‘Vi kan gøre ondt på FCK’

En uafgjort og en sejr er Viborgs Superliga-facit for sæsonen 2024/25 mod FC København, og selvtillid hos de grønblusede er fin før to vitale pokalsemifinaler mod københavnerne.



VIBORG (Tipsbladet): Viborg FF har scoret flere mål end FC København i Superliga-sæsonen, blandt andet efter en intens kamp i marts, hvor VFF hjemme vendte 0-2 til 3-2 mod FCK.

Viborgenserne har Renato Junior i karantæne til første semifinale torsdag aften, da han stadig afsoner for et dybt unødvendigt rødt kort i den første kvartfinale mod Brabrand IF fra 3. Division.

Ellers er der stort set fuld plade at vælge mellem for cheftræner Jakob Poulsen ud over langvarige fravær som Zan Zalatels, og det skulle meget gerne udmønte sig i to tætte semifinaler, og helst Viborg-avancement til finalen, hvis VFF-bossen får sin vilje.

– Vi har gjort vores ting rigtig godt. Og så ved vi, at vi gør vores ting rigtig godt, er vi et godt hold. Og vi har nogle rigtig dygtige spillere. Og det skal vi fortsætte og være opmærksomme over to kampe. Der er ikke noget, der er lukket og slukket efter torsdag, med mindre et af holdene kollapser fuldstændig. Og hvis det sker, så lad os da håbe, det er modstanderen, siger Jakob Poulsen med et bredt smil.

Serginho fik rødt mod Sønderjyske men er ikke i karantæne mod FC København. Foto: Alamy

– Med lidt mere tur i den og kvalitet havde vi også vundet den første kamp i Parken. Så vi har gode oplevelser mod FC København. Men er FCK også det, man vil kalde et tophold, så de er jo indstillet på den her type opgør med to kampe over en semifinale. De er vant til at spille de her kampe, hvor der er meget på spil. Vi skal være forberedte på det, men vi går også ind til kampene med en god følelse, fordi vi over to kampe har vist, vi kan spille lige op med dem. Og nu er vi selv i en god forfatning og inde i en god periode, siger Jakob Poulsen til Tipsbladet.

Kan gøre ondt på FCK

Viborg har Serginho med trods det røde kort mod Sønderjyske, da karantænen afsones i Superligaen og ikke i pokalen.

Han er en af ligaens største profiler i 2025, hvor Isak Jensen og den nye franske forward og kantspiller Yonis Njoh også har gjort opmærksom på sig selv med fem ligascoringer i ti kampe.

Og det skal FCK have at mærke.

– Vi bliver udfordret mod FCK. Deres offensive spillere er begyndt at røre lidt på sig som blandt andre Jordan Larsson. Vi skal være klar, og hvis vi er gode til at forsvare, ved vi, at vi har kvaliteten andre steder på banen, som også kan komme til at gøre ondt på FC København, siger Jakob Poulsen, der kommer fra to kampe mod Lyngby og Sønderjyske, hvor VFF dominerede totalt i den første og sådan set også i den anden, selv om man var nede 0-2 ved Serginhos udvisning.

– Jeg vil jo gerne have det samme kampbillede som i vores to seneste kampe. Men det er ikke sikkert, FCK lader os have bolden lige så meget og være lige så passive. Så det må vi se til, siger Jakob Poulsen.

– Vi har haft en opadgående kurve gennem rigtig, rigtig lang tid og har leveret rigtig godt. Det blev bedre i efteråret, og efter en dum og træls start på foråret har vi haft ni kampe ubesejret. Det er jo stærkt, og så ved jeg godt, vi har spillet en del af de kampe i den lavere ende af Superligaen. Men vi kan jo kun deltage i de kampe, vi skal.

Nu har forberedelserne på kampen været i gang i et par døgn, hvor man har set på FCK’s seneste kampe.

På den måde er der ikke megen nostalgi over sæsonens første to kampe mod FCK – men de kan godt spille en rolle alligevel.

– Vi kan godt vise det som feel-good clips. ‘Her er, hvad vi gjorde sidst. Det må vi gerne gøre igen’.

Viborg FF og FC København spiller torsdag aften klokken 19.30.





LIVE

VM-LIVE: Slagter Fifa – ‘en katastrofe’

Graulund chokeret: Ingen havde set det komme

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

De vil have Gaaei – her er prisen

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

FCK-profil med hattrick i målfest

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”

Casper Højer er færdig i tyrkisk klub

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Markant ændring i Silkeborg

Dansker skifter til tysk traditionsklub

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

FC København jagter Romane Amane

Sydafrika – Canada



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

Afslører: FCK ringede aldrig

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender