Han nåede 295 kampe for FC Nordsjælland, hvilket stadig er klubrekord. Han oplevede det kuriøse at være med hele vejen fra Serie 2 og til Superligaen, da klubben rykkede op i den bedste danske række tilbage i 2002.
»Det blev bare mere og mere seriøst. Nu havde jeg spillet i Farum i hele mit liv, og jeg havde selvfølgelig ambitioner om at spille på et højere plan. Jeg var i AB på et tidspunkt for at spille på deres ungdomshold, men røg tilbage til Farum før jeg blev senior, fordi jeg mente, at det var der, jeg var mest tryg. Og dengang i serie 2 var der lidt fest og farver, og alle hyggede sig, men i takt med, at vi rykkede op år for år, så begyndte det at blive mere seriøst, og der kom flere spillere til. Det var ligesom at finde sig til rette og yde mere. Peter Brixtofte (daværende borgmester i Farum, red.) kom faktisk ind på et tidspunkt, da vi spillede i Serie 1 og sagde, at inden for fire-fem år skulle vi være i Superligaen. Derfra gik det bare slag i slag,« siger Andreasen om udviklingen fra serie-klub til Superliga-klub.
I sin lange tid i klubben nåede midtbanespilleren at spille sammen med et utal af spillere, men bare i 1.division og i Superligaen endte tallet på 125 forskellige holdkammerater for klublegenden. I FC Nordsjællands, dengang Farum Boldklub, Superliga-debut mod AGF på udebane blev Thomas Andreasen udvist efter at have fået sit andet gule kort blot 31 minutter inde i kampen. Men klubben fik trods det en fremragende start på tilværelsen i den bedste danske række, da man endte som nummer tre og vandt bronze.
»Det var helt vanvittigt, og vi kunne ikke rigtig få armene ned til sæsonen efter. Vi mistede nogle profiler, og så rodede vi rundt nede ved nedrykningsstregen. Det skete jo meget i klubben, og undervejs i den sæson, hvor vi blev nummer tre, var vi ved at gå konkurs. Jeg kan huske, at vi blev hevet ind til et møde af den tidligere direktør Claus Schriber, der sagde, at hvis der ikke kom en ny sponsor på banen, så ville de lukke betalingen af vores løn. Så selv om vi blev nummer tre, så var det ikke en dans på roser. Vi vidste, at økonomien var trængt. Det var noget, der spøgte i baggrunden, og derfor var vi jo også nedrykningstruet sæsonerne efter, fordi vi ikke havde pengene til de spillere, der kræves i Superligaen,« fortæller han. I 2006-07 var det slut. Kroppen sagde stop. Og det var tid til en ny karriere udenfor fodboldbanen.
»Det var lidt mærkeligt. Nu skulle man ud og arbejde. Det var slut med at gå til træning og bare sparke til en fodbold. Da jeg stoppede, havde jeg en masse småskavanker. Jeg var mere eller mindre begyndt at spise piller hver dag bare for at træne med, så jeg vidste godt, at jeg ikke kunne mere. Jeg elsker at spille fodbold, men det var kommet til det punkt, hvor det bare gjorde ondt, og så skal man jo ikke fortsætte, » siger han om beslutningen.
Den nye karriere blev som ejendomsmægler, hvor han allerede i 2003 begyndte at uddanne sig ved siden af fodbolden i erkendelsen af, at karrieren nok ikke varede for evigt. Men bedrifterne på fodboldbanen kunne han bruge i sit nye job.
»Fodboldens verden er jo konkurrence fra uge til uge. Har man præsteret dårligt i weekenden, så starter man måske ikke i den næste kamp. Så der er et stort pres på dig, og det pres lærer man så efterhånden at håndtere. Det kan man bruge i et normalt arbejdsliv, hvor der er jo også nogen budgetter, der skal overholdes,« siger han. Arbejdsgiveren EDC er sponsor i FC Nordsjælland, så Andreasen følger stadig med i sin hjerteklub, hvor han senest var på stadion, da FC Nordsjælland vandt over Brøndby 2-0.
»Jeg så kampen mod Brøndby, og det var en fornøjelse. Der var jo forskellige meninger om det, men jeg mener, at FC Nordsjælland spillede Brøndby ud af banen i anden halvleg,« griner han. Han kan se tilbage på en flot karriere, og det er ikke alle, der kan sige, at de spillede deres barndomsklub op i Superligaen.
»Vi spillede jo ude på en mark i Serie 1. Så kom der et mini-stadion til Farum, og da Brixtofte for alvor trådte ind, så blev Farum Park opført, og det blev mere og mere seriøst. Det er vildt at tænke at på så få år, er der sket så meget i FC Nordsjælland. I dag er det jo virkeligt professionelt.«
LIVE
LIVE: To FCK-profil træner ikke med
NYHEDER
Ekstraordinært: Dansk supertalent kan ende i CL
– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!
Kommentator: Jeg hører, det bliver Man Citys straf
EKSKLUSIVT
Superliga-chok: ‘Han får en længere kontrakt’
HELT VILDT
FCK ville have ham – nu koster han 216 millioner
HELT VILDT
Dadason og Ambæk får voldsom prissætning
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
OPTAKT
FC Nordsjælland – OB
‘Man er nødt til at lære af den slags historier’
NYHEDER
Afslører: Jeg ville væk fra FCM i vinter
HELT VILDT
Kan lave vanvittig bedrift for første gang i 20 år
NYHEDER
FC Midtjylland præsenterer stort overskud
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
NYHEDER
Skadet dansk landsholdsspiller tilbage i træning
Medie spekulerer: Zorniger i legendarisk comeback?
INTERVIEW
Casper Winther: ‘Så går min hofte i stykker’
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København sælger Abdul Daramy
TOPNYHED
Tidligere Superliga-spillere er gratis om lidt
MEDIE
‘Liverpool vil smide rekordstort beløb’
MEDIE
Rygterne svirrer: Brøndby-stjerne i stor transfer?
TOPNYHED
Viborg punger ud: ‘Han får mere i løn’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Mistænkt for at stikke FCM-spiller ned er anholdt
Tøfting raser: ‘Det er tonedøvt’
INTERVIEW
Binks: ‘Dét ramte virkelig min mor og mig’
NYHEDER
AGF-spiller har fået ‘direkte’ besked
Revser ‘ubegribelig’ dommerpåsætning i SL-topkamp
Dolbergs transferværdi rammer nyt lavpunkt
AVIS
Kun 2 tjener mere: Her er hans nye kongeløn
INTERVIEW
Brøndby-profil kan være ude i nogle uger
Crunch time i AGF: Nu er der ingen undskyldninger
NYHEDER
‘Kæmpe smerte’ for Rodrigo Huescas