Søndag detonerede en Superliga-transferbombe af de helt store, da Tipsbladet kunne afsløre, at Brøndby IF er tæt på at hente Patrick Mortensen.
I den seneste tid har pilen ellers peget mod en forlængelse med AGF, og derfor vil Viaplay-ekspert Francis Dickoh heller ikke lægge skjul på, at historien forbløffer ham.
– Jeg tør ikke spå om, hvem der havde set den komme, men det kan ikke have været mange. Jeg synes mildest talt, at det er overraskende selvfølgelig, ligesom alle andre, forestiller jeg mig. Fordi det falder på bagkant af en triumf og rigtig lang tids samtaler om netop AGF. Og der troede jeg egentlig, at de ville trække den over stregen (og forlænge, red.), siger Francis Dickoh til Tipsbladet og fortsætter:
– At Brøndby sådan relativt tidligt i det her forløb, hvor der skal ske rigtig mange ting, blandt andet med cheftrænerposten, meldes lige op over med Patrick Mortensen, det synes jeg er overraskende.
Patrick Mortensen fylder 37 år til juli, og det i det lys der kan måske stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt en aftale giver god sportslig mening for Brøndby.
– Det kommer an på, hvad for en rolle han er tiltænkt. Det kan jo være, at de tænker, at han skal ind og hjælpe med at klargøre Jacob Ambæk og finpudse hans færdigheder, samtidig med, at han selvfølgelig er en konkurrent til positionen, eller i hvert fald er købt ind til at kunne bidrage i løbet af Superliga-sæsonen, siger Francis Dickoh.
Den tidligere ghanesiske landsholdsspiller kan godt være nervøs for en gentagelse af Michael Gregoritsch-transferen, der i skrivende stund ikke har været den store gevinst for Brøndby.
– Hvis du kigger på Brøndbys historik, så har det de med gerne at ville spille med en stor angriber i ny og næ. Nogle af de bedste, de har haft, har jo haft noget størrelse. Her tænker jeg blandt andet på Morten Skoubo og Johan Elmander, selvom de selvfølgelig var mere dynamiske.
– Men der, hvor jeg faktisk synes, at den ligner Gregoritsch-handlen, det er, at jeg ikke rigtigt kunne tyde, hvem det var, der ville have ham. Gregoritsch kom ind lige omkring Frederik Birk, så blev Birk afskibet og Cooper kom ind, og så tænkte man, at det var fordi, at Cooper ville spille med en stor og stærk angriber. Og det ville han jo overhovedet ikke! Den her transfer falder jo også på et tidspunkt, hvor der ikke er en cheftræner.
– Nu er den ikke officiel, men hvem er det egentlig, der har peget på ham? Derfor tror jeg, at det handler om, at man også prøver at polstre angrebshierarkiet og gøre Ambæk en lille smule skarpere ved at give noget konkurrence, lyder det fra Francis Dickoh.

Patrick Mortensen sluttede på toppen i AGF (Foto: Alamy).
Sætter næppe legendestatus på spil
Patrick Mortensen er manden med flest Superliga-mål for AGF i historien, og angriberen har for længst sikret sig en legendestatus i Aarhus. Umiddelbart tror Francis Dickoh ikke, at et Brøndby-skifte vil få betydning for Patrick Mortensens legendestatus i AGF.
– Det håber jeg ikke. For han har bidraget til, at AGF er et helt andet sted end da han kom til klubben. Der har han bidraget væsentligt. Han har været en af hovedarkitekterne til, at den kultur, der er i AGF, den er så bæredygtig, at de har kunnet vinde et dansk mesterskab.
– Men når det så er sagt, så er det klart, at fodbold er følelser, og jeg tror, at de mest inkarnerede århusianere og AGF’ere vil jo synes, at han kunne have gjort alt muligt andet (end at tage til Brøndby, red.). På den anden side er han i karrierens efterår, og derfor tror jeg også, at man under ham det skifte, som han føler er bedst for sin sidste tid i karrieren. Der er nogle, der vil synes, at det her er bizart, og måske endda mener, at han ikke kan tillade sig det.
