Superliga

Allan K. Pedersen: Det er irriterende

Ejeren af FC Nordsjælland er irriteret over sin kommende tur i retten.

Allan K. Pedersen er blevet stævnet i forbindelse med sit køb af FC Nordsjælland. Og det er han svært utilfreds med.

- Det er irriterende at skulle føre en retssag og bruge tid på det. I øjeblikket er det svært nok at drive virksomheden i forvejen, siger Allan K. Pedersen til TV2 Sporten.

Pedersen betalte i sin tid 500.000 kroner  for FCN, og er nu blevet stævnet for 35 mio. kroner. Vælger han ikke at betale beløbet, skal byretten i Hillerød bestemme prisen på FC Nordsjælland. Alligevel tager hovedpersonen det ganske roligt.

- Jeg er fuldstændig ligeså tryg ved det, som jeg hele tiden har været, siger han.