Hård kritik af nye børneregler: De bliver en vare

Fremover bliver det endnu nemmere for danske fodboldklubber at rekruttere børnespillere.

For DBU har vedtaget en række ændringer i reglerne for klubskifter for børne- og ungdomsspillere, der træder i kraft den 1. juli. Her bliver det nu muligt for fodboldklubber at henvende sig til en anden klub for at rekruttere spillere helt ned til U10-niveau. Før var grænsen U13.

Ikke alle byder denne regelændring velkommen.

Bekymret for udviklingen

Den kendte fodboldekspert Per Frimann er en af dem. Udover at dække dansk og international fodbold intenst for Viaplay, så er han også sportschef hos divisionsklubben HIK, og han er direkte bekymret over udviklingen på børneområdet.

– Jeg ser det ikke som en beslutning, der hjælper med at beskytte børnefodbolden. Det er snarere en fordel for de større klubber, så de kan få tidlig adgang til børn, der spiller lidt bedre end deres kammerater, siger han til Tipsbladet og tilføjer:

– Jeg bryder mig ikke om, at man nu taler om, at 10-årige børn bliver ”rekrutteret”, og at man gør dem til et produkt, som klubber kan henvende sig på og behandle som en ”vare” med en værdi.

– For mig er det vigtigste, at vi udvikler glade fodboldspillere, som får de gode oplevelser ved at være på et hold og være en del af et klubmiljø og en forening. Alle de værdier synes jeg, man skal værne om.

Han savner, at der bliver fundet nogle andre løsninger, end det der ifølge ham “bare er praktisk”, når man nu ved, at rekruttering af børnespillere finder sted i en tidlig alder.

DBU har selv forklaret ændringen med, at man vil følge med udviklingen, hvor rekruttering af børnespillere er blevet mere udbredt. DBU’s måde at beskytte børnene på er, at klubberne, der rekrutterer børnene i fra U10-U12-niveau, forpligter sig til at tilbyde spilleren træning og kampe på førsteholdet, frem til spilleren er U15.

‘Det kan vi godt undgå i Danmark’

Stod det til Per Frimann, så burde man gå en helt anden retning, for det her skaber et unaturligt pres på alle involverede, og det drejer sig ikke kun om spillerne.

– Børnefodboldmiljøet er nogle steder ekstremt presset, fordi den her tidlige ”elite-larm” påvirker – ikke kun børn – men også forældre, trænere, frivillige, ledere, ja hele klubber. Det ved man jo godt hos DBU.

– Jeg tror, at mange klubber vil føle, at noget af motivationen ved at bidrage til børns fodboldglæde og fascination kan forsvinde. Jeg er bekymret for, at der bliver et mere og mere unaturligt pres på alle, fordi den her beslutning – hvad enten man vil det eller ej – er en del af professionaliseringen af fodbolden, der altså nu åbner op for en jagt helt ned til 10 år.

Per Frimann har sit eget bud på, hvordan DBU burde have grebet den her problemstilling an.

– Jeg synes, at DBU skulle investere i en task force, der kunne samarbejde med klubber, analysere og samle viden og data, der fokuserer på, hvordan vi skaber det bedste, udviklende og mest trygge fodboldmiljø. Ikke bare et børneudvalg, men et større tilbundsgående projekt, der involverer al den viden og knowhow vi har om børn, talentudvikling og så videre.

DBU forklarer regelændringen med, at de nye klubskifteregler først og fremmest har til formål at passe på børnene, og at de nye regler skal passe på miljøerne ude i klubberne.

Per Frimann køber bare ikke den forklaring, og han mener, at vi spejler os for meget i udlandet.

– Vi skylder dansk fodbold at behandle det her på en anden måde end at sætte den her alder ned til U10.

– Vi behøver ikke følge udlandet i det her. Jeg ved godt, at de i England, Belgien og Holland har nogle hysteriske og aggressive miljøer, hvor det er the wild west. Det kan vi godt undgå i Danmark.

Per Frimann køber ikke modspørgsmålet, om det ikke er det, der skal til for at følge med de lande, vi gerne vil måle os med. Talenterne skal nok komme frem, slutter han.

‘Det er ret hardcore’

Per Frimanns bekymring deles af ekspert i sportspsykologi ved Mental Motion Janne R. Mortensen, som tidligere har samarbejdet med blandt andre DBU.

