Skal der købes spillere, og skal der sælges? Tipsbladet.dk analyserer løbende frem mod vinduets lukning de 12 Superliga-klubbers transferplaner. Her sættes fokus på FC København.
FC København har skiftet hele det sportslige setup ud i løbet af de seneste tre måneder. Nu er transfervinduet åbent, og det er muligt også at foretage ændringer i spillertruppen.
Det har klubben ikke gjort indtil videre, men rygter er der mange af, og den midlertidige sportschef William Kvist skal nok få en del af se til frem mod deadline 1. februar.
Vi sætter fokus på alle 12 Superliga-holds transferbehov – denne gang er der fokus på FC København.
Vinterens tilgange:
Ingen
Vinterens afgange:
Ingen
Kommende kontraktudløb:
Stephan Andersen (30. juni 2021)
Ragnar Sigurdsson (30. juni 2021)
Mathias "Zanka" Jørgensen (30. juni 2021)
Nicolaj Thomsen (30. juni 2021)
Alexander Hjælmhof (30. juni 2021)
Her kan der sælges:
Det er tvivlsomt, om FC København sælger nogle deciderede A-navne i dette transfervindue, men omvendt er der også brug for penge i kassen. FCK missede et stort millionbeløb, som der var budgetteret med, da Europa League-kvalifikationen glippede, og de penge skal tjenes hjem på anden vis. Det bedste alternativ er spillersalg.
En spiller som Jonas Wind er eftertragtet. Han vil med stor sandsynlighed kunne sikre FCK tæt på 100 millioner kroner, og han er nok det bedste bud på et kæmpesalg i januar.
Nicolaj Thomsen har kun et halvt år tilbage af sin kontrakt, og FCK vil næppe stille sig i vejen, hvis nordjyden får et godt tilbud. På samme tid er Sten Grytebust formentlig også så træt af splinter i bagdelen, at han også vil være parat til at forlade FC København. Det er bare ikke sikkert, han får lov.
Her kan der købes:
Store danske stjerner rygtes til FC København, og spørgsmålet er, om løverne lander én, flere eller ingen af dem.
Frederik Sørensen og Jacob Bruun Larsen har været kædet sammen med FC København, mens Lasse Schöne har flirtet med de danske vicemestre i medierne. Frederik Sørensen har fået løbepas af FC Köln, mens Lasse Schöne er klubløs, så FCK kan hente dem begge på en fri transfer, men de vil uden tvivl kræve en høj løn, så der er ikke tale om billige løsninger af den grund.
Jacob Bruun Larsen er formentlig det navn, flest FCK-fans krydser fingre for. Allerede i sommer var der gang i rygterne, da Bruun Larsen blev spottet i Parken til en FCK-kamp. En lejeaftale kan være en mulighed for at få fingrene i den danske Hoffenheim-spiller.
Jess Thorup har meldt ud, at han gerne vil have en central midtbanespiller mere i truppen, og det er helt sikkert også en høj prioritet i FC København.
Citatet:
Cheftræner Jess Thorup:
- Jeg kan sige, at for mig er det vigtigste kvalitet. Jeg kigger også på, hvor vi er tyndest besat. Nu nævner du selv en central midtbane, og hvis vi spiller med tre eller fire på midten med diamant, er der mange positioner, der skal besættes. Der kan du hurtige se, at vi ikke er så mange, som vi er på mange andre positioner. Så det ville være et godt sted at starte med at sige, at der kunne vi godt bruge noget. Ikke dermed sagt, at vi ikke har den kvalitet, vi skal bruge, men det er i hvert fald et af de steder, vi kigger hen.
Nøglepersoner:
William Kvist, midlertidig sportslig leder
Jess Thorup, cheftræner:
Sune Smith-Nielsen, udviklingsdirektør
Daniel Rommedahl, Director of Football Operations and International Affairs
-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md - brug koden Tip2020 ved betaling
Seneste rygter
Argentiner kan afløse Zinedine Zidane
PSG vil snuppe City-spiller for næsen af Barcelona
AaB-kriger på blokken i fransk klub
18-årigt dansk angrebstalent på vej til Italien
Juventus-favorit på vej til Simon Kjærs Milan
Fokus
Tipsbladet vurderer: Sådan gik sommerens transfervindue i BIF, AaB og LBK
I januar tager Tipsbladet hver fredag et hurtigt kig på tre Superliga-klubber og de aftaler, de indgik i transfervinduet fra august til start-oktober.
Blokering af vores annoncer.
Vi kan se din browser forhindre visning af vores annoncer. Det betyder med stor sandsynlighed at du har en adblocker installeret.
Vi er nød til at vise dig annoncer for at kunne levere gratis indhold til dig.
Derfor beder vi dig tillade/whiteliste vores domæne i adblockeren.
Får du denne besked selvom du ikke benytter en adblocker, så kontakt os her.
På forhånd tak Tipsbladet.dk