314.000 views. Mere end 2.300 likes og 300 kommentarer. 41 repost.
Det er hverken en fodboldspiller, politiker eller skuespiller, der har lagt et populært opslag på det sociale medie X, men B.T.-journalist Farzam Abolhosseini, der arbejder som fodboldkorrespondent for mediet.
I opslaget fortæller han, at han stopper på B.T., hvor han gennem årene har afsløret den ene fodboldtransfer efter den anden, ligesom han har haft godt styr på, hvad der sker rundt om i de danske klubber – som senest med gode artikler om Vejle Boldklubs mulige overtagelse af tyrkeren Çağdaş Şenyürek, der indtil videre ikke har vist sig at have de penge, han ellers påstod.
Med andre ord er det en besked, som folk reagerer på. For at blive i transferjargonen er det "en bombe", som journalisten selv har valgt at dele.
De mange reaktioner på sociale medier er bare toppen af isbjerget, fortæller Farzam Abolhosseini nu til Tipsbladet.
– I går var arbejdsmæssigt den hårdeste dag, jeg har haft. Jeg var på telefonen fra otte morgen til et om natten. Jeg fik opkald, og der var mange søde og rare mennesker, der skrev til mig. Det gjorde et stort indtryk, og jeg var meget emotionel.
– Jeg holder meget af de mennesker, jeg har arbejdet med, og af B.T. Jeg synes, jeg har kæmpet som en besat. Men jeg kan ikke gøre mere. Der er ikke noget rejsebudget og ingen kampe at dække, og at lave journalistik fra Pilestræde er ikke mig. Derfor var det tid til at sige, "det er nu" (han stopper, red). Det var nemt nok, men det var hårdt, siger Farzam Abolhosseini.
Jeg stopper på B.T.
— Farzam Abolhosseini (@F_Abolhosseini) January 24, 2024
Det er ord, jeg har svært ved at skrive, men timingen er rigtig efter 12 år.
De begyndte med, at jeg i et par år blev fravalgt til en fastansættelse, og det slutter med et år som mediets fodboldkorrespondent.
Drømmen gik sgu i opfyldelse, og hold op, hvor…
B.T. har det svært
At bruddet med B.T. har at gøre med den retning, som nu sættes på mediet, er der ingen tvivl om. Mediet har sagt farvel til flere på sporten i den seneste nedskæringsrunde, og transferjournalisten lægger ikke skjul på, at han er et andet sted og vil nogle andre ting end det, B.T. nu kan tilbyde.
– Jeg har over de seneste måneder mærket, at B.T. har været under pres. Det har været episoder, som at vi blev afvist at dække et pressemøde i Herning, hvor de skiftede en sportsdirektør. Det undrede jeg mig over. Så er der Superliga-kampe, hvor vi har været vant til at dække FCK's og Brøndbys kampe, men også der skal der skæres ned.
– Jeg kunne bare mærke, at det er det forkerte sted at være. Jeg har brug for at tale med kilderne i øjenhøjde og møde dem personligt, ellers mister jeg kilder. Det ville gå ud over mit arbejde og mine ambitioner.
– Dråben var et eller andet sted, at vi ikke tager til den træningslejr i Portugal, som alle andre tager til (FCK, BIF, FCM og SIF spiller Atlantic Cup, red.). Så kan jeg ikke bedrive den form for journalistik, jeg gerne vil. Jeg vil være derude, fordi jeg elsker Superligaen. Jeg ser normalt ikke fodbold fra andre lande end Danmark – det interesserer mig ikke – så jeg vil ikke skære ned på de der ting.
– I noget tid har jeg talt med min chefredaktør om, at jeg gerne ville sige op. Nu var det bare oplagt at trække et nummer og måske endda redde en kollega. Sådan var det ikke gået, hvis jeg havde sagt op om en måned eller for en måned siden, siger Farzam Abolhosseini og forklarer:
– Jeg er stolt af at gøre B.T. til stedet, hvor man henter de største fodboldnyheder, og jeg er endnu mere stolt af de tunge historier, vi har skrevet. Verhagen, Konegate og Vejle-sagen her senest, som er den største, jeg har lavet i min tid.
– Det var jo også os, der afslørede Esbjerg og deres ballade med Peter Hyballa, men det var allerede et tegn dengang, at man ikke havde ressourcer efter EM. Jeg skrev historien i flyet på vej hjem fra London. Og så skulle vi alle på ferie efter at have dækket slutrunden. Der var ikke ressourcer nok til at komme til Esbjerg. Havde vi sendt en mand, så havde vi fået de historier.
– De (Ekstra Bladet fik kåringen som årets sportsjournalister, red.) fik alt hæderen, og det er jo fair nok, men allerede der havde vi ikke ressourcerne til at følge op. Det er jeg trist over. Jeg er bange for, at det her er starten, og at man er ved vejs ende på B.T. Den sportsdækning… Den bliver ikke genkendelig igen. Det kan ikke lade sig gøre.

Vil blive i branchen
Farzam Abolhosseini sætter sidste punktum i B.T.'s spalter den 1. februar, hvor transfervinduet lukker.
– Jeg synes jo, at jeg har været med til at løfte niveauet for, hvad B.T. kunne på sportsjournalistik. Jeg har kæmpet alt, hvad jeg kunne. Men med så få ressourcer er det også tid til at træffe en hård og svær beslutning – jeg er sikker på, det er det rigtige, og så må vi se, hvor vi ender, siger han.
Og ja, hvor ender Farzam Abolhosseini så? Hans mange afsløringer om fodbold kommer formentlig folk til gavn et andet sted.
– Jeg vil gerne blive i branchen. Jeg har jo haft en position, hvor jeg har kunnet arbejde hjemmefra og lave, hvad jeg vil. Frihed under ansvar, naturligvis. Jeg vil også gerne udvikle mig videre, men det skal være en stilling, hvor folk kan se det, jeg kan. Jeg kommer aldrig til at være ham, der skriver de smukkeste reportager, siger han og fastslår, at han lige nu kigger mod lukningen i transfervinduet og derefter ser på mulighederne:
– Jeg lukker ned, når deadline day passerer midnat. Så slukker jeg telefonen, og med familie og venner skal jeg ud og rejse. Jeg skal kun have at gøre med mine børn og min kone, og det glæder jeg mig meget til.
– Det med transfers er enormt tidskrævende – det tager alle de vågne timer, og nogle gange også timerne om natten. Det er ikke bare lige sådan at få informationer ud af folk, der ikke vil af med dem. Nogle gange skal jeg også forhandle. Jeg har altid sagt, at jeg ikke har noget talent, men er meget arbejdsom. Men nu kan jeg godt se, at der nok er noget om snakken. Det er mig, der for det meste løber med de store historier, siger Farzam Abolhosseini.
B.T.s fodboldkorrespondent har været ansat på mediet gennem 12 år.
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Transferbombe på vej
OPTAKT
Brasilien – Japan
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
TOPNYHED
Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
OPTAKT
Sydafrika – Canada
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT