Stort interview med Hamrén: Er ikke nervøs, men…

Artiklen er fra Tipsbladets avis fredag den 13. januar.

Det lille trænerkontor i Børge Bach Huset på AaB’s træningsanlæg på Hornevej i Aalborg Øst er sparsomt indrettet. Der er selvfølgelig et skrivebord og en computer, der er en lille reol, og så er der et mindre sofaarrangement med et bord, to lænestole og udsigt til den tomme bane 1, der ligger vinterøde hen i disse måneder, hvor AaB-truppen træner på kunstgræs et andet sted i byen.

Det kunne være hvilken som helst træner, der arbejdede her, og der har da også været ni forskellige cheftrænere i AaB de seneste syv år, men så er der alligevel noget på væggene, der illustrerer, at det ikke er hvem som helst, der sidder her i januar 2023. For på væggene hænger tre billeder fra foråret 2008, hvor AaB vandt sit tredje mesterskab – en triumf der stadig står som et højdepunkt i klubbens historie.

Det var dengang, at klubben sluttede foran FC København og FC Midtjylland med 71 point i 33 kampe og kronede sæsonen med en 2-0-sejr på hjemmebane mod OB for øjnene af mere end 12.000 tilskuere på en uforglemmelig majdag i Aalborg.

Meget er forandret siden den forårsdag i 2008; eksempelvis fandtes Børge Bach Huset slet ikke på træningsanlægget, men cheftræneren er den samme, for Erik Hamrén vendte jo tilbage til AaB i efteråret 2022 efter 14 års fravær. Men hvor han sluttede sit AaB-virke i 2008 med et mesterskab og høj cigarføring, har comebacket været anderledes udfordrende i 2022. AaB ligger under nedrykningsstregen med 14 point for 17 kampe, og i Hamréns første otte kampe i efteråret blev det kun til én sejr.

”Det er den store forskel: Da jeg forlod klubben, lå vi i toppen; nu ligger vi i bunden,” siger trænerkontorrets aktuelle beboer, som har sat sig ovre ved vinduet til en snak om comebacket til AaB, forårets store overlevelsesmission og forskellen på fortidens og nutidens AaB.

”Da jeg forlod klubben, lå vi nummer ét, og vi var et vinderhold. Vi var blevet nummer tre året forinden, og vi vandt i den sidste sæson. Når man kommer i Top 3 to sæsoner i træk, er man et vinderhold. Det var vi ikke, da jeg kom til klubben i 2004, men vi blev det efter nogle år, hvor vi blev bedre og bedre,” siger svenskeren.

”Der er også stor forskel på, hvordan det ser ud her. Det er en meget mere professionel klub. Der er kommet den bygning, hvor vi sidder – Børge Bach Huset – der er kommet bedre baner. Alle de ting er blevet meget bedre. Der er en større stab af mennesker, der arbejder i klubben. Professionalismen er bedre i dag, men resultatmæssigt er forskellen størst,” siger Erik Hamrén.

Han er som nævnt er den niende cheftræner, siden en anden mesterskabstræner – Kent Nielsen – forlod klubben i 2015. Der er forskellige forklaringer på de mange trænerskift, der både har været ufrivillige og overlagte og desuden tæller et par vikarer, men tilbage står, at hverken Lars Søndergaard, Morten Wieghorst, Jacob Friis, Lasse Stensgaard, Peter Feher, Marti Cifuentes, Oscar Hiljemark eller Lars Friis lykkedes med at forløse AaB som et vinderhold, og nu er Erik Hamrén altså blevet tilkaldt som redningsmand.

”Jeg tror på kontinuitet, og jeg vidste ikke, at der havde været ni trænere på syv år. Det er lidt for meget, synes jeg. Hvis man skal have fremgang, skal man have kontinuitet på ledersiden og spillersiden,” siger Hamrén og fortsætter.

”I dagens fodbold sker der meget, og der er meget større udskiftning af spillere, som kommer og går, men man har brug for en stamme. Man kan godt skifte spillere her og der, men skifter man for meget af stammen, bliver det også et problem. Det tager tid at bygge en stamme op med den kvalitet, der findes.”

