ÅRHUS (Tipsbladet): Det er Brøndby-uge i Århus forud for mandagens Superliga-brag.
AGF slog i weekenden FC Nordsjælland med 2-0 og er dermed seks point efter FC Midtjylland og fem efter FCK, så AGF-trøjerne bliver luftet i hele Århus og for den sags skyld store dele af Østjylland.
Og det giver lidt ekstra krydderi til ugen, at næste modstander er Brøndby, hvilket da også summer på træningsanlægget på Fredensvang, hvor spillerne bliver spurgt ind til opgøret og også får hilsner fra venner, familie og dem, de møder på gader og stræder forud for et opgør, der for mange AGF’ere er det største.
Og der er på sin vis revanche til gode for begge klubber – for AGF, da man røg ud af pokalkvartfinalerne til Brøndby, og for Brøndby, da AGF har vundet de tre seneste Superliga-opgør, herunder den for Brøndby sportsligt fatale kamp 26. maj sidste år, hvor guldet smuldrede i favnen på mandagens hjemmehold.

Brøndby var Uwe Röslers første modstander i en gældende kamp med AGF, da man 17. juli 2022 tabte 1-0 i Brøndby på mål af Anis Ben Slimane, og AGF-cheftræneren ser mandagens modstander som et af de store omdrejningspunkter i karrieren i Danmark.
– Vi fulgtes i det første år på den sidste spilledag, vi fulgte dem i andet år og med kvartfinalerne i pokalen, og så i denne sæson i kvartfinalerne og med en afsluttende kamp i mesterskabs-slutspillet hjemme mod Brøndby. Så vi har fulgtes med Brøndby, og det har aldrig været kedelig, hverken på eller uden for banen. Og det elsker jeg. Så lad os se, hvad der sker denne gang. Vi kan fint røre lidt rundt i gryden, siger Uwe Rösler og ler.
Energi til spillerne
Og det har været intenst.
I den første sæson fik AGF bronze ved at gå fra 0-3 til 3-3 med en mand i undertal i sidste kamp i sæsonen hjemme mod Brøndby, og kampen 26. maj sidste år, hvor AGF vandt 3-2, var en foreløbig kulmination efter en vild sæson, hvor de to holds trænere mundhuggedes i medierne efter en snæver, samlet AGF-sejr i pokal-kvartfinalerne.
I efteråret 2024 kom så den famøse episode, hvor Jesper Sørensen som Brøndby-træner havde fat i AGF’s Felix Beijmo, hvilket Sørensen minutter efter undskyldte og tog ansvaret for både til svenskeren, AGF og i medierne, men hvor Beijmo alligevel til AGF’s store utilfredshed fik en spilledags karantæne for et rødt kort i situationen.

Nu mødes klubberne så igen efter to tætte pokal-kvartfinaler i december, hvor Brøndby gik videre efter et comeback i Frederik Birks debut som Brøndby-cheftræner, og rivaliseringen er særdeles vigtig for Rösler, så længe den kommer til udtryk på en konstruktiv måde.
– Det skal vel at mærke være på en venlig og respektfuld måde. Jeg mener, at Brøndby har topspillere, de har det andet- eller tredjestørste budget, de har kæmpe pres på sig og kæmpe ambitioner, og vi har respekteret dem fra Dag 1.
– Men jeg kender historien her godt nu, jeg har været her længe, så jeg kender AGF’s historie. Og jeg ved, at det er byen, ikke kun fansene, der ser og mærker den her rivaliseringen. Og vi lever i det og af det. Hvorfor skulle vi ikke leve os ind i det? Efter min mening giver det mig ekstra energi, og jeg er bare en simpel mand. Når det giver mig energi, giver det også nogle af mine spillere energi. Og den kører vi på.
Kampene mod Brøndby rangerer højt for Uwe Rösler, og efter en lang karriere som spiller og træner i England, Tyskland og Skandinavien sætter AGF-cheftræneren stor pris på rivalkampene både som træner og som del af fodboldens kultur.
– Jeg elsker kampe, hvor der er meget på spil, det er den første pointe. Og det gælder især, når det er et derby og der en rivalisering, det scenarie elsker jeg hver eneste gang.
– I England kiggede jeg, når kampprogrammet kom ud, som det første på, hvornår vi skulle spille mod United. Det var det første, og jeg elskede det. Man fik et løft i ugerne og dagene op til, siger Uwe Rösler.
– Men det er vigtigt for mig at understrege, og der er nogle af mine kolleger måske uenige med mig, at fodbold efter min mening er spillernes spil, ikke træneren. Som trænere er vi der for at hjælpe spillerne, for at give dem noget, for at gøre dem bedre. Hvad end vi kan gøre [for dem]. Jeg er overbevist om, at sandheden findes inde på banen i de 95 minutter, om hvem der er bedst. Intet andet, siger AGF-cheftræneren.
I tabellen er AGF treer, mens Brøndby IF, Randers FC og FC Nordsjælland gør sig forhåbninger om at komme tættere på århusianerne og pladsen, der både giver bronze men også Europa-adgang eller en playoffkamp på hjemmebane om Europa-adgang mod topholdet efter 32 runder fra nedrykningsslutspillet.
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
AVIS
Dansk angriber sat til salg
LIVE
TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
LIVE: AGF klarede presset!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
TIPSBLADET SPECIAL
‘Et af de største danske resultater’
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
Her kan du se AGF mod Sabah FK
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
EKSKLUSIVT
Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
EKSPERT