SILKEBORG (Tipsbladet): Robert Skov valgte her i september at skrive kontrakt med Bundesliga-klubben Union Berlin, efter Skovs aftale i Hoffenheim var udløbet.
Længe flirtede Skov med FC København, der gerne ville have den tidligere Superliga-topscorer tilbage på kanten i Parken.
Men Skov var fysisk hos eksklubben Silkeborg IF meget af tiden, og Skov fortæller i et interview med Tipsbladet om sin enorme glæde ved barndomsklubben.
Og den glæde er gengældt, fortæller Silkeborg IF's sportschef Jesper Stüker i et interview med Tipsbladet.
Skov debuterede for SIF kort før sin 17-års fødselsdag og spillede i klubben indtil 2018, hvor FC København stod klar til at købe kantspilleren.
Og kan den rigtige løsning findes, vil Jesper Stüker hjertens gerne se både Skov men også den nuværende Anderlecht- og landsholdsangriber Kasper Dolberg i Silkeborg-trøjen igen.
– Jeg tror ikke, jeg behøver at sige det til Robert eller Kasper Dolberg, eller hvem det nu skulle være. 'Det kunne være fedt, hvis de kom hjem og lige sluttede af, ligesom Henrik Tømmer gjorde.' Eller ligesom Andreas Bjelland eller Brian Hamaläinen i Lyngby, siger Jesper Stüker til Tipsbladet og understreger, at det ikke bliver på en badebillet, eksprofilerne kommer hjem.

– Niveauet skal også være der. Det kan godt være, det skal ske på et tidspunkt, og Robert er 28 år og Dolberg 27. Men det er også med at få hvisket dem i øret, at de ikke skal vente, til de er 34 år. Det skal ikke først ske, når der ikke er andre muligheder, de skal have et par år tilbage i sig, siger Jesper Stüker med et smil.
Og koblingen til Skov såvel som Kasper Dolberg er ikke fri fantasi i Superliga-sportschefens hoved.
– Robert løb og trænede herude, ikke med holdet men med sin gamle U/17-træner. Han har faktisk været her stort set hver dag i sommer og i ferien, hvor han har trænet, løbet og spillet lidt bold, siger Jesper Stüker.
– Vi har da snakket med ham, men vi vidste også godt, at han skulle noget. Jeg sagde da som en joke, om han lige skulle med op på kontoret, men det kunne jeg jo godt mærke, at vi ikke skulle, og det vidste vi jo også godt. Han er et helt andet sted som spiller nu, siger Jesper Stüker.
– Men han og Kasper Dolberg kunne godt være spillere, der traf et andet valg lidt ud fra hjertet og fra noget mere holistisk. Om Robert så synes, at det skal være i København, eller om det kunne blive Silkeborg, det ved jeg ikke. Men Kasper er også enormt forankret til Silkeborg, og har stadig hans familie, og ved, at han har en lejlighed i Aarhus, og jeg tror ikke, at han ville spille for AGF, hvis han skulle hjem. Så hvem ved, det kunne da være meget fedt, lyder det fra Silkeborg-sportschefen.
Jesper Stüker havde en lederrolle på Silkeborg IF's akademi, dengang såvel Robert Skov som Kasper Dolberg spillede ungdomsfodbold i klubben og kom ind omkring førsteholdet.
Kasper Dolberg nåede at spille i tre Superliga-kampe for Silkeborg IF tilbage i maj 2015 forud for det allerede aftalte skifte til Ajax.
LIVE
LIVE: ‘Skrækkelig udvisning, den skal appelleres!’
EKSKLUSIVT
– Her er sandheden om Olti Hyseni, FCK og FCM
INTERVIEW
Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel
FC København bekræfter transfer
‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’
– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!
INTERVIEW
– Er det Alt for damerne, det her!?
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
FANKLUBBEN
En stor skuffelse han skiftede til Brøndby
Kommentator: Jeg hører, det bliver Man Citys straf
MEDIE
Froholdts præstationer sender millioner til FCK
FCN brænder straffe og smider point mod OB
Hvidovre stikker fra Vejle
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
Dortmund smider sejren i kæmpe drama
HELT VILDT
FCK ville have ham – nu koster han 216 millioner
Journalist åbner for chokskifte
Medie spekulerer: Zorniger i legendarisk comeback?
Skidt lodtrækning for Danmarks U21-landshold
Hård dom over Superliga-træner: Ikke overbevisende
NYHEDER
Afslører: Jeg ville væk fra FCM i vinter
NYHEDER
Så mange millioner betalte FCM i lønninger
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Venner genforenet i Danmark – nu er de rivaler
EKSKLUSIVT
Superliga-chok: ‘Han får en længere kontrakt’
TOPNYHED
AGF vil have mangemillionær på toppost
Hylder dansk træner: Den vigtigste i min karriere
‘Man er nødt til at lære af den slags historier’
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København sælger Abdul Daramy
NYHEDER
Ekstraordinært: Dansk supertalent kan ende i CL
TOPNYHED
Viborg punger ud: ‘Han får mere i løn’
TIPSBLADETS DOM
Noah Nartey stråler – skæbnekampe venter Danmark
FCM-træner ser lysglimt i virvar af skader
INTERVIEW