Superliga-blog: Jeg overvurderer altid AaB

Det er 17 år siden, at John “Faxe” Jensen, min navnebror, Kenneth Jensen, og resten af Herfølge Boldklub-holdet vandt Superligaen. Det har jeg stadig optur over, for det lå slet, slet ikke i kortene, at “Faxe”-holdet skulle vinde Superligaen (de rykkede i øvrigt også ud året efter).

Mesterskabet blev sikret med 1-1 ude mod Silkeborg i næstsidste spillerunde. Jeg var på stadion, løb som 15-årig ind på banen efter Herfølges mesterskab og var af den klare overbevisning, at det mest naturlige i hele verden var at bede Herfølges Kenneth Jensen om den spillertrøje, han netop var blevet dansk mester i. Jeg forventede at få trøjen.

Jeg fik et smil og en sjov historie at fortælle, men trøjesamlingen blev ikke beriget med en “Jensen” fra Herfølge. Dog kan jeg for altid sige, at jeg var på plads og oplevede dansk klubfodbolds største sensation. Og det er også nok.

Sådan en sensation får vi nok ikke ikke igen i nær fremtid i Superligaen. Og da slet ikke i år. Når jeg kigger på holdene i år, er der så kæmpe stor afstand fra de bedste og til de på papiret dårligste. Så stor afstand, at selv hvis det er stolpe ind flere gange i hver eneste kamp resten af sæsonen, vil en oprykker ikke have muligheden for at vinde titlen.

Det er nu en gang sådan, det er i Danmark i øjeblikket.

I det følgende vil jeg give mit bud på, hvordan Superligaens grundspil ender, og jeg glæder mig allerede til at læse de mange sure kommentarer på Twitter – jeg hedder i øvrigt @KennethJensen85, skulle I ønske at rette utilfredheden direkte til undertegnede.

1. FC KØBENHAVN
Tab af Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, Andreas Cornelius og Ludwig Augustinsson fylder i København, men det bør ikke fylde så meget, at klubben ikke genvinder mesterskabet. Muligvis skal både Lüftner og Sotiriou bruge tid på at finde ind i FCK-systemet, men jeg forventer, at Nicolai Boilesen kan levere en god indsats i midterforsvaret, hvis han skal spille der, og så er det en noget skarpere Andrija Pavlovic, der er stemplet ind til denne sæson.

2. FC MIDTJYLLAND
Sidste sæson sluttede Brøndby på en meget sikker andenplads, men jeg synes, klubben fra Vestegnen har mistet kvalitet denne sommer, hvorimod Midtjylland ikke har mistet noget fra startopstillingen og i stedet har bygget på. Derfor har jeg FCM over Brøndby. Kendskabet til Zsolt Korcsmar er ikke stort herfra, men han kan næsten kun blive en forstærkning til en noget usikker bagkæde, og i målet kommer Jesper Hansen til at vinde en del flere point til FC Midtjylland, end Johan Dahlin og Mikkel Andersen gjorde. Offensiven er spækket med talent, og skulle Paul Onuachu blive skadet, står en god angriber i Alexander Sørloth klar. 

3. BRØNDBY IF
Ingen Rodolph Austin, Frederik Holst, Lebogang Phiri, Thomas Kahlenberg. Det er meget kvalitet og Superliga-rutine, midtbanen har mistet, og selv om “Kalle” ikke var en faktor for Brøndby i sidste sæson, er det en klubmand og anfører, der har sagt farvel. Det er også kun et halvt år siden, Andrew Hjulsager stoppede i Brøndby, så øjebliksbilledet er, at Brøndby er svækket i forhold til sidste sæson. Specielt, hvis Frederik Rønnow som forventet også bliver solgt denne sommer. Indkøbet af Kasper Fisker er fremragende – han passer perfekt til Brøndby i stil og mentalitet – og så må man forvente, at der bliver handlet til bredden. Men jeg lader FCM trække den længste strå i grundspillet i første omgang.

4. LYNGBY BK
De var ret heldige i sidste sæson, synes jeg, og de har mistet en fremragende keeper i Jesper Hansen og en talentfuld angriber i Jens Odgaard, men ellers er det samme trup, David Nielsen tager med sig ind i denne sæson. Klubben er forstærket med et par spillere – blandt andet Oliver Lund – og hvorfor skulle holdet ikke igen kunne levere? Det er et meget tæt midterfelt i Superligaen, hvor mange hold kan gøre sig gældende. David Nielsen har skabt et stærkt sammenhold i Lyngby, og det kan bære holdet langt – som det gjorde det i sidste sæson.

5. AAB
Jamen jeg ved ikke, hvorfor jeg har AaB her, ud over at jeg godt kan lide tanken om at have AaB i top seks. Det havde jeg sikkert også sidste år. Farvel til Markus Holgersson og goddag til Jores Okore. Det bør være en forstærkning. Og så er den danske Branislav Ivanovic, Kristoffer Pallesen, et herligt indkøb på backen (han har en lige så stor bagdel som Ivanovic). Hvis AaB skal i top fem i grundspillet, skal der dog være mere kvalitet i de ting, der blev leveret i foråret. Det var tæt på skandaløst. Filip Lesniak kan blive en rigtig fin Superliga-spiller. Men jeg har det med at overvurdere AaB, så det bliver interessant at se, om historien gentager sig.

