Storklub forsøgte at købe Superliga-stjerne

Der har i den grad været bud efter Viborg FF’s Serginho.



VIBORG (Tipsbladet): Han har været en af Superliga-sæsonens store offensive profiler, og til sommer skal der nærmest fantasi til at forestille sig, at der ikke skulle komme tilbud til Viborg FF på den portugisiske kantspiller Serginho.

Den driblestærke gennembrudsspiller, der spiller landsholdsfodbold for Kap Verde, var et emne sidste sommer for blandt andre israelske Maccabi Tel Aviv, som FC Midtjylland sidenhen mødte i Europa League.

Og der også ganske konkret interesse i form af en henvendelse fra en klub i en af Europas store ligaer, da transfervinduet i vinter var i fuld sving, fortæller Viborg FF’s sportschef Mads Agesen.

– Jeg ved ikke, hvor meget han er informeret om det fra sine agenter omkring eventuel interesse nu, men jeg kan sige, at den måde, han tacklede den situation, der var i vinter, hvor vi kom frem til, at han ikke skulle sælges, det synes jeg godt nok var flot, siger Mads Agesen i et interview med Tipsbladet.

På træningsbanen ved siden af scorer Serginho gode mål til onsdagens træning er skarp i driblingerne, og det billede af en engageret og velspillende ung fodboldspiller har Mads Agesen oplevet sæsonen igennem, også selv om Serginho har haft modgang med en irriterende skadespause i anden halvleg af efteråret og så den transfer, der ikke blev til noget.

– Selvfølgelig var han skuffet, og der var jo også en mulighed for ham om at komme til at spille i en Top 5-liga. Og det var han selvfølgelig inde hos mig at sige, at det ville han selvfølgelig rigtig gerne. Det var hans store drøm. Vi kunne så ikke få enderne til at mødes, og det synes jeg bare, at han har tacktet virkelig, virkelig godt. Han er jo, på trods af hans alder, en meget moden fyr. Han har jo en kone og et barn allerede og er flyttet til et andet land, siger Mads Agesen.

– Selvom han nogle gange er en X-faktor, en individualist, så synes jeg faktisk ikke, at han er en egoist. Og det synes jeg faktisk er forskellen på ham og nogle andre. Ikke hos os, men nogle af de andre, man møder i Superliga-verdenen. Han er sgu en holdspiller, lyder det Viborg-bossen.

Vil meget gerne beholde ham

Serginho har kontraktudløb i Viborg i sommeren 2026, og det er fuldstændig oplagt, at kantspilleren bliver et markant salg fra VFF til sommer – ja en spiller, der kunne slå rekordsalget Anton Gaeei, der røg til Ajax for 30 millioner kroner.

Men Mads Agesen forsøger at overtale kantspilleren og hans agenter til at forlænge, en forlængelse der givetvis ikke ville forhindre et salg i 2026.

Serginho efter en scoring mod FC København i marts. Foto: Alamy

– Det er i hvert fald noget, vi forsøger. Og om det er muligt, det skal vi jo være flere parter end mig til at vurdere. Men der er jo indikationer om, at han er glad, og han præsterer lige nu. Måske spiller han sit bedste, han har gjort i Viborg.

– Det gør han jo også, fordi vi har været i stand til at være tålmodige. Med Elias gik det rigtig stærkt. Serginho skulle bruge lidt længere tid, og nu peaker det. Men jeg har også sagt før, at det jo også kan være, at det viser sig, at han har vokset sig ud af Viborg og Superligaen, som Elias jo også gjorde, siger Mads Agesen.

– Han røg så godt nok til FCK, men så må vi kigge på det. Det er jo også en strategi, vi har. Vi vil gerne udvikle spillere og udvikle dem til salg. Og vi skal også sælge noget for, at vores butik hænger sammen. Så der er en god dialog. Men dialogen går jo også på, hvad der er af alternativer. Og det har vi jo set og forstået, at der kan være, siger Mads Agesen.

Men hvis muligheden opstår, så er du og Viborg FF interesseret i at forlænge med Serginho?

– Ja ja ja, helt bestemt. Det er også på performance og performance-spillere, vi skal konkurrere på Superliga-niveau både i år men også næste år, hvis det er der, vi er så dygtige at være, siger Mads Agesen med et smil.

Viborg har et stort opgør i weekenden, hvor man har besøg at Silkeborg IF, der er på syvendepladsen to point foran VFF.

I vinter blev blandt andre Espanyol og Besiktas sat i forbindelse med køb af Serginho, uden det nødvendigvis blev til mere end interesse, mens der i 2024 var interesse fra udlandet for at købe Viborgs gennembrudsstærke kantspiller.

Mads Agesen har ikke ønsket at kommentere konkrete klubnavne.





LIVE

TransferLIVE: Færdig i FC Midtjylland

Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet

Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool

Ny FC København-stjerne imponerer

Surt show – dumpet!

Dansker i rekordtransfer

Her er FC Københavns pris på William Clem



LIVE

Superliga-LIVE: FCN skriver med Mikail Schumacher

Landet i Danmark – lægetjek tirsdag

Afsløring: Brøndby-bud – nærmer sig Olti Hyseni

Danmark har solidt koefficient-udgangspunkt

Slår transferrekord for Superliga-angriber

Er han FCK’s joker i europæisk gyserkamp?



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Bomber løs – her er prisen på Amin Chiakha

Rekordtransfer sender penge til Danmarksserie-klub

Peter Graulund med hård Superliga-dom

Superliga-retur?

Jagter dansk landsholdsspiller



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Transferjournalist med Nørgaard-melding

DBU vil granske FIFA-plan

Åbner for Kasper Dolberg-bombe

‘Jeg kan se Olti på den højeste hylde’

Her er Andreas Skov Olsens nye klub

‘Han er et af Europas største angrebstalenter’

Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding

Har budt en milliard

Tonni Adamsen stjæler overskrifter

Bekræfter: Salah-transfer droppet



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Dommerekspert: FCM-angriber var svineheldig!

‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer

Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub

‘Hele Europa længes efter dette supertalent’