Gaaab.
Søndagens fodboldbrag på Vestegnen mellem Brøndby IF og FC København blev en fodboldmæssig fuser uden mål. De dramatiske indslag kom fra fansene – og det blev alt, alt for dramatisk.
Tipsbladets kommentator Stig Tøfting var absolut heller ikke imponeret over, hvad der udspillede sig i det københavnske derby – hverken på- eller udenfor banen.
– Det var ganske enkelt elendig reklame for dansk fodbold. Jeg sad og så kampen med en kammerat, og vi kiggede på hinanden i pausen og sagde "det er noget af det ringeste nogensinde i et derby". Det var virkelig ikke godt, konstaterer "Tøffe".
Og lad os da bare starte med fodbolden.
Brøndby IF havde et lille overtag på bolden, men det var FC København, der var tættest på at vinde, da både Robert og Mohamed Elyounoussi havde et par listige afslutninger i anden halvleg.
Stig Tøfting er slet ikke i tvivl om, at FC København er bedst tjent med det ene point.
– Brøndby er midt i et voldsomt kampprogram, og hvis man, når de syv kampe er spillet, står med et point i snit, så rækker det ikke. Brøndby skulle være gået hårdere efter sejren mod FC København, og jeg synes ikke, de risikerede nok, siger han.
På ét punkt føler han dog også med de blå-gule. Ifølge Tipsbladets kommentator blev Brøndby snydt for et klokkeklart straffespark, da bolden ramte Andreas Cornelius på hånden (se videoen i toppen af artiklen og bedøm selv).
– Der er ingen linje i de dommerkendelser, og det har jeg sagt mange gange efterhånden. Man kan ikke gøre sig mere bred med armen, end Cornelius gør der. Armen er direkte ud til siden, og det vil aldrig nogensinde være en naturlig position. Jeg mener, der er straffespark til Brøndby, siger Stig Tøfting.
Som traditionen efterhånden foreskriver, er Benjamin Leander, der er dommerekspert og fodboldanalytiker på SpilXperten, ikke enig med Stig Tøfting.
– Reglerne foreskriver tydeligt, at en bold, der kommer fra kort afstand, og er spillet af enten spilleren selv eller en medspiller, ikke er strafbar, selv om armen er i en unaturlig position, fastslår Leander.
Den udmelding giver Stig Tøfting ingenting for.
– Jeg har kun skuldertræk til overs for den kommentar, for det er faktuelt forkert. Det skal ikke give et straffespark, når bolden kommer fra en medspiller, men det kan godt. Se bare på situationen i forrige runde, hvor der dømmes straffespark mod Clement Bischoff i Aarhus, selv om bolden kommer fra Patrick Pentz, siger han og tilføjer:
– Hver gang, dommerne kommer med et eller andet, kan de tage lovbogen i hånden og pege på det ene og det andet. Der undrer jeg mig bare over, hvorfor fanden man så ikke dømmer ens hver weekend.
Benjamin Leander peger på, at situationen med Andreas Cornelius og situationen med Clement Bischoff ikke er sammenlignelige, da der i Aarhus er tale om et afrettet skud, som til sidst rammer Brøndby-spilleren.
Læs med igen i næste uge, hvor Stig Tøfting og Benjamin Leander formentlig atter er uenige om et eller andet….
Artiklen fortsætter under billedet

Ballade
Man kan naturligvis ikke komme uden om, at det var balladen mellem de to fangrupperinger, der løb med opmærksomheden. Det gik allerede galt lørdag aften, og søndag var der optøjer på- og udenfor stadion.
Balladen fik Divisionsforeningen til at reagere prompte, og på ubestemt tid skal opgørene mellem FC København og Brøndby IF spilles kun med fans af hjemmeholdet.
Stig Tøfting ryster som de fleste andre på hovedet af fansenes opførsel.
– Der hersker ingen tvivl om, at det ikke hører nogen steder hjemme. Jeg så børnefamilier, som nærmest løb for livet. Det er enormt uskønt og fuldstændig hjernedødt. Hvis de vil slås så tag da for fanden ud på en eller anden mark. Det skal ikke gå udover andre mennesker, konstaterer "Tøffe".
Som undrer sig over en anden ting; hvordan i alverden får fansene fra de to lejre smuglet så meget krudt med ind på stadion?
– Det er jo fint nok, at man påstår, at de der romerlys kan blive smuglet ind i underbukserne eller oppe under "Ulrik", men noget af det, der bliver fyret af, er jo fandeme nytårsbatterier. Hvordan kommer det med ind? Det må der jo være nogle, der er velvidende om. Ellers kan det ikke lade sig gøre, siger Stig Tøfting, der frygter, at de fremtidige opgør mellem FCK og Brøndby bliver helt uden tilskuere.
– Det bliver jo det næste. Man gider jo ikke havde al den ballade. Er det det, man vil have ud af det? Skal vi helt derhen, før folk fatter det? Det kan jeg ikke forstå.
Rundens top:
Det var godt nok en afgørende sejr til Viborg. Nu kan de rent faktisk øjne muligheden for at snige sig med i mesterskabsspillet. Vejle slår Lyngby 2-0 – den havde jeg faktisk set komme. Det var opmuntrende og en kæmpe sejr.
Rundens flop:
Her må jeg simpelthen pege på Lyngby. De plejer at være et seværdigt hold, men det er de godt nok ikke i denne sæson. Det ser svært ud for dem. Når man taber 0-2 til det hold, der har været dårligst i denne sæson, er det tankevækkende, og jeg så ikke noget i den kamp, der pegede på, at Lyngby havde fortjent at få point.
LIVE
Superliga-LIVE: FCK forlænger
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
EKSKLUSIVT
Afsløring: Akos Markgraf på plads i FC København
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
TOPNYHED
Transferkollaps: Napoli truer med retssag
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
LIVE
TransferLIVE: De er tæt på Valdemar Lund
NYHEDER
Thomasberg vinder i sin OB-debut
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel
MEDIE
Romano: Lindstrøm skifter til Schalke
HELT VILDT
Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Belgisk klub jagter ubrugt Noah Sahsah
TOPNYHED
Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TRANSFER
Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen
EKSKLUSIVT
AGF i kontakt om norsk angriber
EKSKLUSIVT
Afsløring: Her er Rosenborgs købspris på Chiakha
NYHEDER
FCN sikrer sejren i de døende sekunder
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCM sælger Han-beom Lee i kæmpehandel
TOPNYHED
– FCK-stjerne er ‘helt ved siden af sig selv’
NYHEDER
Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid
NYHEDER
Dansker scorer mod Barcelona
MEDIE
Christian Nørgaard tæt på skifte
MEDIE
Kæmpe transfer under opsejling
Helenius om kaosdagen i Aston Villa: “Alt ramlede”
TIPSBLADETS DOM
Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel
TRANSFER