Hun fik nærmest kaffen galt i halsen, da hun læste DBU’s regelændringer.

– For mig svarer det lidt til – groft sat op – at man har en generation af unge, som begynder at drikke alkohol, når de er 12 år gamle. Fordi man gerne vil imødekomme det behov, ændrer man aldersgrænsen for, hvornår det er muligt at købe alkohol.

– Det er lidt samme måde at tænke på. Deres argumentation for at ændre fra U13 til U10 er, at det sker alligevel, og derfor vil vi gerne imødekomme det, så der ikke er noget, der sker ulovligt, indleder hun.

Janne R. Mortensen har særligt fokus på presset, der nu rammer børnene.

– Vi har at gøre med børn, der er otte og ni år gamle, som bliver sat i en position, hvor det er helt legitimt, at der står scouts til hver træning og til hver kamp. Det er ikke noget, et børnesystem kan kapere. Den form for pres er udviklet til voksne, der lever professionelt.

– Det betyder, at det nu anses som helt legitimt, at fodbold kommer til at handle om noget andet end bare at spille fodbold.

Janne R. Mortensen har forældre til børnespillere som klienter i sin praksis, og de er udfordret på det miljø, som deres børn færdes i. Forældrene kan se, at deres børn bliver presset på måder, som er dybt uhensigtmæssig.

Med de nye regler er der ikke ligefrem lagt op til, at det vil ændre sig fremover. Tværtimod er Janne R. Mortensen bange for, at flere bliver ramt, fordi det bliver legitimt at selektere og rekruttere så tidligt. Konsekvenserne kan blive enorme.

– Det er dels noget med overtræning meget tidligt. Dels noget med måden man udvikler sit selvbillede – sin identitet. Jo tidligere en aktivitet fylder rigtig meget i børneårene, jo større sandsynlighed er der for, at du identificerer dig med det.

– Hvis man begynder at identificere sig med en aktivitet, kan man have svært ved senere i livet at føle, man er noget værd, hvis ikke man bliver dygtig nok til det. Så jo tidligere, det kommer ind, jo farligere er det i forhold til den psykologiske udvikling.

Hun fremhæver, at børnene udvikler et stort behov for anerkendelse udefra for at kunne eksistere, hvilket er usundt, da det gør det svært at være et solidt forankret i verden senere hen, som er det, der er forudsætningen for at kunne klare modgang i livet.

– Det er ret hardcore, konkluderer eksperten, som ikke kan se noget som helst positivt ud fra hendes stol ved den her regelændring:

– Vi har ikke ét eneste bevis for, at det er menneskeligt forsvarligt, men vi har så mange beviser for, hvor mange der går tabt menneskeligt på det der. Vi har familier, som bliver lullet ind i kulturer, hvor de ikke kan se igennem det, og de forstår det først, når børnene bliver syge, og der ægte kommer symptomer, og det gør der på et eller andet tidspunkt for langt de fleste. Det er et sindssygt presset liv for et barn.

Hun er ekstra ærgerlig over det, fordi DBU ifølge hende har haft nogle gode strategiske tiltag på dette område det sidste års tid. Der er implementeret en børnestrategi, de talentudviklingsansvarlige bliver undervist i både børnepsykologi, relationskompetence og forældrepsykologi, og der er indsatser i forhold til psykologisk faglighed på børnetrænerområdet.

Det her strider direkte imod det arbejde, slår Janne R. Mortensen fast.

DBU svarer

Tipsbladet har forholdt kritikken for DBU’s næstformand Ole Jacobsen, og han slår fast, at børnenes trivsel er i fokus med de nye regler.

– Det her handler om at tage ansvar for noget, vi ved foregår – og som i mange år har manglet klare rammer. Vi ændrer ikke reglerne for at fremme tidligere klubskifter. Vi gør det, fordi vi ønsker, at hvis det sker, så sker det ordentligt og med børns trivsel i fokus.

– Alt for længe har vi set eksempler på uigennemsigtige rekrutteringsforløb, manglende dokumentation og børn, der stod uden støtte. Nu har vi sat rammer, der skal give tryghed og retning – både for børn, forældre og klubber, siger han blandt andet til Tipsbladet.

Tipsbladet bringer senere et større interview med Ole Jacobsen om emnet.