6. AGF
Det er VM-år, men jeg tror på AGF i top seks. At de lige sniger sig med. AGF har haft et fremragende sommervindue, men de nye spillere skal spilles ind på holdet i Århus. Der er ikke råd til endnu en ringe sæson for Glen Riddersholm. Den kommende sæson kommer til at byde på masser af fysisk fodbold. Da FCM var bedst under Riddersholm, var det dødbolde, fysik og løbevillighed, holdet levede på, og det er Riddersholm også ved at bygge i Århus med spillere som “Duncan”, Spelmann, Guira, Ankersen, Kanstrup og så videre. Det bør række til top seks.

7. FC NORDSJÆLLAND
Det bliver en spændende sommer i FC Nordsjælland. Nu er Marcus Ingvartsen solgt, og man må forvente at  Andreas Maxsø, Stanislav Lobotka og Emiliano Marcondes også kan blive solgt. Det kommer til at koste, når man river en hel rygrad ud. Derfor kan jeg ikke have klubben så meget højere i tabellen. Omvendt ved man også bare, at de vel har to-tre spillere på et ungdomshold, der er hurtigt erstatter de folk, der bliver solgt.

8. OB
Fyns stolthed går ind til endnu en sæson med forventninger. Indtil videre har det været et skuffende transfervindue for fynboerne, der “kun” har hentet Nicklas Helenius ind. God angriber. Klubben har midler at gøre med, så det bliver interessant at se, om sportsdirektør Jesper Hansen har succes med at lave en aftale eller to. Casper Nielsen var en super tilføjelse i januar, og kan OB finde en offensiv midtbanespiller, der har kreative fødder, vil det gøre en del for et hold, der med medvind sagtens kan spille med om mesterskabsspillet. Omvendt viste modvind sidste år, at klubben også kan spille med helt i bunden.

9. SØNDERJYSKE
Jeg undervurderer altid SønderjyskE, så jeg kan da starte med at sige undskyld. Efter en andenplads i 2016 og en sjetteplads senest, kan jeg godt have min tvivl, om klubben når med op i det sjove felt igen. Denne sommer har det været farvel til Johan Absalonsen og Pierre Kanstrup, og det er altså to markante spillere. Omvendt kan man sige, at hvis jeg igen undervurderer SønderjyskE, er der jo gode muligheder for, at klubben ender i top seks … jamen selv tak, SønderjyskE-fans. Der er hentet flere gode spillere ind, og Niki Zimling bliver et scoop, hvis midtbanesliderens knæ holder.

10. RANDERS FC
Kronjyderne har mistet det store offensive es i Kasper Fisker. Det kan betyde to ting: Enten løser tingene sig offensivt, fordi spillerne forstår, at Kasper Fisker ikke er der til at styre offensiven, eller også bliver det forkrampet, fordi Kasper Fisker ikke er der til at finde løsningerne. Måske ender det et sted imelllem – i hvert fald har jeg ikke fantasi til at tro, at Kasper Fiskers afgang bliver godt for Randers. Ikke i den kommende sæson. Omvendt vil det ikke være første gang, der sker ting, som overgår min fantasi.

11. SILKEBORG IF
Nyt stadion, nyt underlag, nye angribere. Der er mange spørgsmålstegn i Silkeborg, hvor vi dog kan besvare et af dem. Angriberen “Alex” kommer ikke i aktion før i foråret. Umiddelbart virker truppen nogenlunde på samme niveau som i sidste sæson, og i Peter Sørensen har SIF den perfekte manager, der kender klubben, har spillernes tillid og som har haft held til at tiltrække gode spillere, senest Gustaf Nilsson på en lejeaftale. Nilsson er bedre, end folk tror. Og jeg tror, SIF – hvis Robert Skov holder sig skadesfri – sikrer sig en ny Superliga-sæson og ender grundspillet et sted mellem otte og 12.

12. AC HORSENS
Bo Henriksen har lavet et sindssygt stykke arbejde i AC Horsens, hvor han med en tvivlsom trup har fået nogle fantastiske resultater. Det fremragende arbejde fortsætter formentlig ind i denne sæson, hvor klubben med et af de mindste budgetter lever på dyder, som andre hader at spille imod. Der bruges masser af tid på indkast og dødbolde, og selv om det kan være kedeligt at se på, vil det igen være et effektivt våben. Det er en sindssygt vigtig sæson, og Horsens håber på fremragende og fantastiske resultater. Jeg håber bare på en Bo Henriksen i hopla.

13. HOBRO IK
Velkommen tilbage til Superligaen. Jeg kan godt lide Hobro, og jeg synes, det har været en stærk transfersommer for klubben. Danny Olsen og Edgar Babayan bliver gode tilføjelser til holdet, og Vito Hammershøy-Mistrati kan også gå hen og blive en gevinst. Hobro har de klart bedste forudsætninger af holdene i bunden af Superligaen, og klubben kan sagtens ende tre til fem pladser længere oppe i tabellen. Det handler også om held.

14. FC HELSINGØR
Velkommen til Superligaen. Jeg tror, det bliver et kort besøg. Truppen og klubben er ganske enkelt ikke gearet til Superliga-fodbold, og det kommer man formentlig også til at se i tabellen. Der er gode boldspillere i Helsingør, men rutinen mangler, og bredden mangler. Omvendt, Hobro lykkes for to-tre år siden med samme mission, som Helsingør nu forsøger sig med, og kan Hobro, kan Helsingør vel også. Vi må se.