Dansk fanformand: Bliv væk fra VM

Sammenslutningen af danske fodboldfanklubber anbefaler, at ingen rejser til Qatar for at se VM.



I foråret fremsatte Danske Fodboldfans en række krav til Qatar og FIFA, som skulle indfries senest den 21. november. “Er kravene ikke indfriet, ser vi ikke andre muligheder end at anbefale et boykot af slutrunden,” skrev DFF, som er sammenslutningen af fodboldfanklubber i Danmark.

Deadlinen kom og gik, uden kravene blev indfriet. Faktisk er Qatar end ikke tæt på at imødekomme de fire krav. Derfor er der kun én vej frem for DFF.

– Næste skridt bliver, at vi kommer til at anbefale, at alle – som i alle – bliver hjemme, siger formand Christian Rothmann til tipsbladet.dk.

– Det er reelt set kun ét krav, der er mødt, og det er ikke mødt rigtigt. De har ikke eksplicit bekræftet, at mænd og kvinder kan se fodbold på samme tribune, men de har sagt, at kvinder er velkommen.

DFF’s fire krav var:

  • Fri adgang for pressen i hele landet
  • Ansættelse af uvildige observatører til at overvåge forholdene for migrantarbejdere herunder deres arbejdsplads og boligforhold. Samt sikre, aflønning finder sted.
  • Obduktion af samtlige dødsfald hos migrantarbejderne i Qatar
  • Mænd og kvinder skal kunne se fodbold på samme tribune

Det er altså kun det sidste krav, som Qatar mere eller mindre har indfriet.

– Men når vi snakker om fri presse, lovede Qatar det til DBU, men der gik kun en halv måned, før Josimar blev sagsøgt, så vi anser ikke den for at være løst.

– De uvildige observatører er der ikke endnu, bekræfter BWI, ILO og Amnesty. Så de er 1 for 4, hvilket ikke er nogen supergod track record, siger Christian Rotmann.

Dem, der bestak, vandt
Han og Danske Fodboldfans kommer i løbet af ugen til at udsende deres officielle anbefalinger til danske tilskuere.

– Vi kan ikke tvinge folk at blive hjemme, men vi anbefaler, at de gør det. Og vi kommer til at opliste alle grunde til, at de bør gøre det. Blandt andet at tildelingen forbryder sig mod sportens grundpricnipper, nemlig at der skal være en fair kamp. Det var ikke det bedste bud, der vandt. Det var dem, der bestak dem, der skulle vælge, der vandt.

– Jeg kunne fortsætte med at op liste grunde for, hvorfor man ikke skal til Qatar, de næste fire timer. Der findes få grunde til, at man skal tage af sted, men hvis nogen overhovedet, siger DFF-formanden.

Amnesty International dokumenterede så sent som i sidste uge, at den positive udvikling i Qatar er gået i stå. På nogle områder får de to millioner migrantarbejdere, som i vidt omfang udnyttes og lever under slavelignende forhold, det faktisk værre.

Alligevel anbefaler organisationen ikke, at man boykotter slutrunden. Så hvorfor gør DFF?

– Vi og Amnesty har forskellige målsætninger i det her. Selvfølgelig ønsker vi også at forbedre forholdene for arbejdere i Qatar, men det er ikke vores primære anke. Vores primære anke går på den struktur, hvor det kan lade sig gøre (at Qatar fik VM, red.). Vi vil gerne sikre, at det her aldrig sker igen, siger Christian Rothmann.

– Amnestys perspektiv er: Hvordan kan vi ændre forholdene i Qatar. Vores perspektiv er: Hvordan kan vi ændre tingene i FIFA?

– For os er FIFA skurken i alt det her. Der er masser af lande, der har et forfærdeligt forhold til menneskerettigheder. Bør FIFA aktivt promovere de lande? Nej, det bør de ikke. Man kan ikke forhindre, at de findes derude, men man behøver ikke promovere dem.

Gælder jeres anbefaling kun fans eller også eksempelvis DBU?

– Vi anbefaler, at alle bliver hjemme, men henstiller til, at fans gør. Det er vores mandat. Ideelt set burde alle blive hjemme. Ingen burde deltage i den begivenhed.

Christian Rothmann og Danske Fodboldfans lægger sig med udmeldingen tæt på ad Gunde Odgaard, der er formand for BAT-kartellet (Bygge-, Anlægs- og Trækartellet). Han anbefaler også, at danske fans bliver væk fra slutrunden.

Det er onsdag kommet frem, at to norske journalister fra mediet NRK søndag blev anholdt og tilbageholdt i 30 timer i Qatar, efter at de har dækket VM-værten kritisk. De fik endvidere taget deres telefoner og computere, lyder det. 





Overraskende transfer-melding om Kvistgaarden




EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

– Det kan Riemer simpelthen ikke overleve

‘Brøndby-stjerne er solgt inden VM’

Thelander holder døren åben efter stærk sæson

Stalkingsag i dansk klub: 17 sms’er på 5 minutter

Fuldstændigt uforstående: ‘Det er helt sort snak’

Dansker tæt på stort skifte efter suveræn sæson

Benhård kritik af Danmark



TOPNYHED

Nye VM-regler: Nu giver det direkte rødt kort

I spil til stort job? Nævner Frederik Birk

Afsløring: Sporting CP køber Silas Andersen

De burde drømme om denne Brøndby-spiller

Afsløring: Chok – Kent Nielsen-stop lurer i SIF



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Manchester United afbryder forhandlingerne

Bookmaker: Thomas Frank er blandt topfavoritterne

Betaler frikøbsklausul: Real Madrid henter stjerne

Christian Eriksen med kryptisk transfer-svar

Jess Thorup fyret



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Fem bud – de kan erstatte Kent Nielsen

Transfer spøger: ‘Ting er lovet men ikke holdt’

Drømmer om Brøndby: Vælter sig i henvendelser

Færdig i Brøndby? Træner med i denne klub

Klar opfordring: Gå efter Steve Cooper! 

Legende hylder Dalsgaard: ‘Det er et eventyr’

Jagter dansk stjerne – koster 300 mio.

Vildt transferrygte skydes ned

Kostede 170 mio. i sommer – nu rygtes han til OB

Revser Brøndby-tendens: ‘En dårlig idé!’

Danskerklub meldes på banen i kampen om Simsir

Kasper Hjulmand fyret



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

Trænede i Manchester City – FCK meldt interesseret

Rekordtransfer vil slutte karrieren i Danmark