Fokus på: Nikolas Dyhr – Søger udfordringer og i drømme i FC Midtjylland

af: Alfred Winther Groth, D’BOLD

Nikolas Langberg Dyhr søger altid en udfordring. Det må aldrig blive for nemt, og så snart det er tilfældet, skal der nye udfordringer på bordet.
Det står tydeligt så snart han fortæller om sin liv med fodbold. Han vil hele tiden blive bedre, og søge en ny udfordring. Det stråler også klart i gennem, at han er ved hvad han vil.

– Det er mit mål at blive Superligaspiller, og det er det jeg kæmper for, fortæller han til D’BOLD

Udfordret fra start

At søge udfordringen, og løse den er ikke en evne, der er kommet til Nikolas Dyhr tilfældigt. Inden han som femårig begyndte til fodbold, var han allerede vandt til at blive overmatchet og skulle leve op til udfordringen:

– Det har haft stor betydning, at jeg fra start blev overmatchet, og skulle jo spille op til mit bedste. Jeg var meget tit i vores have for at spille bold med min storebror, og ofte også med hans venner. Så allerede dengang spillede jeg med nogen der var større og bedre.

Den lokale klub, Stensballe IK blev første stoppested, hvor faren var træner. Der var ingen tvivl om, at Dyhr havde det sjovt i klubben. Det betyder ikke, at det var for sjov, så snart han gik på banen:

– Jeg startede med at spille fodbold som femårig i den lokale klub, Stensballe IK, hvor jeg spillede med alle mine venner, og havde det sjovt. Allerede dengang spillede jeg ikke for sjov. Jeg skulle vinde. Hvis jeg tabte, blev jeg meget sur og skuffet. Jeg spillede altid med dem, der var 1-2 år ældre. Ellers havde jeg det for nemt,

– Min far trænede mig i Stensballe IK. Han satte allerede dengang store krav til mig og pressede mig meget. Som seks-/syvårig syntes jeg ikke altid, at det var så sjovt, at min far råbte specifikt efter mig, hvis jeg ikke gjorde det godt nok. Men i dag er jeg meget glad for, at han gjorde det.

Nye udfordringer på ”hjemmebane”

For at bibeholde udviklingen, var angriberen nødsaget til at søge nye græsgange. Derfor skiftede han som 11-årig til klubben, han havde fulgt hele barndommen, AC Horsens. I mange år var det en familie tradition at tage til det Casa Arena og se AC Horsens’ førstehold tørne ud i enten Superligaen eller 1. Division.

Dyhr fortsatte med at tage til Horsens. Nu ikke for at se andre spille, men for at spille selv:

– Da jeg var 11, blev jeg hentet ind til AC Horsens U/13-hold, selvom det var et år for tidligt. Men AC Horsens mente, at jeg godt kunne klare mig, og at jeg skulle udfordres mere. Jeg mærkede ikke, at de andre var et år ældre. Jeg spillede, som jeg plejede og det endte også med, at jeg vandt årets spiller. Jeg kan huske, at jeg var meget glad for den titel.

Et år yngre og alligevel kåret til årets spiller. Det var mere end rigeligt til at følge med holdkammeraterne op på U/14-niveau, hvor både efterårs- og forårspuljen blev vundet. Dog sved det for det sejrsvante hold at tabe finalen til Jyllandsmesterskabet.

Endnu nye udfordringer skulle på banen, og derfor fulgte Dyhr ikke trop, da holdkammeraterne blev rykket op på U/15-niveau:

– Da de andre skulle blive U/15-spillere, blev jeg på U/14-holdet, hvilket tog hårdt på mig. Jeg var ked af, at jeg skulle væk fra mine venner og starte på et nyt hold. Jeg blev rykket ned, da jeg skulle prøve at være lederen, råbe mere og styrer spillet. Dengang var jeg meget genert, og det er jeg stadig lidt i dag. Men det var noget helt andet at komme ind på det hold.

Forståeligt nok, så var det et hårdt slag:

– Jeg gik fra et hold som stor set vandt alt, til et hold som ikke var så sejrvant, og i sæsonen forinden var meget tæt på at rykke ned. Men da jeg kom ind på holdet, og vi begyndte at spille, gik det meget godt: Vi vandt vores pulje begge gange det år, og vandt også pokalturneringen. Men desværre tabte vi JM-finalen, som blev mit andet nederlag der, og det var hårdt…

Turen går til…. Den midtjyske hede

Da sæsonen var over, og tiden var inde til U/15-bold meldte en helt ny spiller sig på banen: FC Midtjylland.

– Da jeg blev U/15-spiller skiftede jeg til FC Midtjylland,

Da kontakten blev etableret, og de tidligere danske mestre meldte sig på banen, tog Dyhr kontakt til en gammel ven, som spillede for netop FC Midtjylland, Sebastian Buch:

– Inden jeg skiftede, forhørte jeg mig ved Sebastian Buch, som også var fra Horsens, og var skiftede til FC Midtjylland. Han snakkede rigtig godt om det. Så det blev FC Midtjylland, og det var det helt rigtige.

