EM

Svensk profil stopper på landsholdet

Olof Mellberg stopper på det svenske landshold efter sommerens EM-slutrunde.

Han har spillet mere end 100 landskampe for Sverige og været med i samtlige svenske slutrundedeltagelser siden 2000, men til sommer er det slut.

Den svenske forsvarsveteran Olof Mellberg stopper således på det svenske landshold, når sommerens EM-slutrunde er overstået.

- Det bliver min sidste slutrunde, jeg har bestemt mig, siger han ifølge

Aftonposten

til

SVT.

Olof Mellberg debuterede på det svenske landshold tilbage i 2000 og har lige siden været en nøglefigur i svenskernes midterforsvar. I midten af sidste årti blev Mellberg sågar anfører for Sverige.

Skulle det lykkes Sverige at kvalificere sig til VM-slutrunden i Braslilien i 2014, kan Mellberg ikke lokkes.

- Nej, det kan jeg ikke, siger han.

34-årige Olof Mellberg er lige nu i græske Olympiakos, med hvem han har kontraktudløb til sommer.