FREDENSVANG (Tipsbladet): Hvordan erstatter man en af Superligaens bedste forvarsspillere?
Den øvelse har AGF’s sportsdirektør Stig Inge Bjørnebye, cheftræner Uwe Rösler og deres kolleger været gennem, siden Yann Aurel Bisseck i sommer blev solgt til Inter.
AGF var et af de hold, der var sværest at nedbryde for modstanderne i efteråret, men på deadlinedag 1. februar valgte AGF alligevel at hente midtstopperen Jonas Jensen-Abbew fra FC Nordsjælland.
Det er en attraktiv forsvarsspiller, AGF har fået fat i, og som FC Nordsjælland ikke var vildt begejstret for at sælge.
Jeg har oplevet, at folk på gaden ønsker mig velkommen til byen.
Jonas Jensen-AbbewForsvarsspiller i AGF
Forsvarsspilleren står til at indgå i Uwe Röslers treback-kæde og var i startopstillingen til forårspremieren mod Vejle.
Og det var nogle spændende og nervepirrende døgn op til transferdeadline, fortæller Jonas Jensen-Abbew i et interview med Tipsbladet.
– Når en klub med en størrelse som AGF kommer og er meget interesseret, er det helt sikkert noget, man er nødt til at overveje. Og de andre ting, der havde været, var ikke noget, som jeg på den måde kunne se mig selv i lige nu. Så AGF var 100 procent det bedste match, der kom på banen.
– Der havde været meget snak frem og tilbage mellem FC Nordsjælland og mig og min agent. Vi talte om, hvad der var det bedste for mig, og vi alle enige i, at jeg skulle spille noget mere. Det lignede ikke, at det var kommet til at ske i Nordsjælland lige nu. Så det var også derfor, at vi begyndte at kigge andre veje, siger Jonas Jensen-Abbew til Tipsbladet.
Det er en eftertragtet spiller, AGF har fået fat i.
Ifølge Tipsbladets oplysninger var der italienske klubber på banen. Men også herhjemme var der Superliga-klubber, der så en fremtid for sig med den 21-årige midtstopper som omdrejningspunkt.
– Der har været noget snak. Jeg ved ikke, hvor konkret det egentlig endte med at blive, men der havde været lidt snak frem og tilbage.
Var der også interesse fra andre Superliga-klubber?
– Det var der, ja. Der var jo selvfølgelig det, at det skulle være et match fra min side, men der var selvfølgelig også noget med en transfersum og sådan, som skulle passe med Nordsjælland. Så der var flere ting, der skulle gå op i en højere enhed. Og det gjorde det her i AGF.
– Det var nogle hæsblæsende sidste dage, og jeg vidste ikke helt, hvilken retning det gik i. Så det var rart, da det endelig faldt på plads.
Budt velkommen
Jonas Jensen-Abbews skifte gik igennem sent 1. februar, hvor holdkammeraterne var på træningslejr i Spanien.
Tre ugers tid har forsvarsspilleren haft i Århus, og ambitionerne er store.

Jonas Jensen-Abbew spillede 18 Superliga-kampe og syv europæiske kampe for FC Nordsjælland.
– Jeg havde vel 2½ dag med de andre på træningslejren i Spanien, så var jeg et par dage i København for at få styr på alt det praktiske, når jeg skulle flytte til den anden side af landet. Der var meget, der skulle falde i hak den første uge. Siden har jeg trænet her på Fredensvang, og det hele er gået, som det skulle. Det er en god gruppe spillere, der har taget godt imod mig.
– Trænerteamet ved, at hele ikke spiller 100 procent lige nu. Der er plads til, at jeg kan begå fejl, så jeg kan udvikle mig og tilpasse mig spillet.
Inde ved siden af AGF’s klubhus er man i gang med byggeriet af talentakademiet, der skal stå færdigt til efteråret.
AGF-profil overrasket over karantæne-frikendelse #ksdh #ultratwitteragf #vbagf #agffcm https://t.co/9J3eV3YCcl
— tipsbladet.dk (@tipsbladet) February 22, 2024
Halvanden kilometers gang herfra skal AGF til at bygge et nyt stadion, og den ramme skal Jonas Jensen-Abbew og hans holdkammerater nu udfylde.
– Det er jo klart, det var også de ting, der var tiltalende ved hele projektet, ikke? Det er en klub i fremgang, synes jeg. Og som hele tiden prøver at udvikle sig. Det er også det, jeg forsøger at gøre. Her i første omgang handler det bare om at spille så meget som muligt, og at hjælpe holdet med at indfri de mål, vi har. Så håber jeg, at jeg på et tidspunkt i fremtiden bliver en profil.
– Jeg vil gerne hjælpe til med, at vi spiller med om de sjove ting. Om medaljer, og så har vi jo også en pokalsemifinale her. Jeg håber, at jeg kan være med til at gøre en positiv forskel, siger Jonas Jensen-Abbew.
Søndag er der så hjemmebanedebut mod FC Midtjylland. Kan AGF nedkæmpe gæsterne? Det bliver svært, hvis århusianerne spiller, som de gjorde i en nervøs kamp mod Vejle mandag aften, men forsvarsspilleren glæder sig til at spille hjemme i Århus.
– Det bliver stort. Jeg har virkelig set frem til at spille herinde på Ceres Park. Jeg har jo prøvet det et par gange før, men i en anden trøje. Det er et fedt sted at være. Der er en superfed stemning. Og jeg synes også, man kan mærke i byen, at der er meget fokus på AGF og på fodbolden. Det er fedt at komme hertil, hvor fodbolden virkelig betyder meget.
– Jeg har oplevet, at folk på gaden ønsker mig velkommen til byen. Det har været en fed første periode, og jeg glæder mig til at komme endnu mere ind på livet af fansene.
Jonas Jensen-Abbew har mulighed for at få hjemmebanedebut søndag klokken 18 i kampen mellem AGF og FC Midtjylland.
LIVE
VM-LIVE: Slagter Fifa – ‘en katastrofe’
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
TOPNYHED
FCK-profil med hattrick i målfest
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
NYHEDER
Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
NYHEDER
Casper Højer er færdig i tyrkisk klub
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
AVIS
Dansker skifter til tysk traditionsklub
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer
FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs
OPTAKT
Sydafrika – Canada
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen
Afslører: FCK ringede aldrig
AVIS
Stefan Gartenmann testes i ny klub
MEDIE