Han var en ukendt størrelse, da han pludselig dukkede op i 1. division hos Køge, men efter en oprykning og siden tre sæsoner i FC Nordsjælland var Tommy Olsen blevet et navn i den bedste række.
For det første fordi han scorede mange mål (70 styk i 140 kampe for Køge og 29 mål i 81 kampe for FCN, og for det andet for hans baggrund som først frivillig brandmand og siden brolægger før de mange mål gav fuldtidsarbejde som fodboldspiller.
Men med den slags job i fortiden hvordan endte Tommy Olsen så bag et skrivebord?
»Ha ha, nej jeg sidder ikke så meget bag et skrivebord. Meget af min hverdag foregår ude hos kunderne. Jeg er meget på farten og styrer også tingene selv i forhold til arbejdet med både private og virksomheder, så det er jeg meget glad for,« fortæller den gamle angriber, der er blevet 38 år og altså nu arbejder som assurandør hos Tryg Forsikring.
»Da jeg stoppede i FC Nordsjælland (i 2006) begyndte jeg at tænke over, hvad jeg skulle lave bagefter, og så så jeg et opslag hos Tryg, hvor de søgte otte personer fra Sjælland med en lidt anderledes baggrund til en forsikringsuddannelse, der startede fra scratch. Jeg kom igennem nåleøjet, så der var knald på både med uddannelse, job og så de sidste år i Frem, og jeg tror da også, at min fodboldbaggrund var en af grundene til, at jeg blev valgt, for jeg kunne tage mit engagement og min drivkraft med over fra sporten,« siger forsikringsmanden, der indstillede karrieren i Frem i sommeren 2009, men lige snuppede et år som oldboys hos KB/FCK, hvor han kendte en masse fra årene, der var gået, og det hele så sluttede på bedste vis med et Danmarksmesterskab.
Fodbolden er dog ikke helt væk, for selv om han har travlt, er han netop begyndt på sin anden halvsæson som assistenttræner for barndomsklubben i Taastrup, der aktuelt ligger i Sjællandsserien.
»De havde spurgt mig før, og denne gang sagde jeg ja, og det har været virkelig godt. Vi har et ungt hold, så man opdager, at man har en ballast, man kan give videre, og jeg er glad for min assistentrolle,« siger den gamle angriber, der ellers ikke savnede fodbolden på den måde, selv om han selvfølgelig følger med og holder specielt øje med gamle klubber i Farum og på Køge-kanten.
»Jeg savner det ikke. Livet går videre, og det var dengang, men det er sjovt at se tilbage på og sjovt at have været en del af. Selvfølgelig kan man ikke få den der fornemmelse i kroppen, som man får, når man scorer et mål i Superligaen (37 styk i 112 kampe), men det ved man jo også godt. Det sker ikke igen, så for mig er det bare superfede minder, som jeg kigger tilbage på med smil på læben.«
Og hvilke minder står så øverst?
»Altså det var jo altid en fornøjelse at score mål, og dem, jeg bedst kan huske, er dem mod de store hold på de store stadions, mod FCK i Parken og mod Brøndby. Det er noget andet end at score mod SønderjyskE. Men hvis jeg skal tænke på en kamp, så er det nok dengang i 2004, hvor FCK spillede en slags DM-finale mod os i Farum. De skulle vinde, stadion var fyldt og der var en fantastisk god stemning. Jeg kan huske, at jeg udlignede til 2-2 lige før pausen, og da Brøndby samtidig var foran, stod de faktisk som mestre i pausen. Men FCK fik scoret et par gange i 2. halvleg og vandt mesterskabet, men jeg kan huske kampen for spændingen og stemningen på en dejlig sommerdag.«
»Året efter gentog situationen sig så lidt, for vi skulle spille sidste kamp på Brøndby Stadion. De havde godt nok allerede vundet mesterskabet, men det skulle selvfølgelig fejres, så der var masser af mennesker. Jeg var anfører for Nordsjælland på dagen, så jeg kan tydeligt huske fornemmelsen af at løbe forrest ind på et fyldt Brøndby Stadion og så endda med min søn i hånden. Det var også en god oplevelse,« slutter den engang så bombende brolægger og nu tilfreds assurandør og assistenttræner Tommy Olsen.
LIVE
TransferLIVE: 105 millioner for dansk stortalent
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
Her kan du se FC Midtjylland mod Besiktas
NYHEDER
Tidligere Zorniger-spiller undrer sig over fyring
TRANSFER
Tæt på Brøndby-transfer: Nu sprudler han
‘Zorniger har været grænsende til illoyal’
TRANSFER
Efter Hyseni-bud: Sønderjyske henter ny spiller
LIVE
Superliga-LIVE: Dét betyder sejren for budgettet
LIVE: FC Midtjylland på svær opgave mod Besiktas
FANKLUBBEN
Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
TOPNYHED
Bombe i England: Eddie Howe færdig i Newcastle
TOPNYHED
AGF i Europa: De venter i næste runde
Hylder FCK-spiller: ‘Har jeg ikke set mange gange’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
OB-boss: Derfor fyrer vi Alexander Zorniger
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe! Zorniger fyret – Thomasberg ind
NYHEDER
Nærmer sig vild FCK-præstation
AVIS
De vil have Jelert
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Ny FC København-stjerne imponerer
TOPNYHED
OB bekræfter: Thomas Thomasberg er ny træner
Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København jagter Henrik Falchener
TIPSBLADETS DOM
Hvor er I vilde, AGF!
MEDIE
Tottenham-flop i stor transfer
TOPNYHED
‘Jeg har et dokument – Brøndby ville have ham’
HELT VILDT
FCK-chok i Parken: Ikke set i 247 kampe
TRANSFER
Landet i Danmark – lægetjek tirsdag
TOPNYHED
OB-boss: Udfordringerne blev større end gevinsten
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
Stjerne på plads i Chelsea
EKSKLUSIVT
Stort nedbrud: Chefredaktør siger undskyld
MEDIE
Her er FC Københavns pris på William Clem
INTERVIEW