Et af de bedre engelske begreber, der har sneget sig ind i den danske begrebsverden, er 'first world problems'.

Og det er så sandelig, hvad der her er tale om for Brøndby IF, der ikke har tabt en Superliga-kamp siden slutningen af september.

Men ikke desto mindre: Problemer er problemer, selv når man i så lang tid ikke har været i stand til at tabe.

FC Nordsjælland burde have vundet den fodboldkamp, som 2. halvleg formede sig, og mens det først og fremmest fortæller noget om, hvor gode FC Nordsjælland er til at spille angrebsfodbold, fortæller endnu et Brøndby-dyk i 2. halvleg historien om et hold, der kan være ved at miste pusten efter mange snævre sejre.

10 af 16 ligasejre har været med ét mål, og lad os lige spole tilbage:

Efter en miserabel 1. halvleg kunne FCM lige så godt have fået et point i sidste weekend, efter Brøndby (blev tvunget til at) stoppede med at spille fremad efter pausen, inden da pustede og prustede man ineffektivt til uafgjort med AGF og Silkeborg, og FC København burde jo have vundet den kamp 1. april, ikke Brøndby.

Brøndby-træner Jesper Sørensen siger det helt rigtigt selv og har også været inden på det et par gange de seneste uger: Det bliver ikke ved med at gå.

Det er ikke fordi, konkurrenterne er skræmmende.

Men FC København spillede sig alligevel inden for skudafstand af mesterskabet, hvis man ellers formår at vinde rub og stub herfra og får lidt hjælp i form af et eller to Brøndby-pointtab mod de øvrige hold.

Det holdt hårdt for FC København, hvor Andreas Cornelius for hvem ved hvilken gang fik en tilsyneladende mindre skade og måtte udgå kort efter pausen.

Afløseren Orri Oskarsson vandt kampen for FCK med et hattrick på 35 minutter, og selv om det er en skøn historie for islændingen og FC København, var det ikke vildt overbevisende.

Og FC Midtjylland?

Fire point i de fire første kampe i slutspillet og ét i de tre kampe mod guldkandidaterne Brøndby, FCK og FCN er jo lige præcis recepten på ikke at vinde guldet.

Læs også historien om stor interesse for Yuito Suzuki

De gode, lange perioder i de to seneste kampe mod FCK og Brøndby skal veksles til tre point Brøndby og fire-seks stykker (måske er tre nok alt efter forløbet) i Farum og Parken.

Det er ikke så usædvanligt, at holdene er mærket på denne side af sæsonen – der er lidt sækkeløb over det med skader og karantæner.

Men kluntet eller ej, er det for alvor et kapløb nu, hvor Brøndby har spillet tre af de fire seneste uafgjort.

Nicolai Vallys var ude med en skade i dag og har ikke ramt sæsonens skyhøje niveau her i april, Mathias Kvistgaarden når dårligt nok, hvis overhovedet, at spille igen i sæsonen.

Jeg kan se syner, men jeg bilder mig ind, det er til at få øje på de ekstra millioner, de har i spillertruppen især i FC København men også i FC Midtjylland.

Det kører langt fra perfekt, men Jacob Neestrup og Thomas Thomasberg har især offensivt muligheder fra bænken, når tingene ikke fungerer, eller esserne skal have en puster.

FC Nordsjælland skulle nok have vundet i dag for at nå helt til tops.

Nu er de i stedet bøhmanden, der ligger på lur, hvis nogen af de tre store snubler – husk fjerdepladsen betyder nul Europa, end ikke en playoffkamp mod Randers eller Viborg om at komme tidligt i Conference League-kvalifikationen, som er det, tredjepladsen giver.

Der er en masse at vinde og lige så meget at tabe i den sidste måned af sæsonen, og Brøndby har ufrivilligt gjort det spændende ved at levere deres mest ujævne spil siden sidste sommer.

Nu gør FCK’s og FCM’s penge ondt på Brøndby