Chokexit for Holger Rune

Efter at have vundet første sæt tabte Holger Rune de to næste og missede dermed semifinalen i Shanghai.



Det er næsten tre år siden, at Holger Rune senest vandt en Masters 1000-turnering, men det bliver ikke i Shanghai, at succesen gentager sig.

Rune, der er nummer 11 i verden, tabte 6-2, 6-7, 4-6 til kvalifikationsspilleren Valentin Vacherot, der er nummer 204 i verden, i Shanghai Masters.

Dermed er Vacherot klar til semifinalen, hvor han enten skal møde Novak Djokovic eller Zizou Bergs, der mødes i deres kvartfinale torsdag eftermiddag.

Vacherot fra Monaco, der ikke er vant til at spille så store tenniskampe, havde taget den lange tur ind i hovedturneringen ved at vinde to kampe i kvalifikationen.

Siden besejrede den monegaskiske favoritdræber overraskende verdens nummer 17, 23 og 31, der alle var seedede i turneringen, på vejen til kvartfinalen.

Til at begynde med virkede modstanden til at være for stor for Vacherot i torsdagens kvartfinale, hvor Rune i de afgørende momenter viste klasseforskel.

Fra kampens start tog Rune styringen i kampen og dominerede duellerne fra baglinjen.

Rune, der ligesom Vacherot er bosiddende i Monaco, lykkedes med flere vinderslag og et tidligt brud efter et langt parti til 2-1-føring.

Vacherot var dog godt med i samtlige Runes servepartier i første sæt, men uden at være i stand til at bryde tilbage.

Tværtimod blev det til et servegennembrud mere for Rune og en solid 5-2-føring. Derefter servede danskeren med besvær og en afværget breakbold åbningssættet hjem.

I andet sæt fik Vacherot udbytte af sine anstrengelser og brød Rune til 3-1-føring.

Rune, der tidligere i sættet havde misset et par breakmuligheder, brød dog straks tilbage til 2-3 og udlignede kort efter til 3-3.

Vacherot kæmpede stadig for hver en bold, og hver gang Rune blev for passiv, slog modstanderen til.

Rune skulle finde sit bedste spil frem for at holde sig inde i andet sæt og udlignede til både 5-5 og 6-6.

Dermed skulle det afgøres i tiebreak, og det blev lige så tæt som resten af sættet.

Mens Vacherot fandt nogle af de helt store vinderslag frem, kom fejlene hos Rune krybende ind i spillet, og det kostede sættet.

I tredje sæt drillede fysikken Rune, der virkede til at have tunge ben. Behandling mod kramper imellem partierne hjalp ikke det store, og Rune blev brudt rent ved stillingen 3-3.

Rune havde flere diskussioner med sin træner og andre i VIP-boksen på lægterne, og moren Aneke Rune forlod arenaen.

Nede med 3-4 forsøgte Rune at komme tilbage, men kramperne blev voldsommere, og i flere dueller kunne danskeren slet ikke løbe efter boldene.

Det blev også 5-3, og Vacherot viste ikke tegn på nerver. Rune reducerede til 4-5 og tilspillede sig to breakbolde for at bringe balance i regnskabet.

Men monegaskeren, der ikke virkede fysisk hæmmet, bevarede roen, afværgede breakboldene og et sent dansk comeback.

/ritzau/







LIVE

TransferLIVE: Tidligere BIF-talent i stort skifte

VM-Vækkeuret: Argentina vendte det hele på hovedet

Hjulmand vækker opsigt til første træning

Skamroses af Thomas Nørgaard

Thomas Frank: De vinder VM

Tuchel forsvarer sin taktik



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Brøndby tæt på ny forstærkning

Lerby rystet: ‘Fik det ene chok efter det andet’

Messi sætter ord på vildt drama

Supercomputer: De kommer i VM-finalen

Spændende transfermelding om Maxsø

Fra FCK til Brøndby – banker på til Superligaen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Er han løsningen i AGF?

Allsvenskan-klub henter dansk topscorer

Afslører Dario Dumic-plan

Kim Milton: ‘Det har ødelagt fodbold’

Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Afslører klar strategi: ‘Han skulle spille i FCK!’

‘Det var verdens undergang’

Medie: FCM afviser bud på 187 mio.

Thorup trækker overskrifter: Som en tyv om natten

Afsløring: Dario Dumic træner med i dansk klub

Transferbombe i Manchester United

Derfor trækker FC København-transfer ud

Afsløring: FC København sælger Hatzidiakos

Taler varmt om ny Brøndby-stjerne

Så meget tjener Man Utd på Greenwood-transfer



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Argentina i VM-finalen efter nyt drama

I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil

Begejstret for Jacob Neestrup

Stortalent skriver under med FC Midtjylland