Vurdering: Sådan gik sommervinduet i RFC, SIF & OB

Gennem januar tager vi hver fredag et hurtigt kig på Superliga-klubberne og de aftaler, de lavede i transfervinduet i sommeren 2021 for at se, hvad effekten var.



Gennemgangen er fra Tipsbladet fredag

Randers FC

I en verden, hvor uforudsigeligheden hersker, og hvor de sportslige resultater kan være afgørende for ens økonomiske råderum, var Randers-sportschef Søren Pedersen i den velsignede situation, at hans klub på grund af forårets pokalsejr var garanteret et europæisk gruppespil og de medfølgende indtægter.

Så Randers havde råd til at handle og gjorde det også. Nogle af indkøbene har fået ingen eller minimal spilletid – Joel Kabongo og den lejede keeper Andreas Søndergaard – nogle har bidraget til bredden – Vincent Onovo og Nicolai Brock Madsen – og nogle er solide, erfarne Superliga-kendinge – Simon Tibbling og Jakob Ankersen – men de overskygges alle af én mand.

Den 24-årige lejesvend Stephen Odey var et af sommerens helt store Superliga-scoops. Nigerianeren viste til tider et niveau, der rakte til meget mere end til den danske liga, og i november blev angriberen købt fri af aftalen med Genk, så han nu har kontrakt i Kronjylland til 2024.

I 2021 lykkedes det efter flere års tilløb endelig for Randers FC at spille sig i top seks. I denne sæson ligger klubben til at gentage bedriften, hvilket også indikerer, at sommerens handler gik som planlagt.

Hentet: Stephen Odey (Genk), Nicolai Brock-Madsen (AC Horsens), Simon Tibbling (FC Emmen), Joel Kabongo (Brøndby IF), Jakob Ankersen (Esbjerg fB), Vincent Onovo (Ujpest), Andreas Søndergaard (Wolverhampton)

Vurdering: 5 af 6 bolde

Silkeborg IF

Som nyoprykket Superliga-klub skal man balancere på en tynd line, når man bevæger sig ud på transfermarkedet.

Køber man for mange spillere, ødelægger man harmonien og rytmen på et hold, der har fungeret godt og haft succes sæsonen for inden. Køber man for få, kan man nemt blive knust af Superligaens højere niveau og tempo.

I Silkeborg lykkedes det at holde balancen i sommer. Nicolai Larsen, André Calisir og Robert Gojani er alle tre erfarne spillere sidst i 20’erne eller først i 30’erne, og de er gået i startopstillingen på centrale positioner op igennem banen, mens resten af sommerens transfers har været breddespillere, som har udfyldt en rolle, når Kent Nielsen har haft brug for dem. Der har ikke været dyre stjerneindkøb, som er faldet igennem, og ingen af handlerne har været helt overflødige, selv om Gustav Marcussen ved årsskiftet forlod klubben efter bare fem måneder.

Der er ingen positioner, hvor Silkeborg må og skal forstærke sig i januar, hvilket også vidner om et godt sommervindue. Det eneste, der mangler for fem bolde ligesom Randers FC, er det oplagte videresalgsobjekt.

Hentet: Andreas Oggesen (FC Fredericia), André Calisir (Apollon Smyrnis), Nicolai Larsen (EA Guingamp), Oliver Sonne (HB Køge), Gustav Marcussen (KFC Uerdingen), Robert Gojani (IF Elfsborg), Søren Tengstedt (AGF)

Vurdering: 4 af 6 bolde

OB

Kun FC Nordsjælland handlede lige så sparsomt som OB i sommer. Daniel Obbekjær vendte hjem fra udlejning i Spal, men han var end ikke med på bænken i løbet af efteråret, og i begyndelsen af måneden rejste han til Canada, så reelt var backen Nicholas Mickelson eneste forstærkning.

OB sagde farvel til fire spillere – Sveinn Aron Gudjohnsen, Janus Drachmann, Oliver Lund og Oliver Christensen – som spillede et tocifret antal Superliga-kampe i 2020/21, så mange i fanmiljøet og pressen argumenterede for forstærkninger, men OB holdt lav profil og satsede på at erstatte indefra. For eksempel afløstes Oliver Christensen – selv et produkt af OB’s talentskole – i målet af Hans Christian Bernat, og klubben rykkede et par spillere fra U/19-holdet op i førsteholdstruppen.

Mickelson har gjort det glimrende og været fast mand som højre back i fraværet af skadede Ryan Johnson Laursen, men yderligere et par markante indkøb havde pyntet. Det kan i hvert fald ses i bagklogskabens klare lys, hvor vi kan konstatere, at OB ligger nummer fire fra bunden efter et middelmådigt efterår.

I november udtalte sportschef Michael Hemmingsen til Eurosport, at klubben i januar leder efter forstærkninger i til toppen frem for bredden. I skrivende stund er der endnu ikke kommet nye spillere.

Hentet: Nicholas Mickelson (Strømsgodset)

Vurdering: 2 af 6 bolde

Tipsbladet_forside_21januar22





Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Brøndby i dialog med Christopher Olivier

Afsløring: Brøndby forlænger med stortalent

Her er Jonas Winds nye klub

Afsløring: FCM køber Nordin Bakker

Brøndby med transferscoop?

Afsløring: Kolding køber stor profil



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Forfærdelig tysk aften: ‘Det er en skandale’

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Spår rekordtransfer i dette vindue

Afsløring: ‘NK’ på plads i FCM – Pimpong solgt

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Afsløring: Oliver Højer skifter til Lyngby

Kryptisk transfermelding

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil

TransferLIVE: Frankfurt tøvede i NK-handel

Superliga-klub tæt på FCK’er

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Han er ny assistenttræner i Brøndby



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Elfenbenskysten – Norge

Her er 16.-delsfinalerne til VM