Undren i Sydkorea: Hvorfor skifte til FCM?

FC Midtjyllands Cho Gue-sung havde tilbud fra Bundesligaen, så det undrede de sydkoreanske fans, at han havnede i Herning, fortæller journalist til Tipsbladet.



Om få timer sparker FC Midtjylland og nyoprykkede Hvidovre IF Superliga-sæsonen i gang, når de to mandskaber brager sammen i Herning.

Hjemmeholdet går naturligvis ind til kampen som klare favoritter, og en række nye navne forventes at få Superliga-debut.

Blandt de nye er sydkoreanske Cho Gue-sung, som FC Midtjylland købte for cirka 22 millioner kroner, og der er kæmpe forventninger til den offensive landsholdsspiller, som er blevet tildelt nummer 10.

Tipsbladet har talt med den sydkoreanske journalist Sungmo Lee. Han arbejder hos mediet Goal og følger sydkoreansk fodbold tæt.

Lee fortæller, at man i Sydkorea undrede sig lidt over skiftet, da Cho havde interesse fra større klubber.

– Han havde et tilbud fra Bundesliga-klubben Mainz i vinteren 2022, men det var hans valg at takke nej. Denne sommer har der været interesse fra et par Championship-klubber, herunder Watford, men der kom ikke noget officielt bud fra dem.

– De sydkoreanske fans undrede sig, for de mener, at han kan spille på et højere niveau, men efter at have hørt spillerens forklaring, har de accepteret beslutningen. Cho har sagt, at han følte, Midtjylland ville ham mest.

Fredag aften får vi for alvor lov til at se Cho i en betydningsfuld kamp for FCM, og Sungmo Lee sætter ord på, hvad fansene kan forvente.

– Cho Gue-sung en bomstærk angriber, som er fremragende i luften. Han viste især sine fysiske evner under VM i Qatar, hvor mange fik øjnene op for ham.

– Men han er ikke kun en stærk angriber; han spillede også som kantspiller i begyndelsen af sin karriere og er god til at bevæge sig ind i feltet fra siderne. Derudover har han et godt øje for sine holdkammerater.

– Jeg tror, han har alle evner og potentiale til at få succes i Europa. Udover at være en alsidig spiller, der kan dække mange offensive pladser, så er han meget selvsikker og hans erfaring fra VM i 2022 vil være til stor gavn for ham.

Cho scorede to mål under VM-slutrunden. Før slutrunden i Qatar havde han 20.000 følgere på Instagram, og otte dage senere var antallet af følgere steget til 1,6 millioner. Hvorfor?

Fordi han er en flot mand, og det var første gang, han viste sig frem på den helt store scene.

Cho har blot spillet 24 kampe for Sydkorea. Han har ikke været fast mand, men det kan snart ændre sig.

– Han er stadig ung og har ikke spillet så mange kampe for Sydkorea endnu. Men han havde stor indflydelse under VM i 2022, og nu ser sydkoreanske fans Cho som en af de bedste sydkoreanske angribere, der konkurrerer med Hwang Ui-jo (Nottingham Forest-spiller, red.) om en plads i startopstillingen.

– Hvis han tilpasser sig godt og spiller godt i Midtjylland, er det muligt, at han bliver førsteangriber i de kommende landskampe.

Kampen mellem FCM og Hvidovre sparkes i gang klokken 19.





Thomas Nørgaard fremlægger sin Brøndby-plan




LIVE

TransferLIVE: Byder 1,048 milliarder

Hjulmand enig med storklub – her er millionlønnen

Han bliver ny cheftræner i Silkeborg

Nu melder Christian Eriksen ud

Brøndby-chef reagerer på Christian Nørgaard

Fatter intet af Barcas AC-beslutning: Hensynsløst!

Brøndby-direktør melder ham færdig i klubben

Stortalent gratis til FC København: ‘Han er unik’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

Infantino i stort forsvar af billetpriser

Peger på ham som ny Superliga-træner

Kostede 640 millioner – nu er han færdig i United

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

‘Det er slut’

Hamburger SV afviser at møde Superliga-klub

Salah i uventet skifte? Kræver voldsom løn

Her er BIF’s ukendte træner: AaB-fan og skolelærer

Afsløring: Kæmpeskifte – millioner til dansk klub



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

En af de bedste i Superligaen: Tak Thomas Nørgaard

Succestræner forlader Premier League-klub

Mathias Jensen kan få kæmpe hyre i Panathinaikos

Klubpræsident udtaler sig om Simsir

Tæt på vild Superliga-handel – får option

Bekræfter ny drejning for Clement Bischoff

Afslører: Storklub missede Højlund

Han er topfavorit til at erstatte Kent Nielsen

Meldes færdig – de er ‘besat’ af Ter Stegen

OB jagter tidligere Superliga-profil

Storklub har kontaktet Brøndby

Optakt: Mexico – Sydafrika



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

Bayern meldes på Rashford-jagt, men der et problem

Supercomputer: De vinder VM