“Udenrigsministeren” står bag utroligt FCM-scoop

Ove Pedersen rejste i september 2022 til Portugal. Tre år senere ser det ud til, at han vendte hjem med et trecifret millionbeløb til FC Midtjylland.



IKAST (Tipsbladet): – Ove, vi er enige om, at din titel i FC Midtjylland er vicesportsdirektør, ikke?

– Jo. Men jeg plejer at kalde mig for udenrigsministeren. Fordi jeg rejser hele tiden.

I september 2022 var Ove Pedersen på en rejse, der med al sandsynlighed ender med at blive et trecifret millionbeløb værd for FC Midtjylland.

Den 71-årige Superliga-legende var på besøg hos FC Midtjyllands portugisiske samarbejdsklub, CD Mafra, og ved den lejlighed overværede han en U23-kamp mod Benfica. Og lige dér så han ham for allerførste gang.

Franculino Djú.

– Jeg fandt så ud af, at han snart havde udløb i Benfica. Det var nærmest en gave, at det var muligt at få sådan en spiller, siger Ove Pedersen til Tipsbladet.

Her tre år senere er Franculino Djú topscorer i Superligaen, og han har netop vundet Efterårets Profil i Tipsbladets traditionsrige kåring. Til sommer forventes den 21-årige angriber fra Guinea-Bissau at blive solgt, og det bliver for et trecifret millionbeløb, når det sker.

Alt det kunne Ove Pedersen selvfølgelig ikke vide den septemberdag i 2022, hvor han besluttede sig for at gå benhårdt efter at lokke angriberen til FC Midtjylland.

– Portugal er en afsindig verden på agentniveau. Der er så mange inde over en spiller, at det næsten er umuligt at foretage sig noget. For en spiller, som nærmest var transferfri, var det helt ublu, hvad de forlangte i første omgang. Der var jeg lidt for nærig, og hvis man ser situationen nu, var prisen måske ikke så grådig endda, men det mente jeg nu alligevel. Heldigvis mødte jeg et par måneder senere nogle, som var nemmere at tale med, end dem jeg mødte første gang.

Benfica må ærgre sig

FC Midtjylland fik papir på Franculino i februar 2023, og han tiltrådte officielt på heden i sommeren 2023. Da det gik op for Benfica, at angriberen ikke ønskede at fortsætte i klubben, blev han frosset totalt ud.

– Jeg blev ikke nervøs ved situationen, men jeg syntes, det var synd for ham. Allerede i november, da han meddelte, at han ikke ville forlænge kontrakten, blev han sat uden for træning og kamp. Han fik senere på foråret lov at træne med igen, men fik selvfølgelig ingen kampe overhovedet, siger Ove Pedersen og tilføjer:

– Så han ankom her efter otte måneder uden kamppraksis. Det eneste, jeg tænkte om det, var, at der så nok ville gå lidt længere tid, inden han slog igennem. Det gik dog ret hurtigt, og han scorede nærmest fra dag ét i alle træningskampe. Det gik forbavsende hurtigt – også hurtigere end jeg havde regnet med.

Hvordan tror du, Benfica har det, når de ser Franculino i dag?

– De må ærgre sig, det er der slet ingen tvivl om. Når man ser ham på den store scene i Europa, kan han jo gøre de samme ting som i Superligaen. Selvfølgelig må de ærgre sig over, at de ikke fik forlænget.

Har du talt med Benfica siden?

– Neeej, det er ikke sådan….. vi hilser på hinanden, konstaterer Ove Pedersen med et skævt smil og på klingende jysk.

Lavet af noget helt specielt

Ove Pedersen var altså manden, der opdagede Franculino Djú, og han spillede en hovedrolle, da angriberen skulle overtales til at skifte til FC Midtjylland.

Men hvordan overtaler man lige en ung og lovende Benfica-angriber fra Guinea-Bissau til at slå sig ned i Jylland?

– Det gode ved FC Midtjylland er, at vi har nogle gode historier, vi kan fortælle i forhold til blandt andet gennemsnitsalder på holdet, og hvordan vi har solgt spillere. Selve det projekt købte Franculino og hans bagland ind på, og så blev de solgt, da vi inviterede dem til Danmark og viste dem de forhold, vi har i klubben, siger Ove Pedersen, der altså kan konstatere, at han var med til at begå et vaskeægte scoop.

– Mange af de ting, vi ser på banen i dag, er ikke noget, FC Midtjylland har lært ham. Det er noget, han bare har i sig. Så kan vi tage æren for mange andre ting, men hans næse for at dukke op de rigtige steder er helt unik – det samme er hans afslutningsfærdigheder og hans førsteberøringer. Men det kunne han allerede dengang.

Gennembruddet i FC Midtjylland kom dog ikke lige med det samme.

