Sportsdirektør: 2014 er AaB’s bedste år nogensinde

Selv om det blev til et nederlag i Portugal torsdag aften, kvalificerede AaB sig til 1/16-finalen i Europa League. Sportsdirektør Allan Gaarde kalder 2014 for det bedste år nogensinde.



Det var i 1885, at den danske fodboldklub AaB blev grundlagt, og det er efterhånden ved at være nogle år siden. Alligevel kommer dette år, 2014, til at stå som den mest succesfulde sæson i klubbens 129 årige historie, hvis man spørger sportsdirektør Allan Gaarde.

Han kunne torsdag aften se sit hold gå videre fra Europa League-gruppespillet trods et nederlag på 0-2 på udebane mod Rio Ave fra Portugal. Dermed er status, at 2014 blev året, hvor AaB blev danske mestre, vandt DBU Pokalen og gik videre fra Europa League-gruppespillet. Det er altså godt gået af en klub, der i 2011 var få minutter fra at rykke ud af Superligaen og blev reddet af et Tim Janssen-mål, så Randers og Esbjerg i stedet rykkede ud.

Og så skal vi heller ikke glemme, at  Finanskrisen i slutningen af 00’erne tog hårdt på AaB’s økonomi, ligesom klubben har brugt millioner af kroner på at betale af på feriepenge-sagen. Præstationerne i 2014 sætter i den grad tingene i perspektiv.

– Jeg vil sige, at 2014 er det bedste år nogensinde i klubbens 129-årige levetid. Vi er blevet testet. Spillere, trænere, stab. Alle. Vi har spillet i Europa, og de mange kampe har gjort, at vi har brugt mange ressourcer, og at vi alle har været lige på grænsen. Kodeordet i 2014 har for mig været, at vi har været i stand til at holde fokus på det, der var vigtigt: Den næste kamp, og den præstation der skulle leveres. Vi har været gode til ikke at se frem mod de mange lækre kampe, der har været ude i horisonten og så i stedet fokusere på den næste kamp, siger sportsdirektør Allan Gaarde til tipsbladet.dk.

Han var sammen med resten af truppen i Portugal torsdag og vendte først tilbage til Danmark fredag morgen klokken 6.00. Allan Gaarde fortæller, at han er meget tilfreds med AaB’s efterår, trods de lidt svingende præstationer i Superligaen, hvor holdet kun ligger nummer seks.

– Vi er et hold, som ikke er i Europa hvert år, og vi har jo ikke en trup, hvor vi regner med at spille i Europa hvert år. Derfor bliver vi også pressede af de ekstra kampe, så selv om vi måske har været lidt op og ned i efteråret, er vi tilfredse, fordi mange af vores unge spillere har fået erfaring, som vi håber, kan komme os til gavn senere. Det er spillere, som stort set ikke har spillet før sommerferien. Andreas Bruhn, Mathias Thrane, Jakob Blåbjerg, Kasper Pedersen, siger Allan Gaarde, der nu ser frem til forårets Europa League.

– Jeg tror ikke på, at vi kommer til at møde et hold, der er meget bedre end Kiev eller Steaua. Og dem har vi begge slået på hjemmebane. Vi har lavet en fæstning i Aalborg, det er ret imponernede. Vi har holdt et højt niveau, specielt på hjemmebane. Men altså i forhold til sæson og vejr har vi danske hold en fordel om sommeren, hvor sæsonen er godt i gang, når Europa-kampene starter. Men i februar er vi kun lige på vej i gear, når vi spiller, så det er en ulempe, siger Allan Gaarde.

AaB står til at spille første kamp i 1/16-finalen på hjemmebane den 19. februar, mens Brøndby tre dage senere gæster Nordjyske Arena i Aalborg. Så spiller AaB returkamp i Europa den 26. februar på udebane. De tre kampe er AaB startprogram på 2015, der er altså lagt op til en hård start. 





Optakt til VM-kampen mellem Panama og Kroatien LIVE

VM-LIVE: Dansk træner kritiserer VM-regel

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Markant ændring i Silkeborg

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Casper Højer er færdig i tyrkisk klub



Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”

Schmeichel ellevild: Det er fodboldens essens

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Ståle Solbakken i stort forsvar

Dansk klub henter Jonathan Hutters

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

FC København jagter Romane Amane

Stefan Gartenmann testes i ny klub

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

Supercomputer: Her er VM-finalen

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’

Dansker skifter til tysk traditionsklub

Her er Tysklands vej til VM-finalen

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud

Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’

Kroatien – Ghana

Pokerspil i gang – de kæmper om Jens Stage