”Kigger man på de fleste hold med fremgang, har de kontinuitet på ledersiden og på spillersiden. Det kan selvfølgelig være en forklaring på de dårlige resultater, at der har været for meget udskiftning, men det kan jeg ikke tale så meget om, for jeg har ikke været her. Men hvis man vil have fremgang som klub, må man arbejde mere med kontinuitet,” siger han.

Timeglasset
Erik Hamrén skal nu forsøge at bygge et nyt vinderhold i AaB under et helt andet tidspres end sidst, han kom til klubben.

”Det er en stor udfordring, når man kigger på den position, vi er i. Men jeg har også en stærk tro på, at vi kan løfte os og blive bedre i kraft af den måde, vi arbejder på. Men den store udfordring er også tiden. Vi har ikke så meget tid. Det skal ske på kort tid, for der er kun 15 kampe tilbage,” siger Erik Hamrén, der i det hele taget forsøger at kigge frem i stedet for tilbage og ikke ønsker at komme med en masse diagnoser på den sygdom, der har sendt AaB i bunden af Superligaen.

”Ja, der var ting, der overraskede mig, da jeg kom tilbage til AaB, men jeg har ikke lyst til at tale så meget om det nu. Vi har lagt det væk, og i stedet for at gentage og fokusere på det har vi i gruppen valgt at fokusere på at kigge fremad,” siger Erik Hamrén.

Han lægger dog ikke skjul på, at han oplevede en AaB-trup, der i efteråret var ramt på selvtillid og tro.

”Man kunne se det på spillerne. Præstationerne til træning var bedre end i kampene, selvom vi nu også havde gode præstationer mod Brøndby og Silkeborg, hvor vi dog ikke fik point, fordi vi i korte perioder af kampene ikke ’stod op’, som jeg gerne vil have, at vi skal gøre. Sådan er det, når et hold ikke har haft fremgang i en periode; så kommer der tanker i hovedet under en kamp: ’Nu må vi ikke lave fejl, nu må vi ikke tabe den her’.”

”Når de tanker begynder at komme, kommer der fejl og nederlag. Hvis man er et hold i fremgang, tænker man ikke sådan; man kører bare på. Det kunne man se på os. Jeg ved ikke, hvilket ord jeg skal sætte på det, men vi blev lidt for forsigtige eller bange i visse perioder,” siger Erik Hamrén.

AaB’s sidste Superliga-kamp i efteråret gav et sviende nederlag på 1-5 mod topholdet FC Nordsjælland, og nordjyderne overvintrer på Superligaens 11.plads med syv point op til Brøndby på den frelsende tiendeplads, mens AC Horsens og AGF har otte points forspring. Med kun 15 kampe tilbage skal AaB præstere fra første forårsrunde, og Erik Hamrén og resten af trænerstaben har derfor travlt med at skabe et vinderhold.

”I Rosenborg tog det 10 måneder, før holdet var der. I min første periode i AaB tog det tre år, inden vi blev et vinderhold, men vi var ikke i fare for at rykke ned. Vi blev vel nummer fem et par gange. Nu er vi startet igen i efteråret, og mange ting er vi blevet bedre til, men vi skal rykke os endnu mere.”

”Jeg er sikker på, at vi kommer til at nå det niveau, men spørgsmålet er tiden. Vi har ikke så meget tid. Det er jeg ikke bekymret over, for sådan er det, men man må være realistisk og bevidst om, at udfordringen derfor er større. Havde vi ligget midt i tabellen, ville det stadig være en udfordring, men måske havde det været lidt lettere,” siger træneren, så man forestiller sig, at der står et timeglas i Aalborg, hvor sandet langsomt render gennem tragten for hver uge, hvor AaB er på den forkerte side af nedrykningsstregen.

Derfor bruger Erik Hamrén og resten af AaB’s trænerteamet det meste af tiden på at forbedre træningskulturen og dermed præstationerne i AaB, for det er det, der skal være med til at sikre klubbens overlevelse i Superligaen.

