I foråret var han udlejet til skotske St. Mirren, og nu kan den danske U21-landsholdsspiller Anders Dreyer pakke tasken igen – der venter nemlig endnu en sæson med en udlejning.
Tipsbladet.dk kan afsløre, at den 21-årige offensivspiller i den kommende sæson spiller for hollandske Heerenveen, og her får Anders Dreyer muligheden for at tale lidt dansk. Heerenveen har tidligere OB’er Daniel Høegh som anfører, og Dreyer bliver også holdkammerat med den tidligere FC Nordsjælland-forsvarer Andreas Skovgaard, angrebstalentet Jens Odgaard og tidligere Viborg-spiller Emil Frederiksen.
Anders Dreyer, der i sommeren 2018 blev solgt for et stort millionbeløb fra Esbjerg fB til engelske Brighton, får dermed muligheden for at få den førsteholdsfodbold, der er så vigtig i forhold til at fortsætte udviklingen og få erfaring fra øverste hylde.
U21-landsholdsspilleren kan ende med en lyndebut, for han er ifølge tipsbladet.dk’s oplysninger i spil til Heerenveens opgør lørdag i Eredivisie mod FC Twente, der afvikles på Heerenveens hjemmebane, Abe Lenstra Stadion.
I øjeblikket ligger det hollandske mandskab nummer ni i ligaen med fire point efter tre kampe, og offensivspilleren Anders Dreyer – der kan spille alle de offensive pladser – skal være med til at sikre, at klubben ender i den bedre halvdel af rækken. Klubben placerede sig i sidste sæson som nummer 11 og har hentet midterplaceringer de seneste fem sæsoner.
Heerenveen er i sandhed en danskerklub, for klubben har mange gange tidligere været rugekasse for danske talenter. Det var i Heerenveen, at Jon Dahl Tomasson startede sin udenlandskarriere, og så har klubben gennem årene haft spillere som Ole Tobiasen, Daniel Jensen og Jakob Poulsen i truppen.
Anders Dreyer spillede i foråret 11 førsteholdskampe for St. Mirren FC – det blev til en enkelt scoring og fire oplæg – mens han i efteråret 2018 spillede for Brightons reservehold.
Dreyer var for lidt mere end et år siden hovedårsagen til, at Esbjerg rykkede i Superligaen, da han scorede alle tre mål i den afgørende playoffkamp mod Silkeborg om en Superliga-billet. I alt nåede han at lave 23 mål i 48 førsteholdskampe for EfB, inden han blev solgt.
Det er ventet, at aftalen mellem parterne bliver præsenteret senere fredag.
LIVE
VM-LIVE: ‘Jeg tror, at de godt kunne skuffe i år’
TIPSBLADET SPECIAL
Røven i klaskehøjde: De overrasker til VM
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kæmpeskifte – millioner til dansk klub
LIGE NU
Nu melder Christian Eriksen ud
Avis: Derfor afviser Ian Subiabre skifte til FCM
MEDIE
Mathias Jensen kan få kæmpe hyre i Panathinaikos
Supercomputer: De vinder VM
TOPNYHED
Tragisk: Tidl. Esbjerg-spiller er død – blev 27 år
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
TOPNYHED
Han bliver IKKE Brøndbys nye cheftræner
MEDIE
Overraskende transfermelding om Diant Ramaj
EKSKLUSIVT
Afsløring: Silas Andersen på plads i Sporting CP
MEDIE
Sat til salg – så dyr er han
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
MEDIE
Rygtet til Danmark i år: Nu er han på klubjagt
MEDIE
Jonas Wind til danskerklub?
NYHEDER
– En ting, jeg aldrig har tvivlet på med ham, er..
TOPNYHED
Klar melding fra Thomas Gravesen
Vildt skifte på vej: ‘Voldsomt – og klogt lavet!’
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
TOPNYHED
Hold øje med FCK – sker det i denne uge?
TOPNYHED
Tidligere FCK’er scorer topjob i NBA
TRANSFER
Kæmpe mystik: I dag sker det
MEDIE
I fremskredne forhandlinger med Jens Jønsson
NYHEDER
Kommer med kæmpe Agger-nyhed
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 10 stortalenter du bare SKAL se til VM
Medie vurderer: Danskere kan fås til spotpris
MEDIE
De vil købe Munashe Garananga i FCK
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jeppe Erenbjerg i stort millionskifte
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby Boldklub skriver med Hjulmand
EKSKLUSIVT
Færdig i Brøndby: ‘Vi tager stilling i denne uge’
INTERVIEW
TV 2-profiler kunne have forladt skærmen
TOPNYHED Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…
MEDIE
Udrensning på vej: Vil sælge seks spillere