– Men på den anden side tror jeg, at de fleste har sympati for det, han har bidraget til i AGF og er okay med det. Men det er klart, at hvis han kommer tilbage på stadion i Vejlby og garner og tager trøjen af og alt muligt, så kan det godt være, at det sidste søm bliver lagt i kisten, lyder det med et grin fra Francis Dickoh.

Patrick Mortensen har kurs mod et overraskende Brøndby-skifte (Foto: Alamy).
En samlende figur
Som Tipsbladet kunne afsløre søndag, har Brøndby tilbudt Patrick Mortensen en to-årig aftale, og Francis Dickoh kan sagtens se, at skiftet kan give mening for AGF-legenden, der kan komme hjem til Sjælland og være med til at bygge noget nyt op i Brøndby.
– Han er jo en samlende figur. Og lige nu synes jeg, at Brøndby har brug alt det, der kan samle. Det virker virkelig som om, at de er rimeligt fragmenterede. Så de kan starte med omklædningsrummet, og der er jeg helt sikker på, at han ville kunne give enormt meget, uvurderligt meget, til sådan et omklædningsrum, hvor det stormer så meget om klubben. Det har han jo været vant til i Aarhus.
– På den måde er der måske noget ræson i det, men jeg kan godt forstå, at man kan være bekymret for, hvad han egentlig kan bidrage med, i forhold til det Brøndby skal kunne fra den dag, de møder ind efter sommerferien – altså virkelig spille med om det, der er allersjovest i dansk fodbold. Der kan jeg da godt se nogle mangler, men omvendt er jeg jo heller ikke sikker på, at han er tiltænkt som førsteangriber i klubben, lyder det fra Francis Dickoh.
En anden Viaplay-ekspert, Kenneth Emil Petersen, har kaldt transferen ‘uambitiøs’ for Brøndbys vedkommende, men den udlægning kan Francis Dickoh kun delvist tilslutte sig.
– Det kan jeg godt forstå, for han er jo 36 år, og selvfølgelig bidrog han med noget til AGF’s sæson, men her til sidst virkede det jo som om, at Jakob Poulsen prøvede at finde alle mulige andre til at gøre det. Set i det lys kan jeg godt forstå det, men der er også bare en hverdag og nogle andre interesser, der er med til at bidrage til det totale niveau i Brøndby, og der har han helt sikkert nogle kapaciteter, som de færreste vurderer på, når det bliver kampdag, men som man ved, når man er en del af et fodboldhold, har en uvurderlig betydning i hverdagen.
– Der er han second-to-none i forhold til at etablere noget, der på den længere bane kan blive bæredygtigt for Brøndby, lyder det afslutningsvist fra Francis Dickoh.
Patrick Mortensen kom til AGF i 2019 og opnåede 265 kampe for århusianerne.
LIVE
TransferLIVE: Ukendt dansker tilbage i Sverige
TOPNYHED
Klar for FC København
NYHEDER
Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’
TOPNYHED
‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’
EKSKLUSIVT
‘Horsens var et helvede’
TIPSBLADETS DOM
Han bestemmer det hele
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
‘Sort uheld’ i Viborg
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
EKSKLUSIVT
Transferchok på Amager: Er det 1. april?
NYHEDER
– Han har en “grim” side
EKSKLUSIVT
Afsløring: André Rømer skifter til ny klub
MEDIE
Smadrer transferrekord
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Ny FC København-profil? Her er hans store mangler
MEDIE
Superliga-klub henter David Helgi Aronsson
INTERVIEW
FCK-boss efter handel: ‘Det er unfair at antyde’
EKSKLUSIVT
Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig
NYHEDER
Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
EKSKLUSIVT
Dansk klub har lagt hele strategien om
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb
INTERVIEW
Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’
NYHEDER
Thomas Frank: De vinder VM
EKSKLUSIVT
Brøndby tæt på ny forstærkning
STORT INTERVIEW
Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret
EKSKLUSIVT
Spændende transfermelding om Maxsø
NYHEDER
Er han løsningen i AGF?
INTERVIEW
Fra FCK til Brøndby – banker på til Superligaen
MEDIE
Transferbombe i Manchester United
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
EKSKLUSIVT
Afslører klar strategi: ‘Han skulle spille i FCK!’
TOPNYHED
Medie: FCM afviser bud på 187 mio.
Han er hovednavn til VM-afslutningsceremoni
NYHEDER