”Planen er, at vi skal højne vores præstationer individuelt set og ikke mindst som hold, så vi fortsat kan holde det høje niveau, vi har haft i kampene uden at falde i niveau. Vi jagter point, og vi jagter de hold, der er over os, men vi kan ikke påvirke deres præstationer, for de gør også gode ting. Men vi kan påvirke det, vi selv gør. Vi skal blive bedre til alle de parametre, der er i fodbold, og så skal vi fighte og slås, så vi kan tage de point, vi jagter. Det er målet.”

”Hvordan gør vi så det? Det handler om hele tiden at sørge for, at man gør sit ypperste og absolut bedste til hver eneste træning og hver eneste kamp. Jeg plejer at sige, at hvis man træner som en vinder, så bliver man en vinder. Det er min erfaring fra hele min trænerkarriere,” siger Erik Hamrén.

Det er en gennemgående pointe fra den svenske træner i samtalen på trænerkontoret på Hornevej denne januar-torsdag. Det er træningskulturen og selve måden at agere på som fodboldspiller, som Hamrén er meget opsat på at forbedre i Aalborg. Men hvordan gør man så det i AaB?

”Ja… Hvordan træner man en vinder? Jeg bruger billedet af en mønt, der har to sider. På den ene side er det, du gerne vil. Det kan være, at du vil holde op med at ryge eller tabe dig tre kilo. For en fodboldspiller er det holdets ambitionerne og målsætningen. Når man så vender mønten, viser den anden side, hvad der skal til, hvis du vil være et vinderhold eller tabe dig tre kilo. Så handler det om at gøre de ting.”

”For mig handler det om at fokusere på præstationerne, for hvis du gør det, kommer resultaterne også. Det lyder simpelt, men det handler om træningskultur og attitude og en bevidsthed om, hvad der kræves, for at du når dine mål, og hvad der kræves, for at du vinder. Det er de ting, vi arbejder meget med,” siger Erik Hamrén.

Havregrødsrevolutionen
Han er før kommet til AaB og har sat tydelige aftryk på klubbens dagligdag. Som dengang i 2004, da han satte fokus på spillernes kost og indførte havregrød i kostplanen som et led i professionaliseringen i AaB. I dag arbejdes der langt mere professionelt i alle Superliga-klubber, men selvom Erik Hamrén med tilfredshed har konstateret, at havregrøden stadig er på menukortet i AaB, har han igen taget fat i kostvejlederen Henning Svendsen, som han i sin tid hyrede til AaB, og som har fulgt Hamrén i både Rosenborg og på det svenske landshold.

”Han har forandret meget i den korte tid,” fortæller Hamrén om et af tiltagene, der skal flytte AaB.

”Da jeg kom til AaB første gang, havde vi meget fokus på spisning og alle mulige ting. Det var der næppe ret mange hold, der gjorde dengang, men sådan er det nok alle steder nu. Man er mere professionel, og den danske liga er blevet meget bedre.”

”Men jeg var lidt stolt over, at havregrøden stadig var her, da jeg kom tilbage i efteråret. Det er godt, at visse ting, som er gode, også fortsætter. Der er da noget, man har gjort godt, men jeg syntes jeg stadig, at der var mange ting, der kunne blive bedre omkring spisningen her i 2022. Der var havregrød, men man kan jo gøre mange ting, og man kan forbedre frokosten og andet. Vi er blevet meget bedre på det punkt også,” siger Hamrén med et eksempel på den kulturforandring, der i hans optik skal til for at skabe bedre præstationer og resultater.

”Det er vigtigt, for hvis man ikke spiser godt, får man større risiko for skader. Det har vi forandret til det bedre. Havregrøden var der, men som spiller skal man også have viden om sin kost. Man spiser jo ikke kun her i klubben; man spiser også derhjemme. Der er det også vigtigt at vide, hvad man skal gøre,” siger Hamrén, der umiddelbart virker mere optaget af måden at være sportsmand på end om taktiske justeringer.

