Angriber FIFA og Qatar: Det er virkelig ufint

DENNE ARTIKEL ER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 11. NOVEMBER 2022

TIPSBLADET I DOHA

Direktøren i FairSquare Nicholas McGeehan har i adskillige år arbejdet med migrantarbejderes forhold i Qatar og nabolande i Mellemøsten.

McGeehan, der tidligere var ansat i Human Rights Watch og har været efterforsker og lavet rapporter om migrantarbejderes forhold i regionen, har fulgt forholdene for migrantarbejdere i Qatar siden årene før Qatar fik tildelt VM-værtskabet ved en afstemning i 2010.

Præsenteret for ‘Johns’ oplevelser som arbejder i Qatar er Nicholas McGeehan ikke den mindste smule overrasket over, at migrantarbejdere i Qatar stadig arbejder under særdeles kritisable forhold.

”Jeres interviewperson har virkelig været hårdt ramt, for han er ramt af nærmest alle de overgrebslignende kontrolmekanismer, migrantarbejdere kan blive udsat for. Han har fået taget passet, han bliver truet med udvisning, han er blevet snydt af agenter i rekrutteringen,” siger Nicholas McGeehan.

”Konfiskering af passet har længe været et stort problem. Det blev registreret som et systematisk problem allerede tilbage i 2012. Selvom det er ulovligt, gør næsten alle arbejdsgivere det. Det er meget alvorligt, fordi arbejderen dermed ikke har gyldig identifikation og ikke kan forlade landet. Politiet hjælper ikke arbejderne med at få deres pas tilbage, så det er et af de mest magtfulde midler, arbejdsgiverne har til at kontrollere migrantarbejdere,” siger Nicholas McGeehan, der ser en række andre typiske greb i ‘Johns’ sag, som utallige andre migrantarbejdere før ham har været udsat for.

”Det her rammer virkelig ind i hjertet af problemet, at arbejdsgivere stadig kan annullere en arbejders arbejdsvisum og dermed bringer arbejderen i fare for at blive deporteret. Arbejderne vil så føle sig tvunget til at flygte, gemme sig fra myndighederne og forsøge at få et andet arbejde, hvilket kun gør dem endnu mere sårbare for overgreb,” siger Nicholas McGeehan.

”Arbejdsgiverne bruger ofte truslen om at annullere arbejdstilladelsen til at tvinge arbejdere til at blive eller til at acceptere lavere løn, og i det hele taget til ikke at brokke sig. Truslen om at blive udvist er helt afgørende i forståelsen af migrantarbejdernes svære situation, fordi de ofte ikke har råd til at blive sendt hjem, for så kan de ikke betale den gæld, de har stiftet for at komme til Qatar, og kan ikke indfri familiens forventninger om at sende penge hjem.”

At ‘John’ og adskillige andre migrantarbejdere, Tipsbladet har talt med, har betalt tusinder og titusinder af kroner for at komme afsted på jobs med en løn på 3.000-4.000 kroner om måneden, er der ifølge Nicholas McGeehan indtil usædvanligt i, det er tværtimod normen.

”Man skal forstå, at arbejdere fra udviklingslande som oftest betaler for at få de her lavtlønnede job i Golfstaterne. For dem er det vej ud af fattigdom, fordi de har dårlige muligheder for at få et job i deres hjemland. Der er så mange arbejdere, der er desperate efter at få disse jobs i lande som Qatar, at de er villige til at betale for at komme afsted.”

”Det er en fremragende forretning for agenterne og rekrutteringsbureauerne, og det er også særdeles gavnligt for arbejdsgiverne i Qatar, fordi de får en gældsat arbejder. Og gæld er en fantastisk kontrolmekanisme for arbejdsgiveren, fordi migrantarbejderne dermed ikke har råd til at blive sendt hjem,” siger Nicholas McGeehan, der stejler over VM-arrangørernes og FIFA’s afvisning af, at tilfælde som ‘Johns’ ikke har noget at gøre med VM.

”Det er virkelig ufint, når FIFA igen og igen hævder, at det kun er stadionarbejdere på VM-projekter, vi skal se på. Der er 1,2 millioner migrantarbejdere ekstra i Qatar sammenlignet med i 2010, og det store flertal af dem er i Qatar som del af det boom i aktiviteten, VM har sat turbo på. VM er det, der for alvor har sat fart på Qatars udvikling i det seneste årti,” siger Nicholas McGeehan.

”FIFA snakker løs om sportens evne til at skabe forandring. Hvorfor stiller FIFA dog ikke krav om, at alle arbejdere i landet skal og leve under nogle minimumskrav? Det er jo en måde at skabe reel udvikling og social fremgang på. Men de krav har FIFA selvfølgelig ikke stillet, omvendt har man medvirket til, at mange hundrede tusinde mennesker er blevet del af et system, der udnytter og ødelægger arbejderne. Det har FIFA accepteret uden at gøre noget som helst for de pågældende arbejdere.”