Taler ud efter AaB-fyring: Vil jeg aldrig indrømme

Den tidligere AaB-træner taler nu ud efter sin fyring i AaB i løbet af efteråret.



Han fik bare et halvt år i spidsen for AaB, inden han fik en fyreseddel i AaB.

Nordjyderne har haft et svært efterår og er nu ledet af træner Erik Hamren, der skal forsøge at få AaB over nedrykningsstregen.

Men hvordan oplevede Lars Friis, tidligere Viborg FF-træner, egentlig at blive opsagt i Aalborg?

Det fortæller han nu i et stort interview med Discovery i programmet Sport Fortalt, og som du også kan se en bid af i videoklippet øverst til denne artikel.

– Jeg har ikke været dygtig nok til mit job i den tid, jeg havde til det. Vi har tabt for meget og ikke ændret stilen hurtigt nok. Jeg tror aldrig, at jeg kommer til at indrømme, at det var fair, at det var slut der, for jeg synes lige, vi var begyndt (at vinde) og havde knækket kurven, siger han til Discovery.

Den tidligere Viborg FF-træner startede godt i foråret, men så begyndte problemerne at melde sig. Hans mandskab havde svært ved at vinde, og foråret sluttede, da man i Europa Playoff-kampen tabte mod Viborg FF efter en straffesparkskonkurrence, så Viborg FF bookede billet til Conference League-kvalifikationen.

I løbet af efteråret udeblev resultaterne også, inden det begyndte at blive lidt bedre. Men her var Friis groft sagt bagud på point.

Han begyndte da også at se skriften på væggen, da klubben 8. september solgte forsvarsspiller Mathias Ross til Galatasaray. Et stort og flot salg, men også et salg på et tidspunkt, hvor det danske transfervindue var lukket, og man netop havde sendt Anders Hagelskjær til norsk fodbold på leje. Det var altså ikke muligt at hente en erstatning.

Tre dage senere spillede AaB uafgjort mod Lyngby Boldklub, og det blev Lars Friis’ sidste kamp i spidsen for nordjyderne, der ellers havde fået otte point i de seneste fem kampe.

– Inge (André Olsen – sportschef, red.) ringede til mig. Han havde været i Norge. Vi snakkede om, hvordan det var gået. Han syntes, han havde hørt lidt om, at nogle havde været utilfredse, men jeg havde lige talt med spillerne og anførergruppen, så den slog vi til hjørne. Og så kom spørgsmålet til mig: “Hvordan har du det selv – kan du selv se dig vende det her?”

– Det er jo altså efter kampe, hvor vi har fået vores point. Det fortsætter i den rigtige retning. Men der er jeg klar over, hvad dagsordenen er. Jeg sagde, jeg ikke forstod spørgsmålet. Inge sagde, han lige skulle snakke med Thomas (Bælum) og ville så ringe tilbage. Der gik et par timer, og Thomas ville gerne have, at vi mødtes på Hornevej (hvor AaB’s anlæg ligger, red.) klokken 22. Så vidste jeg, hvad der var sket og skal ske. Det var ikke en evaluering, siger Lars Friis om fyringen.

Mens han ærgrede sig over fyringen, kunne han glæde sig over, at han modtog mange positive beskeder. I kølvandet på fyringen var der beskeder fra trænerkollegaer som Kent Nielsen. Og så har fans med mere også sendt positive vibrationer mod Lars Friis, der nu er åben for et nyt job.





Afsløring: FCM køber Nordin Bakker




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Her er Jonas Winds nye klub

Brøndby med transferscoop?

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Hård dom over Kvistgaarden

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

FC København-farvel rykker nærmere

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Storroser 18-årig FCK-spiller

TransferLIVE: Lewandowski skifter klub

Holland – Marokko

Frankrig – Sverige

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Superliga-klub tæt på FCK’er

Tyskland – Paraguay



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Elfenbenskysten – Norge

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Usikker på Chido Obi-transfer

Afviste Premier League-klubber