Større VB-transferbudget i spil – Er en prioritet

Vejle Boldklub sigter efter at øge spillerbudgettet, samtidig med at man får mere ud af pengene omkring førsteholdet, end man gør i dag.



VEJLE (Tipsbladet): Onsdag middag har direktør Henrik Tønder og den nye sportsdirektør Mikkel Hemmersam fortalt om det nye projekt i Vejle Boldklub, der dags dato er blevet købt af lokale investorer.

Investorkredsen er ikke endeligt på plads endnu, men det er sikkert og vist, at Andrej Zolotko fra Moldova efter ni år er købt ud af sine omtrent 58 procent, han ejede af VB.

De sportslige ambitioner i Vejle Boldklub er betydelige, og det ligger i kortene, at der ud over købet af Zolotkos aktier også kommer en investering i VB, der er i benhård konkurrence med en række mere etablerede Superliga-klubber og sultne klubber i 1. Division, der på forskellig vis har haft bedre muligheder for at planlægge langsigtet, end VB har haft de seneste år.

Og et af de områder kan blive at investere i spillerbudgettet, det vil sige forbruget på lønninger og afskrivninger på transfers til førsteholdet, der af indlysende årsager er et vigtigt konkurrenceparameter, når man skal overleve i Superligaen.

– Jeg kan ikke sige noget om, hvad købsprisen er, det er et anliggende mellem aktionærerne. Men det er klart, at når vi går ind i den her fase, er det væsentligste, at vi i første omgang får det maksimale ud af den ikke uanseelige økonomi, vi anvender, også sportsligt. Sekundært er det klart, at i forhold til de planer, der må komme, er det et commitment fra investorerne til investere. Det er under forudsætning af, at Mikkel på den sportslige del kommer og har en klar plan for det, siger Henrik Tønder på onsdagens pressemøde, da Tipsbladet spørger ind til købsprisen i handlen og eventuelle investeringer.

Den nye sportsdirektør Mikkel Hemmersam kommer fra et job i Anderlecht og har tidligere arbejdet i FC København og FC Nordsjælland i ledende stillinger i den sportslige afdeling.

Flere penge kan Hemmersam bestemt bruge, men ligesom Henrik Tønder betoner han, at VB skal have mere ud af pengene, noget klubben eksempelvis har haft svært ved i denne sæson, hvor en flot overlevelse i foråret blev formøblet med et transfervindue sidste sommer, der ikke kastede tilstrækkeligt med forstærkninger og afløsere for profilafgange som Nathan Trott og German Onugkha af sig.

– Jamen, som der har været sagt, det første vi skal have gjort, det er at kigge på, hvad vi har, og hvad vi bruger det til. Og så er det klart, så skal vi samt også blive dygtige til at drive en fodboldforretning. Det betyder, at vi skal blive dygtige til at sælge spillere og generere indtægter ved det, siger Mikkel Hemmersam.

– Og så er der også nogle commitments fra de nye investorer, der kommer ind i forhold til, hvordan vi kan løfte tingene. Men det bliver et langsigtet projekt, og det bliver et organisk vækst, som er i højsædet. Så selvfølgelig bliver det en prioritet at hæve det sportslige budget, men det bliver også gennem at udnytte det, der allerede er nu i højere grad, end vi gør i dag, siger Mikkel Hemmersam.

– Det vigtige er, hvad vi organisk kan generere ved, at vi bliver dygtigere til at købe og sælge spillere og få en bedre placering, og så videre. Og at vi bruger de penge, vi har. Og så er der selvfølgelig også noget, hvor man nogle gange skal have lidt støtte fra investorer, og så videre. Og der føler jeg, at der har været en rigtig god balance i de snakke, vi har haft. Det vigtige er, at det her skal være langsigtet, siger Mikkel Hemmersam og understreger, at budgettet kun skal stige, hvis det er det, man sammen når frem til er den rigtige løsning.

Læs mere om Vejles sportslige budget og rammer her i Tispbladets analyse fra sidste uge.





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Dansk angriber sat til salg

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Jubler over store FC København-nyheder

‘Et af de største danske resultater’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Færdig i dansk klub efter 2 dage

LIVE: AGF klarede presset!

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA