Video : Tipsbladet
La Liga

Ramon Calderon: Real Madrid behøver ikke at købe spillere

Den tidligere klubpræsident er overbevist om, at det nuværende mandskab er stærkt nok til at vinde La Liga titlen næste år.

Real Madrid behøver ikke forstærke sig i sommerens transfervindue. Det mener den tidligere præsident i klubben Ramon Calderon.

- Jeg mener, at vi har et hold, der er meget, meget stærkt, siger han til Goal. 

- Jeg synes ikke, vi behøver nogle nye spillere. Jeg ville ikke købe nogen. Udskifterne har spillet meget godt. I nogle kampe spillede kun to startere, hvor resten var udskiftningsspillere, og alligevel spillede de godt. Jeg synes ikke, der er er nogen grund til at købe nogen, siger Calderon.

Real Madrid kan med ét point i søndagens kamp mod Malaga blive spanske mestre.