EM

Hamrén: 1 procent for Mellberg-fortsæt

Olof Mellberg har forlængst bekendtgjort, at han stopper på landsholdet efter EM. Dermed spillede han i går sin 117. og sidste landskamp, men træner Erik Hamrén håber inderligt, han kan overtale ham til at fortsætte.

Allerede i april slog Olof Mellberg fast, at han ville stoppe på det svenske landshold, når holdet var slået ud af EM. Det var de allerede efter de første gruppekampe, og derfor var det også kun pynt på Mellbergs alenlange landsholdskarriere, at han og Sverige i går slog Frankrig med 2-0.

Den 34-årige midterforsvarer gentog i timerne efter sejren over Frankrig, at han har tænkt sig at stoppe på det svenske landshold, men træner Erik Hamrén håber fortsat, at han kan overtale Mellberg til at tage VM i Brasilien i 2014 med, men han ved også, at det bliver næsten umuligt.

- Jeg vil ikke overtale nogen, men jeg har sagt, at jeg synes, han skal køre videre, og at han er bedre end så mange andre. Han har med 99 procents sikkerhed, at han stopper, og der er også størst risiko for, at han stopper. Jeg har én procents chance tilbage, siger Erik Hamrén i følge

fotbollskanalen.se.

Erik Hamrén understreger samtidig, at han har aftale med Mellberg at snakkes ved om fremtiden, når EM er kommet lidt på afstand. Snart 35-årige skal bruge sommeren på at finde en ny klub, da hans kontrakt med græske Olympiakos er udløbet.

Den 35-årige midtbanespiller Anders Svensson har i øvrigt indvilget i at fortsætte.

LÆS OGSÅ: Mellberg i eksklusivt EM-selskab