Spanien – Saudi-Arabien

Her er optakten til Spanien – Saudi Arabien



VM 2026: | Grupper | Kampprogram | Simulator | TV | Resultater |

Spanien og Saudi-Arabien tørner sammen i deres anden gruppekamp i VM‘s gruppe H søndag den 21. juni 2026 kl. 18.00 dansk tid på Atlanta Stadium. Begge står med ét point efter første runde, men presset hviler klart tungest på Spanien efter 0-0 mod Kap Verde, mens saudierne kommer med fornyet tro på tingene efter 1-1 mod Uruguay.

Holdnyt:

Spanien

Spanien fik en skuffende og målløs start på VM, da det endte 0-0 mod Kap Verde på samme stadion i Atlanta.

Det lugter dog mere af offensiv frustration end af egentlig alarm. Spanien skabte chancer nok til at vinde den kamp, og 2,27 xG fortæller ret præcist historien om et hold, der manglede skarphed mere end muligheder.

Den anden gruppekamp bliver en reaktionstest for Spanien. Spanien kommer igen til at have bolden mest, igen til at skubbe modstanderen tilbage og igen til at blive målt på, om de kan få hul på en kompakt defensiv.

Lamine Yamal er det store spørgsmålstegn før opgøret. Han er med blandt de forventede navne, men hans startplads er usikker og skal ikke regnes som givet. Víctor Muñoz er ude for Spanien.

Saudi-Arabien

Saudi-Arabien åbnede med 1-1 mod Uruguay, og det var ikke bare et heldigt point, de fik foræret. Det var en kamp, hvor saudierne stod lavt, arbejdede stenhårdt og viste den slags disciplin, som kan gøre livet surt for stærke modstandere.

Defensiven bar præstationen. Saudi-Arabien stod imod et massivt pres, og især Mohammed Alowais markerede sig med en stærk præstation i buret, mens Abdulelah Alamri scorede holdets mål.

Saudi-Arabien genoptog træningen i Austin efter Uruguay-kampen frem mod søndagens møde med Spanien, og de går ind til opgøret med en ganske klar opskrift: Stå tæt, stå kompakt og håb på, at Spanien igen bliver utålmodigt.

Der er ingen meldinger om fravær hos saudierne.

Karantæner:

Spanien: Ingen

Saudi-Arabien: Ingen

Bud på startopstillinger:

Spanien (4-3-3): Unai Simon – Marcos Llorente, Pau Cubarsi, Aymeric Laporte, Marc Cucurella – Pedri, Rodri, Dani Olmo – Lamine Yamal, Mikel Oyarzabal, Ferran Torres

Saudi-Arabien (4-4-2): Mohammed Alowais – Saud Abdulhamid, Abdulelah Alamri, Hassan Altambakti, Moteb Alharbi – Mohammed Abu Alshamat, Mohamed Kanno, Abdullah Alkhaibari, Salem Al-Dawsari – Musab Aljuwayr, Feras Albrikan

Dom:

Spanien er den klare favorit, og det ændrer en målløs premiere ikke på. De skabte rigeligt mod Kap Verde, og meget peger på, at de igen får lov at styre kampbilledet fra start til slut.

Saudi-Arabien har dog allerede vist, at de kan være en ubehagelig modstander. 1-1-resultatet mod Uruguay kom i hus på baggrund af en stærk defensiv indsats, en vågen Alowais og et mandskab, der ikke gav mange meter væk.

Kampbilledet ligner spansk bolddominans mod et lavtstående og arbejdsomt Saudi-Arabien, der godt kan holde det tæt i perioder. Spanien har en lille hvilefordel, men det er først og fremmest kvaliteten og forventningen om en offensiv reaktion, der bærer vurderingen.

Spanien skal slide lidt for det, men denne gang får de hul på bylden.

Dommen lyder, at Spanien vinder 2-0.






I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub




LIVE

TransferLIVE: Jørgensen lejes ud

Monstrøs PL-transfer tæt på

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Færdig i dansk klub efter 2 dage

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning



Optakt til Viborg FF - FC Midtjylland LIVE

Superliga-LIVE: SL-klub udlejer udlænding

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: FC København afviser millionbud

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Kap Verde-landstræner fortsætter i Marokko

Anton Gaaei-handel meldes død

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 

FC København bekræfter transfer

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud