Interesse for VB’er: Klubberne er ude og kigge nu

Vejles 18-årige angrebstalent Wahid Faghir vil kun væk, hvis det helt rigtige tilbud kommer.



Angriberen Wahid Faghir kom på alles læber, da han i sidste sæson etablerede sig som Vejles førstevalg på toppen i en alder af bare 17 år.

Helt naturligt har det skabt interesse for ham blandt større klubber, men Faghir, der fyldte 18 år i torsdags, har ikke travlt med at komme afsted. Han venter på, at det rigtige tilbud kommer.

– Hvis det rigtige tilbud ikke kommer, så bliver jeg her. Jeg skal et sted hen, hvor jeg kan udvikle mig.

– Selv om jeg udvikler mig her i Vejle, så vil jeg et sted hen, hvor jeg kan udvikle mig endnu mere, blive presset endnu mere og forhåbentlig komme et sted hen, hvor jeg kan få noget spilletid, slår Faghir fast.

Den unge angriber foretrækker ikke nogen ligaer over andre, men slår fast, at han tager ud for at være seniorspiller og ikke ungdomsspiller.

– Jeg har ikke tænkt på nogen specifik liga. Hvis tingene er gode, og der bliver lavet en god plan for mig, så er jeg ligeglad med, hvilken klub det er.

– Det er selvfølgelig seniorfodbold, som jeg går efter, nu hvor jeg har spillet det en hel sæson sidste år. Jeg føler, jeg er en seniorspiller og ikke en ungdomsspiller, siger han.

Vejles cheftræner, Carit Falch, er godt klar over, at det ombejlede talent snart kan være fortid, men slår fast, at det afhænger af hans præstationer.

Her blev det senest søndag til en god en af slagsen, hvor Faghir scorede til 2-1 i opgøret mod Brøndby, som endte 2-2.

– Jeg tænker ikke rigtig over, hvad det her ender med. Det kommer jo rigtig meget an på hans præstationer.

– For klubberne er ude og kigge nu, hvor de kigger på, hvordan han performer, og så er det jo lige det, der bliver tungen på vægtskålen, hvorvidt han skal videre, eller om han bliver i Vejle, siger Falch.

Skulle Faghir blive solgt, fortæller Vejle-træneren, at en afløser for ham ikke er klar med det samme.

– For at være helt ærlig har vi ikke en afløser på plads for ham. Vi er selvfølgelig i gang med at kigge, og der er fuld knald på.

– Vi skal finde den rette, og det er jo ekstra vigtigt, når det er ham, som skal score vores mål, siger Falch, som kom til Vejle fra Lyngby inden den nye sæson.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: FCM har budt på Magnus Jensen

Eriksen spottet – nu er der nyt

Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang

AGF i kontakt om norsk angriber 

AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’

Silkeborg IF – FC København

Klar besked om AGF

FC Nordsjælland – Randers FC



LIVE

Superliga-LIVE: Åbner for Brøndby-afsked

FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor

Ordet “bestikkelse” blev brugt

‘Zorniger har været grænsende til illoyal’

Afsløring: Rekordsalget Hyseni på plads i Brøndby



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Helenius gør op med fortællingen om stor nedtur

FC Midtjylland – AC Horsens

Troels Bech deler uheldig Thomasberg-anekdote

Lyngby BK – AGF

AaB spiller sig på førstepladsen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Brøndby køber Hyseni i rekordtransfer

Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob

“Infantino er den forkerte til at lede FIFA”

Ekspert: Det kan ødelægge kæmpe FCM-transfer!

Afsløring: Her er Rosenborgs købspris på Chiakha

Derfor kan Brøndby-profil misse Viborg-brag

Tæt på Brøndby-transfer: Nu sprudler han

Her er FCK’s næste modstander i Europa

AGF i Europa: De venter i næste runde

Afsløring: FCN forlænger med Noah Markmann

Forhandlinger i hårdknude: SL-profil skal sælges

Transfer på vej: AGF vil score millioner



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

FCK misser landsholdsspiller

Tidligere Zorniger-spiller undrer sig over fyring