Video : Tipsbladet
Europa League

Lyngby klar til europæisk comeback uden stopperduo

Bronzevinderne begynder Europa League-kvalifikationen mod Bangor City uden stopperne Mathias Tauber og Thomas Sørensen. Til gengæld er to nyindkøb med.

Lyngby BK har ikke spillet europæisk fodbold siden 1999/2000-sæsonen, men torsdag aften vender klubben tilbage til kontinental konkurrence. Her gæster walisiske Bangor City de danske bronzevindere.

Til kampen må Lyngby dog se bort fra stopperduoen Mathias Tauber og Thomas Sørensen, der begge sidder ude med skader. Til gengæld kan hjemmepublikummet glæde sig over at få to nyindkøb at se.

Både målmanden Mikkel Andersen og midtbanemanden Mathias Hebo er således en del af den 18 mand store trup, som cheftræner David Nielsen har udtaget. Det nyeste ansigt i truppen, Oliver Lund, er ikke med endnu. 

De kongeblå må alt andet lige siges at være favoritter i deres europæiske comeback. Bangor City blev nummer fire i den walisiske liga og består af semiprofessionelle spillere. 

Du kan se hele David Nielsens trup her:

1. Mikkel Andersen
16. Andreas Larsen
2. Thomas Guldborg Christensen
3. Michael Lumb
5. Martin Ørnskov
6. Mathias Hebo
7. Jesper Christjansen
9. Lasse Fosgaard
10. Mikkel Rygaard
15. Jeppe Kjær
17. Casper Højer Nielsen
18. Kevin Tshiembe
19. Kristoffer Larsen
20. Jeppe Brandrup
21. David Katz Boysen
22. Bror Blume
27. Kim Ojo
30. Hallgrimur Jonasson