det er i høj grad det, det handler om i udlandet. Penge og så muligheden for at se, hvor langt de sportslige evner rækker, siger Peter Graulund.

– Det er også sådan noget, der forklarer, at Kasper Junker så gerne vil afsted til Japan. Han havde ikke store kontrakter i Randers, AGF, Horsens og nok heller ikke i Bodø/Glimt. Når guldkontrakten så kommer, er det helt naturligt, at han forfølger den, også selvom han stiller sig på bagbenene undervejs, og det måske ikke ser så kønt ud udefra. Man skal huske på, at det ikke er sikkert, den mulighed nogensinde opstår igen, siger Peter Graulund.