Her er Danmarks sidste 5 VM-spillere

Kasper Hjulmand har nu sat navn på de sidste fem spillere i VM-truppen.



Landstræner Kasper Hjulmand har nu udtaget de sidste fem spillere til den danske VM-trup. Og Hjulmand holder sig overvejende til velkendte navne.

Valget er faldet på Frederik Rønnow, Christian Nørgaard, Yussuf Poulsen, Robert Skov og Alexander Bah.

Landstræneren skulle egentlig have udtaget sin fulde 26-mandstrup i mandags. Men på grund af skader hos flere spillere, nøjedes han da med at udstede billetter til 21 spillere.

Det gav ham en lille uge mere til at spore sig ind på, hvem der er friske nok til at klare strabadserne ved VM.

– I weekenden har jeg fået den afklaring, jeg manglede tidligere på ugen. Jeg er glad for, at VM-truppen nu er fuldendt, siger Kasper Hjulmand i en pressemeddelelse fra DBU.

– Når der er tilvalg, er der også fravalg, og det har været svært at skulle meddele andre spillere, at de ikke er med i VM-truppen. Nu glæder vi os til at samles og komme afsted til en uges træning før første VM-kamp, siger landstræneren.

Blandt de udvalgte er altså midtbanemanden Christian Nørgaard, der har spillet 17 landskampe og været en fast del af truppen i de senere år.

I slutningen af august fik han problemer med sin akillessene, som kostede mere end to måneders pause.

Tidligere på ugen gjorde Nørgaard comeback i en pokalkamp for Brentford, og lørdag fik han en halv time på banen i den overraskende sejr over Manchester City.

Også Yussuf Poulsen kommer til VM trods et lidt forsømt efterår. Angriberen med 68 landskampe på cv’et var muskelskadet ved sæsonstarten og kom aldrig ind i en rytme med kontinuerlig spilletid i Leipzig.

Han har været i aktion i 11 kampe, men kun én gang i 90 minutter. I Leipzigs tre seneste ligakampe måtte den 28-årige dansker hver gang nøjes med ganske få minutter på banen.

Man bemærker, at Hjulmand har undladt at tage en ekstra midtstopper med til at supplere allerede udtagne Andreas Christensen, Simon Kjær, Joachim Andersen og Victor Nelsson.

I stedet er backen Alexander Bah blevet indlemmet efter et godt efterår i Benfica, mens kantspilleren Robert Skov fra Hoffenheim har fået karrieren på ret køl igen efter at have fået sidste sæson spoleret af skader.

Endelig kan Frederik Rønnow indtage sin vante plads som reserve for målmand Kasper Schmeichel. Rønnow blev ramt af en muskelskade i kamp for Union Berlin 3. november og har ikke været i kamp siden.

Danmark åbner VM 22. november mod Tunesien.

/ritzau/

Se hele Danmarks VM-trup herunder: 

Målmænd
Kasper Schmeichel (Nice)
Oliver Christensen (Hertha Berlin)
Frederik Rønnow (Union Berlin)

Forsvarere
Simon Kjær (AC Milan)
Andreas Christensen (FC Barcelona)
Joachim Andersen (Crystal Palace)
Victor Nelsson (Galatasaray)
Joakim Mæhle (Atalanta)
Jens Stryger Larsen (Trabzonspor)
Rasmus Nissen Kristensen (Leeds United)
Daniel Wass (Brøndby IF)
Alexander Bah (Benfica)

Midtbanespillere:
Christian Eriksen (Manchester United)
Pierre-Emile Højbjerg (Tottenham)
Thomas Delaney (Sevilla)
Mathias Jensen (Brentford)
Christian Nørgaard (Brentford)

Angribere:
Andreas Skov Olsen (Club Brügge)
Martin Braithwaite (Espanyol)
Jesper Lindstrøm (Eintracht Frankfurt)
Mikkel Damsgaard (Brentford)
Andreas Cornelius (FC København)
Kasper Dolberg (Sevilla)
Jonas Wind (Wolfsburg)
Robert Skov (Hofffenheim)
Yussuf Poulsen (RB Leipzig)






“Hvad fanden laver han?”




LIVE

Superliga-LIVE: Skaber FCM ravage? Klubboss svarer

Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona

Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark

FC København meldes tæt på landsholdsspiller

FCK-emne har afvist at komme tilbage på holdet

VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’

Afsløring: Peter Vindahl på plads i Sampdoria



LIVE

TransferLIVE: Voldsomt cv – på vej til Danmark?

Brøndbys nye stjerne havde vanvittigt målsnit 

Det kan spolere Dolberg-transfer

Anser Højbjerg som en mulighed i Real Madrid

Marcus Rashford i stor kovending

Afsløring: FCK-stopper jagtes af Superliga-klub



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Sønderjyske henter Jacob Christensen

Afsløring: Skifter til Superligaen

Her er Mourinhos ‘strenge’ regler i Real Madrid

18-årig dansker med hattrick på to minutter

Lindstrøm til Brøndby? Det svarer Julius Ohnesorge



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Olti Hyseni stråler i Brøndby-testkamp

1. divisionsstjerne flirter med Superliga-klub

FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’

Sår tvivl om Brøndby-transfer

Brøndby afviser polsk klub

Møde med agenten – Roony Bardghji meldes færdig

PSG henter fransk landsholdsspiller hjem

Jubler over Brøndby-transfers: ‘Lidt chokeret’

Uret tikker i BIF: Kæmpe oprydning og Jobbe-rygte

Omtalte Callum McCowatt sikrer Silkeborg-sejr

Anbefaling til Gaaei: ‘Skift væk fra Ajax’

Christian Nørgaard allerede historisk i Everton

FC Barcelona dybt frustrerede over stjerne

Liverpool lejer stjerne i et år