– Den mand er lavet af noget specielt. Da han ikke spillede i starten, sagde Claus Steinlein til mig: “Ove gå lige hen og giv ham et skulderklap og sig, at vi tror på ham”. Da sagde han: “Bare rolig, jeg skal nok komme”. Kampen efter startede han inde og scorede. Han er totalt modsat andre fodboldspillere, der ikke har så meget tålmodighed. Han tror så meget på sig selv.

‘Lære engelsk? Jeg skal jo til Barcelona’

Nu har Franculino Djú nået et niveau, så selveste Bayern München var klar med et bud på ham i sommerens transfervindue, og hvor en klub som Liverpool også er begyndt at besøge MCH Arena.

Buddet fra Bayern München blev afvist af FC Midtjylland, der i det hele taget sendte alle bejlere væk med uforrettet sag.

En vanskelig situation for en ung angriber med store drømme.

– Selvfølgelig var han påvirket af det – det skal man være. Men så gik der ikke mere end et par dage, og så spillede han igen, konstaterer Ove Pedersen.

I FC Midtjylland lader Franculino Djú primært fødderne tale. Ud af munden kommer der nærmest ikke et ord engelsk. Han taler portugisisk og ikke andet.

Derfor er stjernens kommunikation med holdkammeraterne sparsom – i hvert fald hovedparten af dem.

– Han er ikke sådan én, der kommer hen og snakker. Man skal gå hen til ham og trække ordene ud af ham. Han er ikke så åben. Hvis du virkelig gerne vil vide, hvordan han er som menneske, kan du næsten kun få svar, hvis du spørger de sydamerikanske spillere. Jeg fornemmer, at der er god kemi, og at han åbner sig mere end over for andre.

Skulle han ikke have gjort lidt mere for at lære engelsk og integrere sig med andre spillere end de sydamerikanske?

– Han griner bare og siger: “Hvorfor skal jeg lære engelsk? Jeg skal spille i Barcelona“, slutter Ove Pedersen med et smil.

Om Barcelona-drømmen går i opfyldelse for Efterårets Profil i Superligaen må tiden vise.





LIVE

LIVE: OB-spillers skadeshelvede er forbi

‘Har det stramt’ med Patrick Mortensens udtalelser

Giver to spillere livstidskarantæne

AGF tager pis på FC Midtjylland

Ekspert enig med Tullberg: Fuldkommen uforklarligt

‘Han har mundtlig aftale på plads med Liverpool’

FC København skriver kontrakt med juvel



Thomas Delaney FCK FC København Superligaen TOPNYHED

Skifte glæder Thomas Delaney

Brian Riemer giver klar besked

Avis: De forhandler med Andreas Christensen

Fyring? Han tilbyder sig selv til Tottenham

Mileta Rajovic i stor optur

FCM jagtede ham – nu vil tysk topklub købe ham



INTERVIEW

Ekspert: ‘Det vil overgå FCKs katastrofesæson’

To klubber kæmper om tidligere FCM-spiller

Dansk klub idømt pointstraf efter skatteballade

Han overtager Peter Christiansens rolle i Wofsburg

Jeg tror, denne stjerne er færdig i FCK til sommer

Drama i FC Barcelona: ‘Han smider en bombe’



EKSKLUSIVT

Kæmpe scoop: Superliga-vinder til dansk klub

Wow – det må man ALDRIG gøre!

Afsløring: AGF-stopper afviste to Superliga-tilbud

LIVE: Hold da op – kanonkasse!

Alt er i spil – også Kasper Hjulmands job

Dansk turnering opkaldes efter Hermansen

Ståle: ‘FCK har ikke råd til at miste disse to’

– Han har måske været lagt lidt på is

Fremhæver Yuito Suzuki: ‘Et fænomen’

Han er Eriksen og co’s nye træner

Opkald med Riemer i 2025: ‘Så sejlede det for mig’

Newcastle – Barcelona

Monstertransfer? Melder om ‘done deal’



NYHEDER

Tøfting revser Superligaklub: ‘For nonchalant!’

Afsløring: Knuder i Brøndby-forhandlinger

Kæmpeklubber på cv’et – nu rykker han til Danmark

Neestrup åbner for store udskiftninger til sommer

Var direkte fra træningsbanen

Real Madrid – Manchester City

Paris Saint-Germain – Chelsea

‘Det er fint at have en fase, hvor jeg prøver det’

23 røde kort i vanvidskamp

Fodboldoplevelse i Newcastle – køb billetter her

Tung mandagskamp i Rom

Froholdt på tavlen i storkamp

I svime: Som en ny spiller

FCM er i pokalfinalen efter drømmemål

Shop-amok i Danmark: ‘Vi må være brutale’

Alpha retter hård kritik

Kæmpe kærlighedserklæring

‘Altid været vanvittigt hårde kampe’

Færdig i 2030: Møller valgt uden modstand

DBU: Ham peger vi på

Her kan du se FC Midtjylland mod AGF

Ekspert: ‘Alt er gået galt!’

Officielt: Wolfsburg fyrer Peter Christiansen