Stig Tøfting: Han er slet ikke en af de bedste

Stig Tøfting er sikker på, at OB nok skal klare sig uden Jeppe Tverskov, som ifølge Tipsbladets kommentator ikke er noget særligt.



Det har ligget i luften i noget tid, og tidligere på ugen blev det så officielt, at Jeppe Tverskov ikke forlænger sin kontrakt med OB. Dermed er han fortid i den fynske Superliga-klub, som han har repræsenteret siden 2016, når denne sæson er færdigspillet.

Det er klubbens anfører og en kulturbærer, OB må vinke farvel til, og fynboerne ville gerne have forlænget samarbejdet, men når det er sagt, er der ingen grund til, at OB-tilhængerne drikker gravøl her på bagkant af meldingen om Tverskovs fremtid.

Det mener TV3 Sports fodboldekspert og Tipsbladets kommentator Stig Tøfting, der fastslår, at nok er Jeppe Tverskov en god spiller, men god er han altså heller ikke, og derfor skal OB nok få erstattet ham

– Hvis du skal høre min helt ærlige mening, så går der rigtig mange af hans slags på en meter, så det (en afløser, red.) kan man finde alle mulige steder rundt omkring – både i Danmark og i udlandet. Jeg vil ikke stå her og gøre Jeppe Tverskov til en af de absolut største spillere i Superligaen, siger Stig Tøfting til TV3 Sport og tilføjer:

– Jeg tror, han skal være rigtig glad, hvis han kan få et udlandsophold. Der er mange, der drømmer om det, og det er ikke noget, man bare gør med et fingerknips. 

Stig Tøftings ekspertkollega Per Frimann lægger ikke skjul på, at han er en stor beundrer af Jeppe Tverskov.

– Man behøver ikke komme særlig tæt på OB for at forstå, at han har nogle ekstraordinære kvaliteter i forhold til at være samlingspunkt. Hvis man søger spillere med gode lederevner, ville jeg kigge efter ham. Han er en kongefyr, og det er sgu svært at blive sur på ham som OB-fan, for man under ham det bedste, fastslår Frimann.

Jeppe Tverskov spiller sin Superliga-kamp nummer 244 fredag aften i OB's hjemmekamp mod AaB. 






TransferLIVE: Tidl. SL-profil tager til ny PL-klub




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Frankrig – Sverige

Stort drama: Brasilien er videre!

Brøndby med transferscoop?

Superliga-klub tæt på FCK’er

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

FC København-farvel rykker nærmere

Tyskland – Paraguay

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Elfenbenskysten – Norge

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Afviste Premier League-klubber

Holland – Marokko

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Storroser 18-årig FCK-spiller

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Hård dom over Kvistgaarden

Her er 16.-delsfinalerne til VM