Salah og Egypten sender Australien ud af VM

Mohamed Salah og holdkammeraterne sikrede sig adgang til ottendedelsfinalerne ved at slå Australien.



VM 2026: | Grupper | Kampprogram | Simulator | TV | Resultater |

Efter 120 mere eller mindre søvndyssende minutter med et mål til hver sluttede det fredag aften med egyptisk fest og tung australsk skuffelse i Dallas.

I 16.-delsfinalens afgørende straffesparkskonkurrence var Egypten bedst og er dermed klar til ottendedelsfinalerne ved VM i fodbold.

Australien fejlede allerede på sit første straffespark, hvor Harry Souttar høvlede kuglen langt over mål. Senere i konkurrencen misbrugte også 18-årige Lucas Herrington sit spark, og så var Australien sendt til tælling.

Egypterne scorede samtidig på alle de fire spark, de nåede at sparke. Blandt andre Mohamed Salah, den største stjerne af dem alle, passerede den tidligere FC København-keeper Mathew Ryan, der blev skiftet ind kun til straffesparkskonkurrencen.

Det er første gang nogensinde, at Egypten vinder en knockoutkamp ved VM, og i ottendedelsfinalen venter enten Argentina eller Kap Verde.

Faktisk var det Australien, der kom bedst ud af omklædningsrummet. Kort efter startfløjt hamrede Cristian Polpato kuglen på overliggeren, og få øjeblikke senere var Egypten lige ved at blive taget på sengen af et kontrastød.

Men da egypterne fik deres første chance, slog de til.

Efter en dødbold i det 13. minut blev bolden sendt mod bageste stolpe fra højre side af banen, og der dukkede den tidligere FC Midtjylland-spiller Emam Ashour op og pandede egypterne i ekstase.

Derefter satte kampen sig og blev en anelse kedsommelig.

Anden halvleg blev dog sparket i gang med et brag. Allerede inden for det første minut kom Egypten til en gigantisk chance, men Manchester Citys Omar Marmoush misbrugte på det skammeligste fra en helt fri position i feltet.

Derefter greb Australien igen initiativet, og ti minutter inde i halvlegen kom belønningen. Et frispark blev sparket i feltet, hvor Mohamed Hany sendte bolden i eget net med hovedet.

I den ordinære spilletids slutfase havde Egypten to store chancer, men misbrugte dem begge, og så strøg kampen i forlænget spilletid.

Her var der ingen af de to hold, der rigtig turde blotte sig. Mohamed Salah viste glimt af sin klasse, men det var, som om begge mandskaber var tilfredse med at skulle afgøre det i straffesparkskonkurrence. Og sådan blev det.

RITZAU





Brøndby ansætter Ross Ireland fra Rangers FC




LIVE

TransferLIVE: Danske klubber jagter Holewinski

Brøndby ansætter Ross Ireland fra Rangers FC

Gennembrud: FCM tæt på dyr Magnus Jensen

Engelsk klub afviser AGF

Fremhæver bænket FCM-stjerne: Han koster 150 mio.

Patrick Pentz har særlig Brøndby-aftale

Folk frygtede det værste – nu er der godt nyt



LIVE

Superliga-LIVE: FC Midtjylland ansætter ikoner

De vil købe Ousmane Sow i Brøndby

Melder Harder færdig i Leipzig

Sønderjyske – Viborg FF

Sambabold i saunaen – FCK-indkøb var suveræn

Infantino afholdte hemmeligt møde inden VM-finalen



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Dansker til lægetjek hos storklub

SL-hold i bowlen – her er 2. runde af pokalen

Farzam: Dette arbejder Brøndby på lige nu

Ny dansk stjerne i Norge: Kasper Høghs arvtager?

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Farzam: FCK har gamblet med transfervinduet

Ivan Toney sigtet for vold

Nu kan omstridt FCK-transfer være køreklar

Jens Stage-transfer meldes kollapset

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Storklub nærmer sig Manchester United-flop

VM-spiller på listen i FCK: Falsk melding florerer

På kanten af katastrofen – han er en magtfaktor!

Sønderjyske-spiller tæt på skifte

Patrick Pentz med klar besked om Brøndby-fremtid 

FC København skal møde kæmpe ikon

Mexico går imod strømmen

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Vil sprænge banken for Marcus Rashford