Når VM bliver sparket i gang, skal fodboldfans verden over vænne sig til en række nye tiltag, som fodboldlovens forvaltere har indført.
Målet med de nye regler er groft sagt at mindske tidsspild og skabe mere flow i kampene, og ifølge Michael Johansen, formand for Dansk Boldspil-Unions dommerudvalg, er der gode perspektiver i tiltagene.
For eksempel bifalder han, at dommere fremover kan begynde nedtællinger, hvis indkast eller målspark tager for lang tid.
– Historisk har man gennemsnitligt ventet cirka 15 minutter på målspark og indkast, hvilket man gerne vil til livs. Jeg mener derfor, at det er rigtigt at gå den vej på disse områder, lyder det fra Johansen i et skriftligt svar.
Hvis en dommer vurderer, at et målspark eller indkast tager for lang tid, eller der sker bevidst tidsudtræk, kan dommeren igangsætte en nedtælling på fem sekunder.
Bliver et målspark ikke udført inden for fem sekunder, vil modstanderen få hjørnespark, og ved indkast vil modstanderen overtage indkastet. Netop det, at man risikerer at miste bolden, vil vise sig effektivt, mener Michael Johansen.
– Før denne ændring er eneste mulighed for dommerne at tildele en advarsel for usportslig opførsel og typisk efter flere henstillinger. Man ser effekten ret sent i kampen. Et forsinket indkast er jo ikke en stor “kriminel” handling isoleret set, hvorfor proportionerne skal balancere.
– Nu mister holdet sit indkast/målspark som en straksafregning, som kan blive en selvforskyldt, “dyr” regning for holdet, afhængigt af hvad der sker bagefter. Det gør det også nemmere for dommeren at administrere på retfærdig vis, siger Michael Johansen.
Dommerchefen mener sågar, at tiltaget især ved indkast vil få en meget konkret konsekvens under VM.
– Min vurdering er, at det er slut med at se spillere, som får et håndklæde til at tørre bolden og vente på, at alle spillere skal frem i feltet, men at vi i stedet ser fremdrift og hurtig igangsætning på en “naturlig måde” i spillets ånd.
Et andet meget konkret tiltag er, at en spiller nu har ti sekunder til at forlade banen i forbindelse med udskiftning. Sker det ikke, kommer indskifteren ikke på banen før næste spilstop efter minimum et minut.
Derudover har regelmagerne besluttet, at hvis en spiller modtager behandling på banen, eller en spillers skade medfører spilstop, så skal spilleren ud af banen i minimum et minut, efter at spillet er sat i gang igen.
– Vi ser til tider spillere sætte sig ned på banen for at tilkalde behandling, uden at det nødvendigvis er alvorligt og kun for at stoppe flowet i spillet. Dommeren må ikke agere læge og er som oftest forpligtet til at stoppe spillet og tillade behandling til stor frustration mange gange for modstanderholdet.
– Om det vil reducere antallet af disse hændelser, må vi se, men om ikke andet har det en pris, at man spiller med ti spillere i et minut. Tidligere var det “gratis”, siger Michael Johansen.
De nye regler er også gældende, når Superligaen går i gang efter sommerferien. Og ifølge Michael Johansen vil VM sætte en standard, og så skal dommerne herhjemme efterfølgende finde en balance.
Foruden reglerne, der skal mindske tidsspild, har Ifab bestemt, at dommerne får flere muligheder for hjælp fra VAR.
VAR-domme kan blandt andet komme i spil, hvis en spiller får rødt kort efter et fejlagtigt andet gult kort, eller hvis et hjørnespark tildeles ved en fejl. I forhold til sidstnævnte sættes spillet ikke på pause, og VAR-dommerne skal dermed nå at tjekke spilsekvensen, inden hjørnesparket tages.
LIVE
TransferLIVE: SL-duo bejler til landsholdsspiller
NYHEDER
Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm sprudler
TRANSFER
Jacob Neestrup henter tidligere Brøndby-emne
TRANSFER
Brøndby har været i dialog med VM-profil
INTERVIEW
Hylder FCK: ‘Et ikonisk skandinavisk hold’
NYHEDER
Frankrig – England
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Fransk klub overvejer Victor Bak
NYHEDER
Tullberg bekræfter FCM-skifte
NYHEDER
Morten Hjulmand pillet ud af træning
HELT VILDT
Flere slagter dansker efter grim aktion
TOPNYHED
Daniel Wass får ny Brøndby-rolle
NYHEDER
Ydmyget af FCK: Glemmer det aldrig
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Maximilian Ibrahimovic får chancen i Alkmaar
EKSKLUSIVT
FCN-boss bekræfter samtaler med Real Madrid
TOPNYHED
Klar for FC København
NYHEDER
Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’
MEDIE
Smadrer transferrekord
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
TOPNYHED
Thomas Frank i svime: Jeg får kuldegysninger
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby hapser ung assistkonge fra FCK
EKSKLUSIVT
FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby i dialog om Musa Jatta
NYHEDER
Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’
AVIS
Stjernetræner observerer Jesper Lindstrøm
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
INTERVIEW
Superliga-boss: ‘Det holder jeg for mig selv’
EKSKLUSIVT
‘Horsens var et helvede’
NYHEDER
Aston Villa slår transferrekord for VM-stjerne
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
NYHEDER
FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’
EKSKLUSIVT
Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’
TOPNYHED
Nu er der nyt om Mads Roerslev
TRANSFER