Tipsbladet forudsiger: De overrasker ved VM

Tipsbladets journalister sætter røven i klaskehøjde og forsøger at forudsige, hvem der overrasker positivt ved VM, og hvem der skuffer fælt.



VM sparkes i gang søndag aften, og Tipsbladets redaktion vil frem imod slutrunden komme med en række forudsigelser.

Her kommer vi med vores forudsigelser om hvilke hold, der henholdsvis overrasker positivt og skuffer fælt. Derudover kommer vi med vores bud på den spiller, der får et gennembrud under VM-slutrunden. 

HVILKET HOLD BLIVER DEN STORE POSITIVE OVERRASKELSE?

Allan Olsen, ansvarshavende chefredaktør.

– Jeg håber altid, at et afrikansk hold brænder det hele af. Det kunne blive Senegal, desværre er de svækket af, at Sadio Mané ikke bliver klar.

Kenneth Jensen, redaktør.

– Serbien har altså mange gode spillere, så spørgsmålet er, om de kan sætte det sammen nu? Det bliver kun bedre i de kommende år, hvor flere af de yderst talentfulde årgange kommer ind på landsholdet. De er havnet i en svær pulje med blandt andre Brasilien, men jeg håber og tror, de overrasker og når et stykke hen i turneringen.

Lasse Claes, journalist.

– Ecuador. De kommer videre fra puljen, selvom både Holland og Senegal også er der. Og så giver de modstanderen i 1/8-finalen en match. Det vil være et flot og overraskende VM fra nationen. 

Jacob Quvang, journalist.

– Uruguay har godt nok lige tabt til Iran, men Darwin Nunez sluttede efteråret fremragende af for Liverpool, og Federico Valverde er en af verdens bedste midtbanespillere. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at se angriberduoen Nunez-Suarez – det skriger af kaos! De når langt!

Mikkel Fuhr, journalist.

– Senegal er et godt bud, men med Sadio Mané ude, så lider de et stort knæk. Derfor peger jeg på Danmark, som jeg har til at gå i semifinalen.

Lars Gram-Hanssen, journalist.

– Jeg ville have peget på Senegal inden skaden til Sadio Mané, men Schweiz bliver mit bud i stedet, selvom de er endt i en vanskelig gruppe med Brasilien, Serbien og Cameroun. Det er ikke et stjernespækket mandskab, men de spillede lige op med Frankrig og Spanien under EM, og de vandt deres kvalifikationspulje foran Italiens europamestre. De kan godt komme langt.

HVILKET HOLD BLIVER DEN STORE NEGATIVE OVERRASKELSE?

Allan Olsen, ansvarshavende chefredaktør.

– Spanien. Ja, der er masser af dygtige spillere, men virkelig verdensklasse-folk er en mangelvare hos de ellers sejrsvante spanieren.

Kenneth Jensen, redaktør.

– Frankrig. De har det med at eksplodere en gang imellem til en slutrunde. Det skete i 2002, og det skete igen i 2010 efter flere vanvittige skandaler. Det ser ikke så godt ud længere under Didier Deschamps, og de er ramt af en del alvorlige skader.

Lasse Claes, journalist.

– Mange – inklusiv bookmakerne – har Brasilien som favorit til at vinde i Qatar. Der er jeg ikke. Jeg tror ikke, de når semifinalen, og hvis det bliver tilfældet, må det kaldes en negativ præstation. Det tror jeg i hvert fald, de selv vil mene. 

Jacob Quvang, journalist.

– Belgien har været blandt favoritterne de seneste mange slutrunder, men ikke denne gang. Forsvaret er for gammelt, og Lukaku og Hazard er ikke i form. Det ligner et exit i ottendedelsfinalen.

Mikkel Fuhr, journalist.

– Det spanske landshold har stolte traditioner ved slutrunder, men de mangler fordums styrke. De går videre fra gruppespillet, men ramler formentlig sammen med Belgien, der ekspederer dem ud af turneringen.

Lars Gram-Hanssen, journalist.

– England. Jeg tror, at de ryger ud i ottendedelsfinaen. De har været dårlige i 2022, hvor de floppede i Nations League.

HVILKEN SPILLER FÅR ET STORT GENNEMBRUD?

Allan Olsen, ansvarshavende chefredaktør.

– Jesper Lindstrøm har sat ild i Bundesligaen og den storform tager han med ind i VM-slutrunden, hvor hans navn vil gå som en steppebrand blandt de store klubber – og det ender med, at Bayern München betaler kassen i Frankfurt.

Kenneth Jensen, redaktør.

– Venstre back Nuno Mendes fra PSG er en sindssygt dygtig spiller, der kan få et stort gennembrud for Portugal ved denne slutrunde. Han er vel allerede brudt igennem, men der er stadig ikke helt så mange, der kender til den boldstærke back.

Lasse Claes, journalist.

– Hvis Gabriel Martinelli får spilletid for Brasilien i to-tre kampe, kan han være en som hele verden får øjnene endnu mere op for. Han er fremragende for Arsenal for tiden. 

Jacob Quvang, journalist.

– Hvis Jamal Musiala kan overføre niveauet fra Bayern München til Tysklands landshold, så bliver han uhyggelig. 16 mål har han været involveret i for Bayern i Bundesligaen i denne sæson, og med lidt god vilje kunne han også have vundet Golden Boy-prisen tidligere i år.

Mikkel Fuhr, journalist.

– Man kender ham allerede i Danmark, da han rundbarberede FC Midtjylland i Champions League-kvalifikationen, men portugisiske Goncalo Ramos fra Benfica kunne godt stå foran et endnu større gennembrud ved VM og et stort salg til januar, hvor flere Premier League-klubber allerede lurer på ham.

Lars Gram-Hanssen, journalist.

– Bayern Münchens Jamal Musiala er ikke ligefrem ukendt, men jeg tror, at teenageren kan blive en af Tysklands store profiler i Qatar.





EKSKLUSIVT

Afsløring: Brøndby arbejder på aftale med stjerne

Lyngby må nøjes med uafgjort

Slagter FCM-profil: ‘Han kan ikke spille fodbold!’

Pokalmestre: Her er FC Midtjyllands vej i Europa

Stjerner gav klar besked til Eriksen

Er du gal en spiller – han koster over 100 mio.!

Kæmpe salg på vej? Superliga-stjerne med afsløring



Optakt til onsdagens Superliga-kamp mellem FC København og OB LIVE

LIVE: ‘Verdens største frispark!’

De er favoritter til at hente Kasper Høgh

FCM-profil tordner: ‘En skandale’

De overvejer Christian Eriksen

Opfordrer danske stjerner: Kom nu hjem!

Delaney: Elsker atmosfære men det var i overkanten



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Højlund-statistik bekymrer i Napoli

Nederlag koster dyrt: FC København nedjusterer

Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’

Raser: Det er latterligt!

– Nørgaard vender ikke retur til Brøndby nu



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Sker for første gang i 20 år for Real Betis

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?

LIVE: Slutfløjt i Parken

Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Bo Svensson åbner op om forbehold ved FCK-job

Her kan du se FC København mod FC Midtjylland

Er Slot fyringstruet? ‘Verden er kommet dertil…’

Afsløring: Dansk skifte i spil for Mark Csinger

Røg ud hos Cooper: Brøndby-spiller i kovending

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Profil til Brøndby-ledelse: Skal ske til sommer

Flick med Yamal-kritik: ‘Jeg kan ikke lide det’