”Måden, man spiller fodbold på, er selvfølgelig også vigtig, men for mig handler det også om attitude. Hvis man ikke har den rette attitude som spiller, er det lige meget, hvilken taktik man bruger. For mig er attituden det vigtigste for et hold og for en spiller. Bevidstheden om, hvordan vi skal blive bedre,” siger cheftræneren.

Ansættelsen i AaB er det første klubtrænerjob for Erik Hamrén, siden han forlod Rosenborg i 2010 for at hellige sig jobbet som svensk landstræner. Efter seks år i Sverige og en post som teknisk direktør sydafrikanske Mamelodi Sundowns var han islandsk landstræner i et par år frem til efteråret 2020.

Renommé på spil
Ved tiltrædelsen i AaB udtalte Hamrén, at han havde spillet meget golf og glædede sig til at komme på træningsbanen igen, og selvom efteråret bød på mange skuffelser og altså kun én sejr i otte Superliga-kampe, har han ikke fortrudt comebacket til Aalborg.

”Først og fremmest kan jeg godt lide at være tilbage. Jeg synes, at det er sjovt. Det er spændende at tage på arbejde, og jeg bliver glad, når jeg ser spillerne udvikle sig og arbejde godt for at blive bedre. Så jeg kan lide at være tilbage i en klub, som betyder meget for mig.”

”Måske havde det være lettere at spille golf end at gøre det her, men jeg havde også savnet det. Jeg vil jo vinde kampe, og jeg kan ikke lide at tabe; sådan er det med alle i den her sport. Man vil vinde, og når resultaterne ikke går godt, tager det også hårdt på mig, men sådan er det,” siger Hamrén, der er bevidst om, at der lige nu er mange usikkerheder i AaB med rygter om mulige udenlandske investorer, dårlig økonomi, ingen fast sportschef og altså en svensk træner med kontraktudløb til sommer.

”Jeg kan kun fokusere på min del, og der er andre, der arbejder med de andre ting. Jeg stoler på de mennesker, der har ansvar for de områder. Der sker meget i AaB lige nu, og jeg tror, at det bliver meget positivt. Vi må se, hvor lang tid det så tager, men der er spændende idéer for AaB. Vi skal sørge for, at vi spiller i Superligaen i næste sæson. Det er vores mål og ambition. Det er det, vi arbejder med, og så må andre mennesker tage sig af de andre ting, selvom jeg selvfølgelig også er en del af de snakke som cheftræner,” siger Erik Hamrén, der gerne vil forlænge sin kontrakt med AaB, så den løber længere end til sommer.

”Som jeg har det lige nu, kunne jeg godt tænke mig at være her i længere tid, men det kommer selvfølgelig også an på resultaterne. Sådan er det at arbejde som træner. Vi må fokusere på præstationerne, og så må vi se, hvordan det går. Men hvis du spørger mig lige nu, vil jeg sige, at jeg trives meget godt i AaB,” siger han.

I første omgang er der 15 kampe tilbage, og Erik Hamrén er bevidst om, at hans eftermæle som en af AaB’s største trænerskikkelser i historien i en vis grad også er på spil, hvis AaB skulle ende med at rykke ud af Superligaen.

”Jeg er ikke nervøs, men jeg er klar over forudsætningerne. Det vidste jeg godt, da jeg tog jobbet. Mit renommé er på spil. Men jeg har også tænkt, at hvis det skulle gå sådan – og det ville ikke være godt – så kan jeg ikke takke nej, fordi jeg er bange for på mit renommé. Vi vandt guld, og vi er stadig det eneste AaB-hold, der har vundet medaljer to år i træk. Det gjorde vi, og det ændrer sig ikke. Det er jeg stolt over.”

”Jeg kan ikke være bange for, om vi rykker ned, for min tro og ambition er, at vi skal klare det. Vi må sørge for, at vi spiller i Superligaen i næste sæson, og hvis vi ikke gør det, skal vi i hvert fald have gjort vores bedste – både som spillere og ledere. Vi skal have gjort alt, hvad vi kan. Hvis det ikke rækker, må vi tage kritikken, men jeg tror på, at vi klarer det,” siger han.

Fotos: Getty Images