Efter intens Brøndby-duel: Stor respekt for Jesper

Der var fuld damp på Brøndby og FC Nordsjællands opgør i Brøndby i oktober, men forholdet mellem trænerne er helt fint, slår FCN-træner Johannes Hoff Thorup fast.



Det slog gnister, da Brøndby IF og FC Nordsjælland senest mødtes i Superligaen.

Det var en regnvejrsaften i Brøndby i slutningen af oktober, hvor Brøndby endte med at vinde en tæt kamp, blandt andet efter en scoring, der for mange, inklusive Tipsbladets folk på stadion, nok burde have været annulleret for et tydeligt frispark på Mohamed Diomande ved Brøndbys bolderobring ved det afgørende mål til 2-1.

FC Nordsjælland-lejren var alt andet end tilfreds den aften, hvor der også var fokus på, at FC Nordsjællands træner Johannes Hoff Thorup ikke sagde tak for kampen til sin kollega Jesper Sørensen umiddelbart efter slutfløjtet.

Her et halvt år senere mødes FC Nordsjælland og Brøndby så igen, nu med FCN i position til at kunne komme helt tæt på Brøndby og førstepladsen.

Det bliver en intens kamp, men forholdet klubberne og trænerne imellem er fint, slår FCN-cheftræneren fast i et interview med Tipsbladet.

– Der er ikke noget der. Jeg har stor respekt for Jesper og for alt det, han og hans kolleger har lavet i Brøndby, og hvor de har båret klubben hen de seneste par år. Det er virkelig flot arbejde i denne sæson, og de befinder sig et godt sted med holdet og dets udvikling. Vi har stor respekt for hinanden, og så byder vi dem selvfølgelig op til dans, når vi skal spille de 90 minutter, og det plejer altid at være højintenst og med en masse spænding og dramatik, siger Johannes Hoff Thorup til Tipsbladet.

– Der er stor respekt mellem folk. Vi spiller sammen for at vinde i de 90 minutter. Og det er sådan, det skal være, med alt, hvad det indebærer. Og så er vi som Superliga-trænere gode til at få talt med hinanden og sendt nogle opmuntrende beskeder til kolleger, når det ikke lige kører så godt. Og der er masser af klap på skuldrene til kolleger, når det går godt. Så jeg oplever, at der gode harmoni mellem os som trænere i Superligaen, siger FCN-cheftræneren.

FC Nordsjælland er det mest formstærke hold i Superligaen med flest point i ligaen i 2024, og for FCN-cheftræneren handler det om, at spillerne igen skal gå til kampen med mod og tro på, at man kan skabe noget og er dygtig nok til at spille holdets eget spil.

– Vi forbereder os så grundigt som muligt i dagligdagen, så vi kan slippe os selv løs i weekenden, uden spillerne skal tænke for meget. Meget af det, vi gør, er trænet så grundigt, at ligger på rygraden. Så slipper vi spillerne løs og beder dem om at gå ud og turde at gøre det, de er i stand til. De må gerne gøre det uventede, tage en svær dribling på udebane i Herning eller en tæt hjemmekamp mod FC København. Vi vil hellere turde at spille og så ikke få det resultat, vi gerne vil have, end bagefter stå med fornemmelsen af, at vi burde have gjort og turdet noget mere, siger Johannes Hoff Thorup.

– Jeg har sagt til spillerne, at den her periode er vigtig i forholde til at udvikle sig og at finde deres vej i det, vi skal. Jeg vil ikke lægge for megen bånd på, hvad de skal gøre, hvordan de tackler situationen, og hvad de siger til pressen. De skal finde deres egen vej og bringe deres personlighed ind i det. Jeg vil ikke præge dem for meget, de skal selv være med til at finde vejen. Og så er jeg tydelig i dagligdagen og det arbejde, vi udfører.

– Vi skal turde tage chancer mod Brøndby og spille vores spil, og så får vi forhåbentlig et godt resultat. Og gør vi ikke det, skal vi turde at spille vores spil igen i den efterfølgende kamp.

FC Nordsjælland og Brøndby IF mødes i Farum klokken 16 i dag.

FCN har op til kampen joket med en meget berømt (og berygtet) Brøndby-trøje. Læs mere om det her.





► LIVE

LIVE: Steinlein med spændende FCM-varsling

Skarpe Viborg fortsætter opturen

Sent Horsens-mål spolerer vildt Silkeborg-comeback

Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket

Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’

Avis blæst bagover af Jacob Bruun Larsen

FC Midtjylland – FC København



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Her kan du se Liverpool mod Manchester City

Sker for første gang i Brøndby: ‘Specielt’

Her kan du se FC Midtjylland mod FC København

– Sker det, får Brøndby et nyrehug

Yussuf Poulsen med stort hint om fremtiden



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’

‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’

Bendtner: Der skal være en meget hård straf!

Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed

Uenig med Mølby: Det fungerer jo ikke!

AGF – Sønderjyske

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

FC København bekræfter transfer



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Brøndby IF – Lyngby BK

Voldsomt prisskilt efter FCK-exit

Afslører: Sådan reagerede han efter AGF-blamage

‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

Ser gode muligheder for FCK-transfer

Martin Jørgensen afslører: Jeg nægtede

Brian Priske overgår alle i ligaens historien

Journalist åbner for chokskifte

BIF-flop på rampen: Har ambitioner om noget større

Forsvarer dansker: Alle ser potentialet