Stig Tøfting banker i bordet: Brøndby blev snydt!

Brøndby IF blev snydt for et straffespark mod FC København, mener Tipsbladets kommentator Stig Tøfting, der savner "den rygende pistol".



Brøndby IF tabte søndag 1-3 til FC København i egen hule på Vestegnen, og dermed led mesterskabskampen et alvorligt knæk, mens de kan juble på Frederiksberg og Østerbro over, at FCK er tilbage på førstepladsen.

En stor skuffelse for Brøndby IF, og Tipsbladets kommentator Stig Tøfting forstår til fulde, at de blå-gule tilhængere er frustrerede her dagen derpå. Efter Tøftings bedste overbevisning blev Brøndby nemlig snydt på et meget afgørende tidspunkt i kampen.

Efter 74 minutter tilkendte Jakob Kehlet Brøndby et straffespark, da Elias Jelert væltede Sebastian Sebulonsen, men efter et hurtigt VAR-tjek blev det ændret til et frispark.

Det fatter Stig Tøfting ikke.

– Jeg har ikke set noget bevismateriale på, at straffesparket var en klar og åbenlys fejl fra Kehlet, og det skal det jo være, hvis en kendelse skal omstødes. Jeg kan ikke se vertikalt, at det kontaktsted, der er mellem Jelert og Sebulonsen, ikke rammer linjen. Jeg er med på, at Sebulonsens fod er uden for feltet, men derfor kan kontaktstedet godt være inden for, siger han og fortsætter:

– Jeg forstår ikke, at man så hurtigt kan påstå, at det var en klar og åbenlys fejl. Jeg vil ikke sige, jeg er rystet, men jeg er meget uforstående. Jeg så på intet tidspunkt det, der skulle være den rygende pistol i forhold til, at det var en klar fejl af Jakob Kehlet. 

Kan Brøndby føle sig snydt?

– Ja. Jeg føler, at Brøndby blev bortdømt. 

Hvordan vurderer du situationen? Du kan se klippet i videoen i toppen af artiklen, og her kan du læse Benjamin Leanders modsvar til "Tøffe". 

2X62H7P

Foto: Alamy

Bortdømt eller ej, så endte Brøndby altså med at tabe, og Stig Tøfting fastslår, at sejren til FC København set over 90 minutter ikke var ufortjent.

Nederlaget er en klar streg i regningen i forhold til Brøndbys gulddrømme, men det er for tidligt at kaste håndklædet i ringen på Vestegnen. 

– Brøndby går fra førstepladsen til fjerdepladsen og har ikke det bedste målregnskab i topstriden, så det siger sig selv, at det er en hård nød at knække. Det er det også set i lyset af, at man kun har vundet én af de seneste seks kampe. Men jeg er slet ikke klar til at dømme dem helt ude. Der er intet, der er afgjort, men jeg synes, Brøndby har set slidte ud. 

Søndagens lokalopgør bød på en masse kampe i kampen, og også udenfor kridtstregerne gik det hedt for sig. I første halvleg kogte Martin Retov over, da han tog halsgreb på Elias Jelert, og det kostede Brøndbys assisterende træner et rødt kort. 

Ja, det var ikke smart lavet af Retov, fastslår Stig Tøfting, men decideret voksenskældud bliver det ikke til fra Tipsbladets kommentator. 

– Jeg har kendt Retov i mange år, og jeg fornemmer ikke, at han er type, der gør sådan noget bevidst. Jelert giver den også gas, da han falder. Det er altid nemt at være bagklog og sige, at Retov bare skulle have ladet være, men prøv at spørge en hvilken som helst fodboldspiller, og de vil kunne genkende, at bølgerne kan gå højt i en intens kamp, siger Tøfting og fortsætter:

– Hvis man ser situationen, kan man se, at Hjalte Bo Nørregaard også skubber til Suzuki, og hvis han (Suzuki) havde været en lige så udspekuleret type som Jelert, så havde Hjalte måske også fået et rødt kort. Men Suzuki smider sig bare ikke – og bliver selvfølgelig heller ikke skubbet i halsregionen. 

– Én, der i hvert fald holder hovedet koldt i situationen, er Jesper Sørensen. Han prøver på at skille alle ad. Jesper har altid være en fornuftig mand – det skal han have!

Rundens top:
Selvfølgelig kan man ikke komme uden om FC København, der vinder i Brøndby og overtager førstepladsen. Det er fremragende af Jacob Neestrups mandskab! Jeg er også nødt til at nævne Vejle, der jo havde den perfekte runde med sejr over Viborg og OB's nederlag til Lyngby. Vejle har godt nok tabt 13 kampe i denne sæson, men blot en enkelt gang har de tabt med mere end et mål, og det siger noget om, at der altså er bund i det her mandskab. Vejle har sgu fortjent at overleve. 

Rundens flop:
OB er jo den helt store taber, men jeg tror, jeg vil benytte lejligheden til at sige farvel til Hvidovre, der nu matematisk er rykket ned. Jeg synes, Hvidovre var et okay bekendtskab uden at være prangende. Alle kunne se, at det projekt var dødsdømt fra starten. Der var vel ingen – udover Hvidovre selv – der troede, at de ville klare den. Jeg kommer ikke til at savne Hvidovre, men det var et okay bekendtskab. De gav det chancen. 

Loading Poll…





Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd




LIVE

TransferLIVE: Transfer definitivt kollapset

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Kæmpe drama: Bombe i Lindstrøm-transfer

Afsløring: FCM sælger Han-beom Lee i kæmpehandel

Ny FCK-stjerne er “klog, smuk og god til engelsk”

Her er AGF, FCK, FCN og FCM’s mulige modstandere

“Jeg kunne godt mærke, Thomas blev lidt irriteret”

Afsløring: FC København får Markgraf til spotpris



LIVE

Superliga-LIVE: FCK forlænger med Ishaq Holalam

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

OB – Sønderjyske

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Gravesen slagter FCK-spiller: Han skal have hjælp

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

Stor ændring i AGF?

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Han er den nye Superliga-juvel!

Helenius om kaosdagen i Aston Villa: “Alt ramlede”

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning

Melder klart ud: Superliga-komet skal ingen vegne

Dansker scorer mod Barcelona

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB