Virolog undrer sig over festende AGF-fans: Den slags situationer, vi skal undgå

Virolog og professor Allan Randrup Thomsen advarer mod festligheder, som dem der udspillede sig i Aarhus søndag aften i forbindelse med AGF’s sejr over FC København. Det er som et spil russisk roulette, udtaler han.



Der var nok at glæde sig over søndag aften, hvis man holdt med AGF. Men set i lyset af corona-pandemien var det langt fra hensigtsmæssigt, at klubbens fans benyttede lejligheden til at samle sig i store mængder i Aarhus.

Det vurderer Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

– Jeg tænker det samme, som da jeg så billederne fra Sunny Beach og fra Skagen; Der er alt for mange mennesker på for lidt plads. Man kan også se, at folk råber og skriger ind i hovederne på hinanden. Og det er det, som skal til for at smitten kan spredes, siger virologen til tipsbladet.dk.

Da Brøndby IF tabte med 0-1 til AaB søndag kunne AGF fejre, at man i denne sæson er sikre på at modtage klubbens første sæt medaljer siden 1997.

Senere samme aften slog AGF så FC København med 4-2 i Telia Parken i jagten på sølvmedaljerne, og det var særligt i den anledning, at man på de sociale medier kunne se fans samle sig i både midtbyen og ved lufthavnen, da spillerne vendte hjem.

Artiklen fortsætter efter tweetet.

Allan Randrup Thomsen er særligt ”urolig” over, at det overvejende var unge mennesker, der deltog i festlighederne, og at der derfor kan komme en forsinkelse i smitteopsporingen ved et potentielt udbrud, fordi det i højere grad er ældre, som får voldsomme symptomer.

Virologen fortæller, at det er formildende, at fansene samlede sig udendørs, og at det kan ”redde os”, at der er relativt få smittede i Danmark. Men han understreger samtidig, at der ikke skal meget til for, at der kan opstå et lokalt udbrud, som kan være svært at lukke ned.

– Alt andet lige er det den slags situationer, vi skal undgå. Som fagmand kan jeg ikke lade være med at undre mig over, at folk ikke kan forstå, at vi stadigvæk skal passe på. Vi skal ikke langt væk fra Danmarks grænser for at se, hvordan tingene blusser op igen, fordi folk glemmer sikkerhedsforanstaltningerne, siger Allan Randrup Thomsen.

Russisk roulette
Det er ifølge Allan Randrup Thomsen vigtigt, at danskerne forstår, at det kan gå galt meget hurtigt, hvis der slækkes for meget på restriktionerne – også selvom de nuværende smittetal er lave.

– Man kan lidt overdrevet sammenligne det med et spil russisk roulette – man kan affyre fem skud, uden at der behøver ske noget, men ved det sjette skud går det altså galt. Det er ikke, fordi sandsynligheden er én ud af seks, men det illustrerer, at vi leger med ilden i øjeblikket, og det gør vi i en lang række situationer, siger han og fortsætter:

– Den enkelte situation indebærer måske ikke isoleret en høj risiko, men hvis vi gør det i tilstrækkeligt mange sammenhænge, så kommer det til at gå galt på et tidspunkt.

Virologen advarer derfor også mod at lukke mere op for fodbolden.

– De her billeder illustrerer jo også meget tydeligt, hvorfor man er tøvende med hensyn til at åbne helt op for fodboldkampe. Folk glemmer alt om corona, når de står der og jubler.

Der er meget skarpe restriktioner på tilskuere på stadion. Når man ser de her billeder, hvordan kan man så blive ved med at forsvare meningen i det?

– Det er præcist det, som er problemet, og som jeg også har påpeget fra starten med hensyn til fodboldkampene. Jeg har ikke været så bekymret for det, der skete inde på stadion, fordi det kan man kontrollere. Det er mere det, som sker uden for stadion, som i virkeligheden udgør den største risikofaktor, siger Allan Randrup Thomsen og fortsætter:

– De sidste par fodboldkampe, som jeg har set, har stort set været okay, og folk har siddet rimelig spredt og haft en rimelig god disciplin inde på stadion. Det er bagefter, at folk lader følelserne løbe af med sig, og det er en risikofaktor.

Amini bør holde sig fra træningen
Det var desuden ikke kun fans, der var med til at fejre AGF’s flotte sejr og medaljerne.