Det blev dog ikke en dans på roser fra start af. Det lugtede af en udfordring:

– Det første halve år på Heden var meget hårdt. Jeg skulle have nye venner, ny skole og ikke bo så meget hjemme, fordi jeg skulle bo ved en netværksfamilie. Min netværksfamilie viste sig heldigvis at være en helt fantastisk familie.

Men, i det sidste halve år af tiden som U/15-spiller begyndte udfordringen at blive mere overkommeligt. Spillet blev således bedre, og deraf kom en del mål fra Dyhrs fødder, hvilket medførte nye udfordringer:

– De gode præstationer gjorde, at jeg fik nogen kampe på U/17-ligaholdet, og var med til at vinde pokalturneringen, hvor vi mødte Vejle i finalen.

De gode præstationer kom dog ikke uden først at have arbejdet hårdt. Træningen foregik på et væsentligt højere niveau, og den målfarlige angriber understreger, at efter skiftet til FC Midtjylland var det altid nødvendigt at levere til hver træning, og være hundrede procent på. Hver gang.

I juli måned i år offentliggjorde FC Midtjylland så, at Nikolas Dyhr havde underskrevet en treårig kontrakt, og blev rykket op på U/17-ligaholdet. Alt det efter under et år i klubben:

– Det betyder, at jeg nu har de næste tre år på plads, og ikke skal tænke på, hvad der skal ske om et år. Det betyder så meget for mig, at alle de timer jeg har brugt på fodbold nu bærer frugt, og det giver mig mere motivation til at kæmpe hårde og at blive bedre.

At blive ligaspiller

Kontrakten betyder også, at forventningerne er steget. Det har kunne mærkes allerede i forberedelserne til den kommende sæson:

– Pre-season har været hårdere end den var før i tiden: Mere løb og styrketræning. Det er meget vigtig at holde det, ellers så kan man ikke følge med, fordi det er hårdt at spille U/17-niveau.
Ja, det (at have underskrevet en kontrakt og være rykket op, red.) har påvirket, at nu får jeg belønning for de ting, jeg gør, og så kan jeg ikke læne mig tilbage og slappe af. Nej, det er nu at man skal kæmpe hårdt og vise, det er det rigtige de har gjort, ved at give mig en kontrakt.

At blive U/17-ligaspiller har dog også krævet sine ofre. Således har den unge angriber måtte opgive flere af de venner som blev stiftet i tiderne i Stensballe og Horsens. De er nået den alder, hvor fester fylder mere og mere, men det skal Dyhr ikke nyde noget af:

– Jeg ser ikke så mange af de gamle venner mere, fordi jeg ikke har så meget tid, og de fleste er begyndt at gå til fester. Og jeg skal slet ikke til nogen fester, så det er lidt svært at se dem,

– Men dem som jeg stadig snakker med, blev selvfølgelig meget glade på mine vegne, og gav mig lykønskninger, da jeg blev U/17-spiller.

Der er dog en mening med galskaben. Således har den ambitiøse fodboldspiller klare mål for, hvad fremtiden på Heden skal bringe:

– Jeg tror, jeg har gode chancer (for at blive Superligaspiller, red.), men så skal jeg kæmpe enormt hårdt, og fortsætte min udvikling, og så håber jeg at jeg får min debut som 18-19-årig.

Først skal han dog etablere sig på U/17-ligaholdet, og det er, ifølge hovedpersonen selv, ganske gode chancer for:

– Jeg tror, at jeg har fine chancer. Da jeg var U/15-spiller spillede jeg også lidt med hos U/17-holdet, og opnåede også spilletid. Men jeg kæmper for at blive fast mand, og det tror og håber jeg også på, at jeg kan blive.

Drømme der rækker langt

Da der i foråret var U/15-træf for 58 af landets største talenter, forud for udtagelsen til U/16-landsholdet, var en vis herre da også til stedet, nemlig Nikolas Dyhr. Det gik så godt, at han blev udtaget til U/16-landsholdet, og på D’BOLD betegnet som et af de 10 talenter, man skal have øje for i fremtiden (Læs artiklen her).

Ligeledes er det en klart mål for Dyhr at etablere sig på U/16-landsholdet:

– Lige nu er målet at blive fast mand på U/16-landsholdet, og blive ved med at være fast mand op gennem systemet, selvom det bliver utrolig svært,

– Men på sigt er min drøm og mit mål at komme på A-landsholdet. Det har været en drøm siden jeg startede, og det vil være en ære at trække den rød-hvide trøje over hovedet.

Da det som bekendt aldrig har kostet noget at drømme, ligger Dyhr ej heller skjul på, hvad den helt store drøm er:

– At komme til en af de største ligaer i verden. Specielt Premier League eller Bundesligaen kunne være fedt, slutter Dyhr af, der selv henter inspiration fra Manchester City og deres målfarlige argentinske angriber, Sergio Agüero.