Et kæmpe drama venter søndag, når alle 12 hold sendes i kamp klokken 17.00 i sidste spillerunde af Grundspillet.
Guldjagten er skudt i gang for de forreste, men der venter også en uhyre drabelig og nu helt afgørende duel om de sidste to pladser i top 6, hvor fire hold kæmper løs for at komme med i Mesterskabsspillet.
Bundkampen har fået sit eget nye liv, og her er der også masser af afgørende point på spil.
Få her det fulde overblik i forhold til, hvad der er på spil i Grundspillets sidste spillerunde:
Brøndby IF: Trækker topholdet yderligere fra?
Mulig placering: 1
Slutprogram:
Runde 22: Brøndby IF – AGF
Note: Brøndby har allerede vundet Grundspillet – det skete efter den overbevisende 3-0-sejr over OB i seneste runde, hvor Mikael Uhre stjal billedet med sit imponerende hattrick.
Spillerunden forløb i det hele taget nærmest perfekt for Brøndby i forhold til mesterskabs-konkurrenterne. FCM og FCK delte i porten og AGF smed sejren mod Randers FC.
Nu kan Brøndby nærmest koble AGF helt af i guldkampen med en sejr søndag, da AGF i så fald vil være hele 10 point efter inden Mesterskabsspillets 10 spillerunder.
Og kan Brøndby træde ind i Grundspillet med et forspring på mindst fire point til nummer to og mindst ni point ned til nummer tre, så begynder guld-krilleren for alvor igen at snige sig ind hos Brøndby, der ikke har vundet guld siden 2005/06-sæsonen.
FC Midtjylland: Krisetid hos mestrene – hvor er målene?
Mulig placering: 2-3
Slutprogram:
Runde 22: FC Midtjylland – Vejle Boldklub
Note: Tre kampe i træk uden at få scoret et eneste mål har kostet FCM masser af point og en tangering af den negative klubrekord for flest kampe uden at finde frem til nettet.
Muligheden for at vinde Grundspillet forsvandt i seneste spillerunde, og nu handler det om at få gang i målene, hente sejre og sætte jagten ind på Brøndby, der er fire kampe foran inden 22. spillerunde.
Skulle det gå galt mod Vejle Boldklub på søndag truer AGF fortsat bagfra og kan sende FCM ned som nummer tre i tabellen.
AGF: Så er det nu for ‘de hvii’e’
Mulig placering: 2-4
Slutprogram:
Runde 22: Brøndby IF – AGF
Note: Efter at et nyt straffespark i slutminutterne gik imod AGF i lokalopgøret mod Randers FC, tabte AGF på ny vigtige point i topstriden og har nu blot hentet én sejr i de seneste fire kampe. Skal drømmen om at presse sig på i guldkampen gøres varm igen, kræver det en sejr over den historiske arvefjende fra Brøndby.
I det omvendte opgør tilbage i december viste AGF styrke og sendte Brøndby hjem med et 3-1-nederlag – men nu er både verden og stillingen en anden.
Der venter et voldsomt vigtigt slag for AGF søndag, hvor en sejr ud over at få skabt kontakt til Brøndby også kan ende med et ryk op som nummer to. Det sker, hvis FCM på samme tid taber til Vejle.
Til gengæld kan AGF ende Grundspillet som nummer fire – det sker ved nederlag til Brøndby, imens FCK på samme tid tager en sejr ude mod Randers FC.
FC København: Stopper drømmen i Randers?
Mulig placering: 3-4
Slutprogram
Runde 22: Randers FC – FC København
Note: FC København kunne ikke knække FC Midtjylland, ligger fortsat nummer fire og er nu hele ni point efter Brøndby IF på førstepladsen.
Gulddrømmene virker derfor ganske langt væk for FC København, der ganske enkelt ikke har råd til at gå sejrsløse fra banen på søndag ude mod Randers.
Efter bare en eneste sejr i de seneste fem spillerunder er det tid til at stramme op for FC København, inden Mesterskabsspillet går i gang med 10 afgørende spillerunder.
FC København kan smutte op på tredjepladsen med en sejr, hvis AGF på samme tid taber til Brøndby. Men der er næppe tvivl om, at FCK håber sejr til AGF i den sammenhæng, så førstepladsen blot er seks point væk inden Mesterskabsspillet.