Spillerne Zachary Duncan og Mustafa Amini var også til stede, da de ikke var udtaget til opgøret, og sidstnævnte delte endda videoer på sociale medier, hvor han crowdsurfede på de mange tilskuere.

Artiklen fortsætter efter Instagram-opslaget.

Superliga-spillerne er ellers underlagt skrappe restriktioner for at undgå, at smitten spredes i trupperne og til de øvrige hold, og der er tidligere set, hvordan Brøndbys Simon Hedlund og Samuel Mraz måtte gå i karantæne og blev udelukket fra kampe, fordi de begge testede positive for coronavirus.

I forhold til situationen med Mustafa Amini er det Allan Randrup Thomsens anbefaling, at spilleren i første omgang bliver hjemme fra træning.

– Mange af klubberne tester spillerne med jævne mellemrum, så han kan med fordel lade sig teste, hvis han ikke allerede bliver det i forvejen. Min anbefaling vil være, at nej, det skal han ikke (møde ind til træning red.), siger professoren og forsætter:

– Han bør i princippet vente i cirka fire dage og så lade sig teste. Og hvis han så tester negativ, så kan han vende tilbage. Hvis det skal være helt optimalt, bør han faktisk lade sig teste to gange – både fire dage og seks dage efter festlighederne, fordi der er nogen, som endnu ikke når at blive testet positive efter de første fire dage.

AGF’s kommunikationschef Søren Højlund Carlsen oplyser til tipsbladet.dk, at klubben netop har valgt at tage både Mustafa Amini og Zachary Duncan ud af truppen, indtil de er blevet testede.

Læs mere om det her, hvor AGF også forholder sig til smitterisikoen ved fansenes festligheder. Se også de billeder, der får Allan Randrup Thomsen til at bekymre sig her.





Helt vildt: ‘Vi snakker 86 millioner kroner’




LIVE

LIVE: AGF tænder røde lamper

Thomas Frank blandt favoritterne til topjob

– Vil sende skarpt signal at straffe Binks

Vanvittigt prisskilt – storklub jagter Froholdt

Bekræfter: I flyet på vej til Danmark

Wass sender klar besked til Brøndby-ledelsen

‘Jeg tror, han snart sidder i et fly til Danmark’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – smidt af efter drama i Horsens

Harry Maguire ryger i skammekrogen

Amir Richardson trækker overskrifter i udlandet

Glæd jer, Brøndby! ‘Har et sindssygt højt niveau’

Retssag om Maradonas død begynder forfra

Storklub er ‘sindssygt’ interesseret i Hjulmand



EKSKLUSIVT

Dommerekspert: Store skæverter og en hyldestsang

Øjner europæisk trofæ

Talent trænede med FCM – skriver med denne klub

Storroser dansk super-talent

‘Så er Clement Bischoff færdig’

Hyrer første kvindelige cheftræner i Bundesligaen



Udenlandske medier med fokus på FCM-reserve

Revser Lindstrøm – færdig til sommer?

UEFA melder klart ud efter Barcelona-klage

Afsløring: Niki Zimling ny cheftræner i AC Horsens

Mesterskabskampen i Superligaen er genåbnet

– De er pivrystede, og det sker HVER gang!

FC Københavns budget overrasker Lars Seier

Dansk angriber i god målform: Jeg skal skifte klub

Presset Cooper tager drastiske metoder i brug

Hugo Ekitike misser VM

Bizart – Brumado blev skadet i omklædningsrummet

Ekspert: De 2 hold rykker op i Superligaen 

‘Han er meget utilfreds med Kasper Dolberg’



Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

‘Min tid i FC København var helt perfekt’

Nu reagerer Morten Krogh

Dansk stjerne til FC København? ‘Det er mit bud!’

Har ondt af Steve Cooper

Dansk bomber tilbage med brag efter grim skade

Dybt utilfreds: ‘Et mareridt’

Blæst bagover af kæmpe AGF-transfer

Langer ud efter Peter Sørensen

Revser Brøndby-stjerne: ‘Kan ikke følge med’

Brøndby-profil spurgte Wilczek og Grabara til råds

Bayern München – Real Madrid

Arsenal – Sporting CP

Tidligere FCK-spiller skal for retten

Den vigtigste Superliga-spiller resten af sæsonen

Dansker ser gult i London

Heldige danske damer slår Sverige

SL-boss: ‘Aldrig brugt så meget på transfers’

Legende stopper som cheftræner for Messi

Brøndby er de dårligste i Europa