Forlod Parken tavs: Jeg var ekstremt rasende

Siden EM for godt halvandet år siden har den danske landsholdsprofil døjet med den ene muskelskade efter den anden. Nu har han taget drastiske midler i brug for at undgå dem.



Tipsbladet i Qatar.

Yussuf Poulsen har mange gode minder i landsholdstrøjen. Det, der i skrivende stund er hans seneste oplevelse i den rød-hvide trøje, er imidlertid på ingen måde et af dem.

Det var tilbage i juni mod Kroatien i Parken. Her startede han på bænken og blev skiftet ind efter 83 minutter. RB Leipzig-danskeren holdt til gengæld kun en håndfuld på banen, inden han måtte lade sig udskifte med det, som var han sjette muskelskade på godt 13 måneder. Lidt senere på aftenen forlod han Parken uden at tale med pressen. 

– Jeg var ikke trist. Jeg var ekstremt rasende, siger Yussuf Poulsen i et interview med den skrevne presse på landsholdets hotel i Qatar.

– Jeg var rasende, fordi de her muskelskader vendte tilbage og ikke nødvendigvis viste sig inden. Nogle gange føler man sig overspændt eller træt, og så kommer der en muskelskade, som man kunne regne med. Under EM vidste jeg for eksempel, at jeg ville få en muskelskade, fordi mit baglår var presset fra start.

– Men på det her tidspunkt følte jeg mig fit. Jeg følte mig godt tilpas i min krop. Og så sker der sådan noget. Det var det, jeg var rasende over.

Men nogle gange kan der også være held i uheld, som ordsproget lyder. Sådan var det blandt andet med den skade, Poulsen fik mod Kroatien. Muskelskader var som nævnt ikke noget nyt, og skaden mod Kroatien blev på sin vis en lille åbenbaring.

– Nærmest siden EM har det været hårdt for mig. Jeg har genoptrænet, så er jeg blevet klar, så er jeg kommet ind og spille, og så er jeg blevet skadet igen. Og sådan har det bare været i mere eller mindre halvandet år.

– Jeg vidste, der skulle noget større til, og jeg tror ikke, at det var helt dumt for min fremtidige karriere, at jeg fik en pause på fire måneder (efter skaden). Det har jeg ikke prøvet før, fordi jeg næsten altid har været fit.

– Nogle gange er det godt at få et reality check for at se, at der er nogle ting, der skal ændres. Jeg bliver jo ikke yngre. Det var godt for mig. At det så kom lige op til et VM er selvfølgelig noget andet, men heldigvis er genoptræningen gået så godt og nu er jeg tilbage, siger Yussuf Poulsen.

Og det skortede ikke på ting, der så kunne ændres, da først hele rutinen blev endevendt.

Yussuf Poulsen opremser i hvert fald fem fysiske trænere, som han har været i kontakt med i løbet af efteråret. Landsholdets, Leipzigs, Leipzigs tidligere fysiske træner og så videre. Hver især er de kommet med deres inputs til, hvad der kunne gøres anderledes.

– Jeg har virkelig gjort alt. Jeg har ikke brugt tiden på andet end at blive fit og klar. Jeg har lavet nogle lidt drastiske ændringer.

– Jeg har ændret på kost og søvn, og hvad jeg gør før træning, og hvad jeg gør efter træning. Jeg har fået hevet visdomstænder ud. Jeg har vendt hver en sten, der kunne vendes for at udelukke de ting, der kunne være en faktor til skaderne, siger RB Leipzig-spilleren.

Yussuf Poulsen, 28 år, er derfor også fit og klar, meddeler han, selvom han for et par uger siden sad en RB Leipzig-kamp over med "muskelproblemer" og blot har spillet 11 kampe i efteråret.

Danmark indleder VM mod Tunesien tirsdag den 22. november. 





Afsløring: Viborg afviser bud fra Championship




LIVE

Superliga-LIVE: OB bekræfter skræknyt

FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’

FCK har ringet til Zuma: ‘Ham skal I købe’

Brøndby ansætter Ross Ireland fra Rangers FC

Griner af FC Barcelonas bud

Kædet sammen med FCK: ‘Alle backs hader ham’

Sønderjyske-boss forklarer hjemsendelse



LIVE

TransferLIVE: Profil har hørt om interesse

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn

“Hvor er den 9’er, AGF? – der mangler en angriber”

Brøndby-spiller kan være på vej til Tyskland

Engelsk klub afviser AGF

Afsløring: FCN har slået nordisk salgsrekord



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Melder Harder færdig i Leipzig

Fremhæver bænket FCM-stjerne: Han koster 150 mio.

‘Unikt’: Nicolaj Thomsen jubler over nye tiltag

Afsløring: Dansker til lægetjek hos storklub

Patrick Pentz har særlig Brøndby-aftale



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Brøndby tæt på Bundesliga-back – her er prisen

De vil købe Ousmane Sow i Brøndby

Gennembrud: FCM tæt på dyr Magnus Jensen

Sønderjyske og Viborg deler

Afsløring: Gustav Friberg får tre år i dansk klub

Sambabold i saunaen – FCK-indkøb var suveræn

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Infantino afholdte hemmeligt møde inden VM-finalen

Farzam: Dette arbejder Brøndby på lige nu

Nu kan omstridt FCK-transfer være køreklar

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Ny dansk stjerne i Norge: Kasper Høghs arvtager?