Zlatan og kongen hylder Sverige
Foto: Petr David Josek/Polfoto
EM

Zlatan og kongen hylder Sverige

Zlatan Ibrahimovic er begejstret over det svenske U/21-landshold, der triumferede tirsdag.

Fodbold er et spil, der ofte byder på utrolige overraskelser. Netop dette blev for alvor tilfældet sent tirsdag aften, da det svenske U/21-landshold triumferede ved EM-finalen i Tjekkiet. Efter et sandt drama og straffesparkskonkurrence kunne svenskerne lade sig hylde over en triumf, ikke mange havde set komme. 

Præsentationerne fra det svenske hold har da også skabt stor interesse i Sverige. Her har befolkningen i de seneste uger fuldt Guidetti, Augustinsson og holdkammeraterne tæt, hvor den svenske konge Carl Gustav da heller ikke var sen til at hylde de svenske fodboldspillere: 

- Kongen er dybt imponeret over det, som det svenske landshold har præsteret på højeste niveau. Han vil gerne ønske stort tillykke med EM-guldet. Kongen har med stor interesse fulgt med i turneringen, skriver kongehusets informationschef, Margareta Thorgren, i en mail til svenske TT. 

Også kongen af svensk fodbold, Zlatan Ibrahimovic, var hurtig til at hylde den kommende generation i sin offentlige app: 

- Det er så fantastisk godt gået af holdet. Det er mægtigt, og jeg finder virkelig ingen ord for det. Med de præsentationer, der er blevet leveret i Tjekkiet, er jeg sikker på, at mere guld er i vente, skriver Zlatan. 

Sverige vandt straffesparkskonkurrencen over Portugal med 4-3.