Randers FC: Kan enten redde og smide det hele
Mulig placering: 5-7
Slutprogram:
Runde 22: Randers FC – FC København
Note: Hvis enten SønderjyskE eller AaB smider point, er Randers sikret en plads i Mesterskabsspillet. Men vinder både AaB og SønderjyskE over henholdsvis OB og FC Nordsjælland – ja så SKAL Randers bruge en sejr over FCK for at sikre pladsen.
Hvis Randers FC taber til FCK, smutter både AaB og SønderjyskE forbi med en sejr.
Men taber SønderjyskE, kan også FC Nordsjælland i det tilfælde også rykke forbi Randers. Det kræver godt nok, at målregnskabet ender med fordel til FCN.
Inden spillerunden er Randers’ målscore fem mål bedre end FCN’s men det kan et nederlag til RFC og sejr til FCN hurtigt lave om på.
I tilfælde af FCN-sejr over SønderjyskE, vil Randers være sikret en plads i Mesterskabsspillet med et point mod FCK – selv om AaB stryger forbi i tabellen med en sejr over OB.
SønderjyskE: Bliver arbejdet gjort færdigt eller tabt på gulvet?
Mulig placering: 5-8
Slutprogram:
Runde 22: FC Nordsjælland – SønderjyskE
Note: Kravet er som udgangspunkt klart for SønderjyskE: En sejr betyder en plads i Mesterskabsspillet.
Det vil betyde, at pladsen som nummer seks som minimum er sikret – med mindre, at Randers vinder deres kamp mod FCK og ikke mindst, at AaB vinder en stor-sejr, der er mere end fire mål større end SønderjyskE’s sejr over FCN.
En uafgjort vil åbne for AaB, der med en sejr tager 6.pladsen.
Et nederlag er lig med game over for SønderjyskE i Mesterskabsspillet, da FCN i så fald går forbi i tabellen, hvilket også er tilfældet for AaB, hvis det bliver til point mod OB. I så fald ender SønderjyskE på en plads som nummer otte, hvilket vil sætte en tyk streg under et forår, hvor meget er gået galt for SønderjyskE
AaB: Vild målfest eller hjælp er nødnvendig
Mulig placering: 5-9
Slutprogram:
Runde 22: AaB – OB
Note: AaB skal helt sikkert sikre sig tre point mod OB – for ellers er Mesterskabsspillet ikke muligt.
Men hvis muligheden for en storsejr viser sig, skal AaB gå benhårdt efter det, da målscoren kan ende med at være det, der skal sende AaB i Mesterskabsspillet.
Hvis Randers vinder over FCK, vil femtepladsen være uden for AaB’s rækkevidde, og så handler det om duellen med SønderjyskE om sjettepladsen. De to hold er a point, men SønderjyskE har en målscore, der lyder på tre mål bedre end AaB.
Så hvis SønderjyskE vinder med eksempelvis 1-0 over FCN, kan AaB faktisk overhale SønderjyskE på målscoren med en 5-0-sejr over OB. Men AaB kan altså også sagtens ende i en situation, hvor en sejr ikke er nok. Det sker, hvis både Randers og SønderjyskE vinder – og AaB’s egen sejr over OB ikke er stor nok.
Smider SønderjyskE til gengæld point mod FCN, er AaB klar til Mesterskabsspillet med en sejr. Det samme gælder, hvis Randers FC smider point mod FCK.
Uafgjort er ikke en mulighed for AaB, da enten SønderjyskE eller FC Nordsjælland vil nappe den sidste plads i top 6.
Ender det med nederlag til AaB, kan holdet droppe ned som nummer ni, da OB overhaler, og FCN kan gøre det samme.
FC Nordsjælland: Kan de gøre det endnu engang?
Mulig placering: 5-10
Slutprogram:
Runde 22: FC Nordsjælland – SønderjyskE
Note: Selv om der er mindst to hold, der skal overhales, er der flere scenarier, der kan sende FC Nordsjælland i Mesterskabsspillet, som klubben nærmest har fået for vane at gøre på det yderste mandat i sidste spillerunde af Grundspillet.
FC Nordsjælland må og skal vinde over SønderjyskE – så langt så godt.
Hvis Randers taber til FCK, og FCN på samme tid henter fem mål på målscoren, hopper FCN forbi både Randers og SønderjyskE. Top 6 vil være hjemme – også selv om AaB henter tre point.
