Sporløs: Håber på bundrekord

Med kun én sejr, 11 point i alt, en samlet målscore på minus 58 mål og 28 point fra overlevelse i Superligaen rykkede Thomas Dabelsteen og HFK Sønderjylland i 2001 ned med et brag. @Brød.9.Tips:Den dag i dag hænger rekorden som den dårligste nedrykker, siden Superligaen gik væk fra grundspil og slutspil i 1995, stadig over hovedet på den nu 38-årige Thomas Dabelsteen.

»Jeg kender tilfældigvis Per Rud fra gamle dage i Kolding, så jeg sidder jo også og kigger på HB Køge i år. Og et eller andet sted så ville det da være rart at komme af med den rekord. Jeg tror ikke, at det lykkes, men det kunne da være dejligt. Og det skulle da være en sand fornøjelse, hvis man kunne aflevere den til en, som man endda kender rigtig godt. Jeg ville nok sende en lille gave til ham, for det ville da være flot at overgå den rekord, vi satte dengang,« siger Thomas Dabelsteen.

At det ikke blev til flere point for HFK, der sluttede af med kun en enkelt sejr og otte uafgjorte, er der dog en helt naturlig forklaring på. Endnu var man ikke gået over til fuldtidsprofessionalisme, og mange af spillerne var stadig amatører.

»Med de rammer, vi havde, var det ulige konkurrencevilkår. Det kunne man jo også godt se på resultaterne. Men vi havde en trup bestående af mange lokale spillere og med et godt sammenhold. Jeg vil også sige, at selv om vi fik en masse nederlag, så havde vi stadig en rigtig god oplevelse af at spille i Superligaen det år.«

Haderslev havde for første gang et hold i Superligaen, og stemningen i byen var helt speciel. Men mens mange folk måske har genkendt Thomas Dabelsteen på gaden omkring årtusindeskiftet, så var det ikke sådan, at han gik hen og blev en lokal helt.

»Jeg lavede alt for få glidende tacklinger og returløb til, at jeg rigtig blev en publikumshelt. Der er sikkert mange, der har siddet og hevet sig i deres hår over nogle af de præstationer, jeg en gang imellem leverede. Så jeg tror måske, at jeg vil blive husket for, at der var nogle dage, hvor det var rigtig, rigtig godt, og der var nogle andre dage, hvor det var rigtig, rigtig skidt. Der var måske andre, der lå lidt mere stabilt på præstationer,« siger Dabelsteen.

Hvor den teknisk velfunderede midtbanespiller svingede i præstationerne, så var der mere stabilitet over HFK Sønderjylland.

Nederlagene kom i stimer, og først i 17. spillerunde var der fuldt hus på Haderslev Fodboldstadion foran 1.525 tilskuere.

»Den drukner jo ikke i nogen mængde. Det var OB, vi slog på hjemmebane. Det kan jeg tydeligt huske. Vi var jo rigtig glade efter sejren, for vi havde fået en masse at vide om, hvor lidt dygtige vi var, og hvor lidt berettiget det var, at vi i det hele taget var rykket op. Så derfor var det selvfølgelig dejligt at vi også kunne vise, at vi trods alt også kunne vinde. At det så skulle vise sig at blive den eneste sejr i den sæson, det tænkte vi ikke så meget over den dag. Vi var bare glade for, at vi endelig fik en sejr. I øvrigt også efter en ganske fin kamp, hvor jeg specielt kan huske, at Mads Bro [Hansen] lavede et meget fint mål,« fortæller Dabelsteen om 4-2 sejren.

Mål lavede Thomas Dabelsteen dog ikke så mange af. Det blev kun til et enkelt mod AB i en kamp, som endte 1-1.

»Det kan være, det var derfor, vi ikke vandt noget mere. Fordi jeg ikke lavede flere mål,« fortæller Thomas Dabelsteen med et roligt grin.

Sæsonen i Superligaen 2000/2001 blev også Dabelsteens eneste i den bedste række. Efter fodboldkarrieren kunne han dog alligevel ikke holde sig fra sporten. Trænerjobs hos blandt andre SønderjyskEs U/17-hold, Danmarksseriehold og Seests Serie 1-hold har været en fast fritidsbeskæftigelse ved siden af fuldtidsjobbet på sportsefterskolen SINE i Løgumkloster, hvor Dabelsteen arbejder på fodboldlinjen.

Det er dog for en stund lagt på hylden til fordel for familielivet, hvor Dabelsteen venter sit tredje barn. Derfor bliver det nu kun til en trænertjans for tredjeholdet i HFK.

»Man møder nogle fantastiske mennesker, man får en masse sjove oplevelser, og man er ligeså frustreret, når man taber her, som man var på højere niveau. Man har måske lidt hurtigere ved at lægge det fra sig igen, men lige når man står i det, så er frustrationen over at tabe en Serie 3-kamp ligeså stor, som hvis man taber med et ynglinge- eller juniorligahold.«