For ti måneder siden spillede Tammer Bany på en minimumskontrakt i B.93, men nu er han ved at udvilke sig til en profil på det Randers-mandskab, der tromler henover al modstand i Superligaen.
Det var i januar, at Tammer Bany fik sit Superliga-skifte, som har krævet en del tilvænning.
Det fortæller han om i et stort interview med Tipsbladet.
– I træning og kamp er jeg hurtigt faldet til i forhold til niveauet, tempoet og det tekniske, men min udfodring i starten var det fysiske. Jeg skulle lige vænne mig til træningsmængden, men jeg synes, jeg er landet et godt sted nu. Jeg har bygget en base nu, som jeg forhåbentligt kan fortsætte med.
De seneste uger er tingene for alvor begyndt at spille for den 21-årige offensivspiller, der har imponeret med sin vævre teknik krydret med mål og assister.
– Rasmus (Bertelsen) har altid spillet mig på den måde, jeg er bedst. Om jeg spiller på venstre eller højre kant eller som lige nu 10'eren, så har jeg den her frie rolle, når vi har bolden, hvor jeg kan bevæge mig rundt i mellemrummene. Når vi ikke har bolden, skal jeg tage den position, som jeg nu spiller.
– Vi tager flere chancer og sætter bolden på spil, og her har jeg nogle kompetencer til at kunne hjælpe holdet. Jeg synes, det er både med og uden bold, jeg har en vigtig rolle i forhold til holdet. 10'eren er en afgørende position for mig, men selv da jeg spillede højre eller venstre kant, vidste Rasmus godt, at jeg er indadgående, så det har ikke så meget med positionen at gøre.
Tammer Bany fortæller dog, at hans eget og Randers gode spil har været undervejs i et stykke tid. Sejren over FC Nordsjælland på 4-0 var et slags vendepunkt for ham selv og klubben.
– Her ændrede vi lidt i vores taktik, hvor vi gerne ville gå over til at spille mere fodbold. Det har hjulpet meget, og lige siden er det gået fremad. Men det har været længe undervejs. Vi har prøvet at spille på den måde, som vi gør nu, lige siden jeg kom. Men lige nu bliver det virkelig udfoldet.
En bedre version af sig selv
Tammer Bany har tidligere talt om sin baggrund og barndom på Blågårds Plads, hvor kriminalitet og et generelt hårdt miljø var en del af hverdagen.
Offensivspilleren havde dengang gode mennesker omkring sig, så han kunne navigere i rigtigt og forkert. Nu er han kommet ud på den anden side og lever af sin hobby – nemlig at spille fodbold.
For mange er han helt sikkert en inspiration, og til de mange har han et godt råd.
– Jeg kender rigtig mange, som minimum har den samme teknik som mig og kan nogle af de samme ting. Det handler bare om at være koncentreret om det, man laver og ikke blive opslugt af det, der sker rundt omkring en. Det er jeg glad for, at jeg kunne, og der har min familie hjulpet mig rigtig meget.
Tammer Bany fortæller også, at man selvfølgelig skal stræbe efter at opnå sine drømme, da alt på den måde er muligt. Og selvom offensivspilleren fortsat har drømme og ambitioner på egne vegne, så er han lige nu et rigtig godt sted.
– Min drøm lige nu er at være i Randers og Superligaen og markere mig her i Danmark. Jeg har selvfølgelig en drøm om at spille i en top 5-liga. Det er alles drøm. Men lige nu og her vil jeg markere mig så godt som muligt i Danmark og gøre mit bedste.
Og Tammer Bany er på mange måder blevet en bedre version af sig selv efter skiftet til Randers FC.
– Jeg har lært rigtig meget om restitution, og hvordan alt det, du laver udenfor fodboldbanen, er afgørende som professionel fodboldspiller. Det er meget mere afgørende og har hjulpet mig. Det håber jeg kan fortsætte, uden at jeg skal jinxe noget, siger han med et grin.
Også på andre parametre holdes han konstant skarp. Sommerens åbenbaringer Norman Campbell og Florian Danho har han hevist til bænken.
– Når du spiller i topklubber, så er det på den måde, at der er stor konkurrence. Du ved, at ham der er bag dig er lige rundt om hjørnet. Det presser dig og gør kun, at man yder endnu bedre.
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
LIVE
TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
AVIS
Dansk angriber sat til salg
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
MEDIE
Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
FANKLUBBEN
En sort plet på hans eftermæle
MEDIE
Henter Mads Junker
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!
TOPNYHED
Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden
NYHEDER
VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA
NYHEDER