Hvis Randers henter point, eller ovenstående målscore-regnskab ikke falder ud til FCN’s fordel, er der brug for anden hjælp. For så kræver det, at AaB smider point mod OB, for at FC Nordsjælland er klar til Mesterskabsspillet endnu engang.
OB: Fynsk nedtur kan nå nyt lavmål
Mulig placering: 7-10
Slutprogram:
Runde 22: AaB – OB
Note: Den spinkle mulighed for top 6 blev banket ud OB i seneste runde, da holdet blev kørt over af et veloplagt Brøndby-hold, der smuttede fra Odense med en knusende 3-0-sejr, der blev grundlagt af et Uhre-hattrick i første halvleg.
Siden er træner Jacob Michelsen blev fyret, og sportschef Michael Hemmingsen er på opsigtsvækkende vis blevet placeret som manden, der skal føre OB gennem sæsonen.
Problemet er bare, at pilen peger nedad efter et generelt skidt forår og nu med bare et point i de tre seneste kampe, hvoraf de to seneste er tabt.
OB kan rette lidt op og træde ind i Kvalifikationsspillet med ryggen rettet, hvis det kan blive til en sejr over AaB, som OB i så fald vil overhale i tabellen. Og OB slutter som nummer syv, hvis ikke FCN vinder over SønderjyskE.
Men, men, men… skulle det blive til et nyt nederlag til de stribede, ser klubben og holdet pludselig ind i afslutning på sæsonen, der kan blive mere end spændende. Skulle det ske, kan OB dumpe ned som nummer 10 og blot have fem point ned til nedrykning, hvis Lyngby BK vinder bundbraget mod AC Horsens.
Vejle BK: Er nerverne i behold hos oprykkerne?
Mulig placering: 8-10
Slutprogram:
Runde 22: FC Midtjylland – Vejle BK
Note: Vejle kan med en sejr skyde sig to pladser frem, hvis FCN på samme tid taber og OB ikke vinder.
En uafgjort flytter ikke noget for Vejle, men da Lyngby under Vejle i den grad har fået liv, vil et nyt nederlag til Vejle gøre ondt og kan for alvor trække de til tider så sprudlende oprykkere ned i nedryknings-sumpen.
For taber Vejle til FCM, og Lyngby BK vinder over AC Horsens, er Vejle Boldklub blot fire point fra nedrykningsstregen, inden Kvalifikationsspillet går i gang.
Lyngby BK: Kravet er ny sejr
Mulig placering: 11
Slutprogram:
Runde 22: AC Horsens – Lyngby BK
Note: Lyngby BK fik i seneste spillerunde plukket fjer af de vingerne, der ellers i foråret har bragt dem tilbage i kampen for overlevelse.
I seneste runde blev det til 3-0-nederlag, men “det gode” i kampen var, at indsatsen endnu engang viste et Lyngby-hold, der kommer med en helt fornyet tro på, at missionen kan lade sig gøre. Det skal ramme bundholdet AC Horsens i Grundspillets sidste kamp.
En sejr vil sende Lyngby frem på 20 point hvoraf de 16 vil være hentet i foråret.
Alt afhængigt af de andre kampes resultater kan Lyngby muligvis bringe sig tættere på nogle af konkurrenterne i bunden, men under alle omstændigheder er det en ny vital kamp for Lyngby søndag i Horsens.
AC Horsens: Sidste chance for AC Horsens
Mulig placering: 12
Slutprogram:
Runde 22: AC Horsens – Lyngby BK
Note: Kan man gå ind i et kvalifikationsspil med et efterslæb på mindst 12 point og så realistisk tro på, at det kan vendes til overlevelse på 10 spillerunder, hvor mindst to hold skal indhentes? Hvis man spørger i Randers, vil de måske nok nikke og tænke tilbage på klubbens sensationelle redningshistorie tidligere i Superliga-historien.
Men det kan AC Horsens reelt ikke bruge til noget.
Kampen mod Lyngby må og skal vindes, hvis der overhovedet skal være noget at tro på, inden Kvalifikationsspillet bliver sat i gang.
På trods af AC Horsens-optur med fire kampe i træk uden nederlag, hvilket blev bremset i seneste runde, ja, så er “Den Gule Fare” fortsat forårets svageste hold målt på indsamlede point.
Det er blot blevet til seks point i de otte afviklede runder – det redder man ikke livet på, og der er brug for noget helt andet fra Horsens-holdets side – og det skal starte nu.
Den aktuelle Superliga-stilling:

‘FCK ville have mig – min far sagde klart nej’

Se tallene: Her overgår FCM-profil Froholdt

Arsenal tæt på kæmpekøb

Comeback lurer: De overvejer Steven Gerrard

Supercomputer: Så stor er chancen for FCK-guld

Kan blive Alonsos første Real Madrid-køb

Ostehold deprimerer De Blå

De tårner over AGF på transfers

Vil købe Oliver Christensen

Bøving og Tochi i kæmpe triumf

Italiensk klub jagter danskere

Hylder dansk træner: Han er en legende!

Fredericia rykker op i Superligaen

FCK-direktør har endelig fået sin drømme-signing

Skal betale kassen for Xabi Alonso

Tidl. Superliga-profil stråler i Tyskland

Afventer FCK-dialog

Real Madrid bliver ved: Ny dommerkritik

Tordner mod Brøndby og FCK: Det er noget svineri!

Vanvidsskifte under opsejling?

Han kan indgå i kæmpe Højlund-handel

Viaplay: ‘Absolut ikke noget smukt forløb’

Stjernetræner bekræfter exit

Berørt Lassen: ‘Det påvirker mig rigtig meget’

Nu er han Liverpools førsteprioritet

Fans raser: ‘Hele Danmarks fodboldfest devalueres’

Manchester United frygter transferkup

Farce! Læg finalen i Parken for fansenes skyld

Her er prisen på FC København-emne

Vil bygge en dansk topklub fra New York

‘Katastrofalt – kæmpe fordel til FC Midtjylland’

Afsløring: Brøndby-talent prøvetræner i udlandet

Færdig i FC Barcelona?

Håber på guldfest: FCK melder allerede udsolgt

Dropper eget krav med flytning af pokalfinalen

Slagter dommer – hans favorit er Michael Laudrup

Chokeret over Lionel Messi

Højlund og ‘forvirrende’ Dorgu deler vandene

Tip mod danskerklub på mental sommerferie

Jacob Neestrup: Jeg synes i øvrigt, jeg er spot on

FCK-boss utilfreds over få finalebilletter

Utilfreds FCK-boss: Det er helt ærligt noget rod

Er det Martin Retovs næste klub?

FC København er klar til pokalfinalen

Pokal-boss: Derfor bliver det ikke Parken

Det må du aldrig gøre, Diant Ramaj!

Laudrup blæst bagover: ‘Det er simpelthen vildt’

Superliga-klub gidsel i absurd transferspin

Fantastisk nyt for Kasper Schmeichel

Pokalfinalen spilles i Herning

Klar til at forlænge

Opstilling: FCK blæser til angreb mod Viborg

– Det lyder som, at det ikke skal være Birk

‘Nogle fjolser’

Stopper karrieren – bliver i Superliga-klub